Koncept: James Bond
Historie: Jernhård action kombineret med forsøg på følelsesladet adfærd.
Detaljer: Bond-konceptet er ikke eksisterende. Jason Bourne har taget over og trænet James Bond til at være en koldblodig agent. Selv de vakse ”one liners” har Bourne på mærkværdig vis fjernet, som om Bond ikke på anden måde kunne gøres realistisk og jordnær for gennemsnitsborgeren i biografen. Men hvad har gennemsnitsborgeren og realisme nogensinde haft noget med James Bond at gøre?! Ikke meget. Nogle gange har manuskriptforfattere forsøgt sig med kærlighed (Casino Royale, I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste), men hver gang har det vist sig som værende dét element der ikke bliver husket. På samme måde bliver jeg forundret over, at Quantum of Solace tager fat på et tema, der i realiteten kunne have Jason Bourne som hovedperson. Jeg kan sagtens forstå at James Bond er i vildrede efter Vesper Lunds død i Casino Royale, og han har min dybeste sympati, men James Bond er en kulturel abnormalitet, som vi alle har elsket siden Dr. No i 1962. At være en agent anderledes end alle andre, at have ordene i sin magt, at være i stand til at charmere sig ud af enhver situation, at Q leverer gadget efter gadget der får mænd til at græde af misundelse, at den onde overmagt benytter et gennemtænkt monolog på et ilde valgt tidspunkt til at afsløre den absolut mest grusomme plan om at overtage verdensherredømmet – eller tæt på, at James Bond med sit ukuelige overblik planlægger en aktion, der i sidste ende altid ender med en oprørsk gruppes indblanden. At den onde overmagt så besidder dobbelt så mange soldater og våben har aldrig været et relevant tema, for selvfølgelig skal Bond vinde!
Set i bakspejlet mener jeg Quantum of Solace mangler meget for at ramme sit rette element i Bond-genren. Det er ikke nok at lave en actionfilm bygget på en agents vrede, som gennem hele filmen agerer drivkraft for birollernes personlige vendettaer.
Og det er pisseærgeligt at Quantum of Solace går væk fra et direkte gadgetkoncept, men i stedet stiller sig tilfreds med indirekte ”gadgetplacement” og product placement i massevis. Men jeg kan godt se det økonomiske rationale bag lige disse tanker. Filmen skal trods alt tjenes ind igen, både på lærredet, men i sandhed også via reklamer og sponsorater. Dog er det stadig møg ærgerligt, at filmkulturen er nået dertil, hvor produkter bestemmer over manuskripter og instruktører bindes på hænder og fødder mht. deres kreativitet. Men jeg kan godt se rationalet…
Men men, filmen er absolut værd at se i biografen! Der er bare to forudsætninger, der gør det muligt at få en fantastisk filmoplevelse. Lad være med at forvente en James Bond film, og sæt dig så godt til rette, for filmen kører i et hæsblæsende tempo!
forfatter: Nicolai Korolkiewicz