iPad dur ikke udendørs!

iPad stops working outside
Os som har iPhone eller Mac’s med glasskærm ved godt at der ikke skal meget lys til før at man ikke kan se noget i sollys på sin skærm. Årsagen er at Apple, som så mange andre, har valgt at sætte en såkaldt “glossy” glasskærm på de fleste af deres produkter. Blandt de mange glasskærmsprodukter er også iPad udstyret med en sådan. Dette skaber nye problemer for de mange nye iPad brugere, da man ikke bare kan sætte sig i solen og surfe på nettet, læse bøger, se video eller spille spil. Nej, man kan stortset ikke se noget i sollys, heller ikke når man sætter sig i skyggen, hvis der er sollys i baggrunden. Som man kan se på billedet foroven, af David Guldager, hvor han tester den nye iPad i en af Manhattans mange parker.

Man kan forestille sig at den beskrevne problemstilling foroven allerede er ved at blive løst af de mange folie-firmaer som producerer folie til skærme, her er i hvertfald en oplagt mulighed for at sælge det til iPad også. Køb evt. den sjældne skærm-ridse-beskytter hos MacGeni.dk ved at kontakte dem via mail.

Se også video’en om Davids første video om iPad herunder:

Ny iPhone 4G på trapperne…

Picture of a fake iPhone 4G
Der er nye rygter om at Apple kommer med deres 4. iPhone (4G?). Der skulle muligvis komme hele 2 modeller af den nye iPhone 4. Den ene model skulle være til USA med deres CDMA net (Verizon Wireless og Sprint), og den anden skulle kunne bruges i resten af verdenens hurtige UMTS net.

Rygterne siger at den næste iPhone 4 skulle være på gaden d. 22. juni 2010. Specifikationerne skulle være noget bedre end den aktuelle 3GS model, nemlig med en opløsning på hele 960 x 640 pixel. Nuværende smartphones som f.eks. HTC HD2 og Google Nexus kan blot præstere en skærmoplæsning på 800 x 480 pixel. Der skulle også komme et langt bedre kamera i den nye iPhone 4, samt et kamera på fronten som skulle kunne bruges til videochat mm. Rygterne siger også at iPhone 4 vil bruge samme A4-chip som iPad.

Jeg har blot at tilføje at vi må håbe at Apple får “fingeren ud” og sørger for at man kan multitaske på den kommende iPhone 4 – men jeg tør ikke tro det før jeg ser det! De fleste konkurrende smartphones på markedet idag, kan alle multitaske – det er stadig Apple der er bagud med det. Men man kan jo kun elske sin iPhone 3GS trods manglerne.

Vi må vente spændt til den 22. juni og se hvad Apple har fundet på næste gang!

Ny opdatering til din Mac – opdater idag!

mac osx update 10.6.3

Så er det tid til at lave en opdatering af din Mac… Herunder kan du se den seneste note for Apple’s Snow Leopard opdatering:

10.6.3-opdateringen anbefales til alle brugere af Mac OS X Snow Leopard og indeholder generelle rettelser til operativsystemet, som forbedrer din Macs stabilitet, kompatibilitet og sikkerhed, inklusive rettelser som:
Forbedrer stabiliteten og kompatibiliteten i QuickTime X
Løser kompatibilitsproblemer med OpenGL-baserede programmer
Løser et problem, der medførte, at baggrundsfarven i beskeder vistes forkert i Mail
Løser et problem, som forhindrede åbning af arkiver med tegnene # eller & i arkivnavnet i Rosetta-programmer
Løser et problem, som forhindrede kopiering af arkiver til Windows-arkivservere
Forbedrer ydeevnen i Logic Pro 9 og Main Stage 2 i 64 bit funktion
Forbedrer stabiliteten ved vågeblus og afbrydelse af vågeblus, når Bonjour bruges til afbrydelse af vågeblus
Løser et farveproblem i iMovie med HD-indhold
Forbedrer stabiliteten ved udskrivning
Løser problemer med tilbagevendende begivenheder i iCal, når der er oprettet forbindelse til en Exchange-server
Forbedrer stabiliteten af USB-indtastningsenheder fra tredjeparter
Retter fejl med lysende, fastfrosne eller mørke pixel på video fra det indbyggede iSight-kamera på iMac (ultimo 2009)
Du kan få flere oplysninger om opdateringen, hvis du besøger dette websted: http://support.apple.com/kb/HT4014?viewlocale=da_DK.
Du kan få oplysninger om sikkerhedsindholdet i opdateringen, hvis du besøger: http://support.apple.com/kb/HT1222?viewlocale=da_DK.