Apple WWDC 2013 event starter nu!

wwdc 2013 wallpaper

Så er det nu det sker… Apples WWDC 2013 event starter nu! Der er netop nu en masse bloggere, inklusiv mig, som sidder klar til at høre skribenternes udsagt, som er med til Apples event, som man har kunne købe billetter til…

Apple rygterne går langt…

Der rygtes konstant nye ideer og tiltag og nogle af dem er der dog beviser på sker. Her er nogle af de rygter, som jeg har hørt på det seneste og som kan blive en del af Apples WWDC 2013 idag kl 19, dansk tid:

Apple udfordrer Spotify og andre musik streaming tjenester

iSpotity ellere rettere iRadio. Det rygtes at Apple kommer med en radiotjeneste alla Spotify… Man har hørt at Apple har søgt sponsorer til reklamespots imellem musikken – ligesom Spotify. Lad os se om Apple kan genopfinde streamet radio ligesom de gjorde med MMS beskeder….

Apple lancerer ny iPhone 5s…?

Det rygtes og forventes af mange at Apple kommer med iPhone 5s – men ifølge planen så plejer der at gå længere tid siden iPhone 5 kom på gaden – måske kommer iPhone 5s derfor først til efteråret… Vi får at se!

Ny iOS software til iPhone og iPads mm.

Det er helt sikkert at Apple har nye tiltag og opdateringer af deres software – det skal vi nok høre om i dag! Det er jo altid godt at være opdateret på software 🙂

Det er muligt at Apple også tilbyder et nyt design af iOS styresystemet, så det hele friskes lidt op til et nyt look – nogle rygter siger at de er inspireret af Windows’s nyeste mobilstyresystem – Jeg tvivler dog på at Apple inspireres af Microsoft!!! Det plejer at være omvendt!

Ny OS X fra Apple

Det er helt sikkert at Apple også kommer med en ny udgave af deres styresystem OS X. Hvad den skal hedde er et godt spørgsmål – de er ved at løbe tør for løve-, tiger-, leopard- racer – den nuværende hedder Mountain Lion… Vi får at se

Nye produkter – Macbook Pro / Air ?

Apple har, som sædvanlig haft lukket ned for deres webshop i dag og det tyder på der er gjort plads til nye Apple produkter. Jeg er sikker på at nogle af deres Macbook Air og Pro’er vil blive opgraderes med mere Ram og Harddisk og evt. andet som optimerer hastigheden.

Retina på alle enheder…?

Jeg kan måske gisne om at Apple vil udskifte alle skærmene på deres Macs, så de alle har deres populære højtopløselige Retina skærm… Det vil give lidt ramaskrig for alle webdesignerne, ligesom jeg, men jeg har allerede vænnet mig til min Macbook Pro Retina 😉 Apple har det med at være i front på nogle af disse områder – ligesom de var med USB og Firewire.

Apple Ur – iWatch?

Det har længe rygtes og jeg har endda også skrevet en del om det her og på MacGeni.dk – at Apple kommer med et armbåndsur aka iWatch. I lang tid har man kunne købe den mindste iPod nano og en tilhørende urrem – det har Apple nok set et marked i… Så de kan starte med at integrere iPhonen og iPod’en i et ur… Just you wait – det skal nok komme på en ny måde eller med nye funktioner, som vi ikke har tænkt på før – ligesom de gjorde med smartphonen iPhone og musikafspilleren iPod 🙂

Lad os se hvad Apple’s “One more thing” bliver i dag… ooooh vi venter spændt!

God fornøjelse.

Se WWDC 2013 keynote her: 

http://www.apple.com/apple-events/june-2013/

Takt og tone i brug af mobiltelefoner og smartphones når du er social!

Takt og tone i brug af mobiltelefoner og smartphones når du er social! En god guide til alle jer derude som ikke forstår hvorfor omverdenen synes du er uhøflig eller har dårlig stil når du hele tiden bruger din telefon eller iphone til “vigtige” ting når du intergerer med andre! Læs denne guide og tag dig sammen (så prøver jeg at gøre det samme… ups)

Se mere design og sjove ting på thedanishdesigner.com

Microsoft og Google mf. overvåger dine filer og lukker din konto hvis…

microsoft skydrive and googledrive deletes accounts with nudephotos

Jeg fandt denne relevante artikel om at Microsoft og Google overvåger dine filer og lukker din konto, som jeg synes var vigtig at dele med alle jer læsere:

En ComON-læser blev for nylig tvunget til at fjerne indhold fra sin SkyDrive. Ifølge danskeren var der ganske rigtig tale om billeder af kvinder med begrænset mængder beklædning men langt fra filer, der kunne kategoriseres som ulovlige.

Men Microsoft truede med at lukke personens SkyDrive, hvis filerne ikke blev slettet.

Billederne var blot erotiske – ikke ulovlige, fortæller ComON-læseren, der ikke forstår Microsofts krav, og som ikke længere har lyst til at eksperimentere med cloudtjenester.

Vi bliver nødt til det

Men hos Microsoft fastholder man, at firmaet bliver nødt til at have strenge regler og håndhæve dem strengt.

“Vi er meget opmærksomme på at opretholde en passende balance mellem at beskytte brugernes privatliv, opretholde integriteten af vores tjenesteydelser og beskytte vores kunder. Vores Code of Conduct, som brugeren accepterer at overholde, når man accepterer Microsofts serviceaftale, begrænser at visse typer fotografier, og andet indhold overføres til Windows Live,” udtaler Troels Hviid, produktchef for Windows Live.

LÆS OGSÅ: Forbrugerrådet: Det skal de ikke blande sig i

Selv om et SkyDrive typisk kun bruges af en person, så slår Microsoft ned på “upassende” indhold i lukkede mapper, fordi alle mapper lynhurtigt kan gøres delbare, så mange flere kan få adgang til dem.

“Brugerne kan gøre deres indhold tilgængelig for andre og kan ændre deres deletilladelse på ingen tid. Indhold, der bliver indrapporteret af brugere, politiet eller fundet gennem vores interne praksis, og som krænker vores Code of Conduct, kan potentielt blive fjernet. Kunder, der mener, at vi har begået en fejl i vores vurdering af indhold, kan kontakte vores kundeservice, og så kigger vi gerne på det igen,” fortsætter han.

Google sletter dine filer

Microsoft er bestemt heller ikke ene om en stram fortolkning af, hvad der er passende og hvad der ikke er.

Langt nede i Googles regler kan man læse, at firmaet også overvåger brugernes indhold og ikke holder sig tilbage fra at få det fjernet. Faktisk uden at ville argumentere for årsagen.

“Google påberåber sig retten til selv og ubegrundet at bestemme om din opførsel er upassende og om den stemmer overens med reglerne….Google kan også lukke din adgang til tjenesten ved overtrædelser af reglerne og fjerne den type stødende indhold uden varsel”.

Dropbox har også sin mening

Dropbox skriver i sine regler, at man både overskrider reglerne, hvis man har ulovligt men også “upassende” indhold liggende.

Danske One.com blander sig ikke uden en dommerkendelse!

De rigide regler stammer ikke usandsynligt fra det amerikanske marked, hvor der er tradition for, at firmaerne pakker sig sikkert ind i juridisk dokumenter.

Danske One.com har for nylig lanceret onlinetjenesten Cloud Drive. ComON har spurgt, om man hos den store domæneudbyder skal forvente samme holdning til ejerskab i skyen.

“Vi kan og vil ikke kontrollere det data, som vores kunder uploader i deres Cloud Drive, og hvis vi bliver gjort opmærksom på at der findes ulovligt materiale på en kundes Cloud Drive eller andre steder på deres webhotel hos os, vil vi altid sikre os at det er en domstol der har taget stilling til om indholdet overtræder lovgivningen, og først herefter vil vi tage skridt til at fjerne indholdet. Der skal simpelthen foreligge en dommerkendelse, før vi eller andre får adgang til kundernes private data,” siger Thomas Darré Medard Frederiksen, der er talsmand fra One.com.

Læs resten af artikel på ComON

Sov dig rask og til et bedre immunforsvar

Jeg elsker simpelthen at blive klogere! Hvem gør ikke det…? dumme mennesker måske?Det er ikke rocket science og med en fader, som er læge, så har jeg hørt om denne teori længe – derfor kan det være jeg skal til at lytte og se at komme ordentlig tid i seng. Udfordringen er dog at når klokken slår 22 i mit hoved, så er jeg frisk som en havørn og bliver super kreativ inspireret og har lyst til både at arbejde kreativt med mine projekter i www.computerarts.dk eller blot at bygge noget nyt, reparere ødelagte ting i min lejlighed, rydde op, male, tegne, designe hjemmesider, skabe koncepter, lave t-shirt til min shop på www.flaunt.dk og meget meget mere! Jeg elsker den tid hvor solen er gået ned og hvor jeg stædigt holder fast på at dagen ikke er omme – desværre er det en evig kamp mod tiden og sjældent trætheden. Det er først når klokken slår 5-6 stykker om morgenen at jeg får dårlig samvittighed overfor mig selv og den kommende dag, at jeg tager mig sammen og går i seng… tja jeg er nok ikke den eneste der er et tilfreds B-menneske. Det er dog synd at de fleste af os skal tilpasse os et A-menneske samfund, når nu vi er så mange, som tydeligvis er friske om natten. Jeg har nedlagt, nedskrevet, opbygget og færdiggjort uanet mange projekter i nattertimer igennem mit liv – overvejende er de fleste blevet succeser! Heldigvis… for man kan nu lave en del fejl når klokken er sent om natten og øjnene kan begynde at glippe for de småfejl der kan opstå (de opstår faktisk også til tider for de “friske” A-morgenmennesker).

Men men men – nu kan jeg måske bruge denne undskyldning til at forklare, hvorfor jeg i længere perioder har et lavt immunforsvar… Jeg får simpelthen sovet for lidt!
Jeg har en Sleep Cycle app til min iPhone, som holder øje med min søvnkvalitet når jeg sover og samtidig vækker mig indenfor 30min når jeg skal op. Det vil sige at den holder øje med min REM søvn og hvornår jeg drømmer. Hvis jeg drømmer 10min før jeg skal vækkes af vækkeuret, så vækker app’en mig med blid sang og behagelige toner, da drømmestadiet er rarere at vågne fra end REM søvnen. Virkelig smart!
Desværre kan jeg se at min gennemsnitlige søvn over flere måneder og snart år er 6 timer!!! Det er jo alt for lidt!

Har du det på samme måde som jeg og lider til tider af et lidt lavt immunforsvar – så anbefaler jeg du læser denne artikel om at få din søvn, så du bliver mere rask og får et bedre immunsystem – også selvom det er svært at sove for alle de ting man ved man går glip af imens man sover…

Ja jeg må nok snart selv se at tage det seriøst!

Læs den her: http://bit.ly/12pugsT