Wall-e

Nu må det være tids nok for mig at anmelde denne dejlige film.
Man skulle ikke tro det… Men en robot har altså følelser hvis den får lov at have dem! Wall-e er en sød lille, dog meget slidt, robot som faktisk ser ud til at være helt alene i verdenen. Hans job er at rydde op efter menneskeheden og alt vores skrald der snart fylder hele planeten! “Problemet” er bare at der ikke er flere mennesker tilbage på jorden og faktisk heller ikke ret meget liv. Vores hovedperson Wall-E er nærmest palle alene i verdenen… indtil en skønne dag hvor noget meget nyt og mærkeligt lander på planeten, jorden, og efterlader en ret så sød robot, dog en smule temperament og voldelige tendenser… herfra folder der sig en fantastisk simpel men smuk historie sig ud! Wall-E ender selvfølgelig på sit livs eventyr til trods for at han jo bare er en lille oprydnings-robot…

Filmen er fuld af lækre detaljer, gode effekter og sjove, søde, klodsede øjeblikke. Det er på mange punkter en parodi på menneskeheden og vores dovenskab. Den tager faktisk ret relevante emner op som forurening, overlevelse, global opvarming og ikke mindst kærlighed til livet og hinanden… Tænk at man kan føle med en lille skraldemand af en robot 🙂

Endnu en succes fra pixar – det er svært at sætte fingeren på noget også selvom der ikke er megen tale som netop er med til at øge forståelsen og kommunikationen på alle niveauer. Historien kunne have haft mere dybde men kærligheden behøver ikke at være så kompliceret vel…

Se den på storskærm så man kan se og mærke alle de flotte animationer helt tæt på.

Comments

comments

Udgivet af

Mark Barner

Graphic og Web Designer. Mac & PC ekspert

Smid en kommentar her eller del din erfaring :-)

Discover more from Barner.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading