Final Destination 2

Final Destination 2
Den er da ihvertfald bedre end 1’eren, men det siger jo ikke så meget!!! Nej, det er nu en god ungdoms-gyser/thriller og der er mange drablige effekter, som virkerligt er godt lavet… Historien holder delvist også. Men det er ikke en film jeg selv ville eje på DVD, næ nej, den skal ses en aften hvor det hele skal være lidt mere “creepy”! Jeg er faktisk forbavset over nogle af effekterne næsten er for virkelige at se på! Så er du en aften til spænding og teorier om døden, så er den er et bud på hvad du skal se. Held og lykke med at snyde døden, hvis du kan 🙂

-Mark Barner

Synops

Fredag eftermiddag på landevej 23. Trafikken glider dovent af sted, og i bilkøen befinder den unge Kimberly Corman sig med sine nærmeste venner. Humøret er højt, men pludselig forvandles idyllen til et sandt mareridt. I et splitsekund ser Kimberly for sit indre øje en frygtelig bilulykke, hvor hun og hendes venner bliver dræbt. Af frygt vælger hun at stoppe trafikken – men for sent! Få sekunder efter indtræffer ulykken i virkeligheden, så Kimberly og resten af de overlevende må nu – i kapløb med tiden – forsøge at holde sig i live med Døden lige i hælene…

Gangs of New York

The image “https://barner.wpenginepowered.com/wp-content/uploads/2008/07/gangsofnewyork.jpg” cannot be displayed, because it contains errors.
Handling: I Martin Scorsese lange og originale karriere har han hyppigt skildret New York i mange af byens afskygninger, lige fra sidegaderne (Mean Streets) og deres galninge (Taxi Driver) til mafia-kriminaliteten (Goodfellas) og det bedre borgerskab i 1800-tallet (Uskyldens År).

Alle disse tråde samler Scorsese nu sammen til et storværk, Gangs of New York, der over næsten tre timer beretter om bandevæsenets tilbliven i den hastigt voksende storby i årene fra 1846 til 1863. Korrupte politikere udnytter den sociale elendighed og stigende fremmedangst og lægger mere og mere af deres magt i hænderne på gangstere, som er lette at rekruttere blandt de mange forarmede indvandrergrupper.

Filmens historie samler sig om opgøret mellem to bander, The Native Americans, der hovedsagelig består af italienere, og The Dead Rabbits, der består af irere. Da Triest Vallon (Liam Neeson), anfører for The Dead Rabbits, bliver dræbt af Bill “The Butcher” Poole (Daniel Day-Lewis), er det op til hans søn, Amsterdam (Leonardo DiCaprio), at hævne ham. Og samtidig kommer en kvinde, den elegante lommetyv Jenny (Cameron Diaz), imellem dem. På rollelisten findes andre store navne i tiden som Barbara Bouchet, Henry Thomas og Jim Broadbent.
Kilde: MSN Film

Udtalelse: Fantastisk film, scenerier, skuespillere og historie! Den er klart en af mine yndlingsfilm! Man må sige at gode, og efterhånden snart gamle og garvet, Leonardo Di Caprio, formår at gøre sig godt i Gangs of New York! Martin Scorsese skal også have kæmpe ros for hans film. Men sidst og ikke mindst bliver filmen løftet op af Daniel Day-Lewis, som virkeligt lave en fantastisk skuespiller-præstation i rollen som, “Billy The Butcher”, den er helt klart seværdig og nogle fantastiske scenerier man nemt kan leve sig ind i. Hvis man syntes om filmen vil jeg også anbefale bogen, “Gangs of New York” af Herbert Asbury, som filmen er inspireret/skrevet ud fra. Jeg fik personligt en stor oplevelse ud af denne film og ærgre mig over at jeg ikke har haft tid til at anmelde den tidligere! Lej/Køb den på DVD og lej en projektor og smid filmen op på væggen derhjemme… uuh det er sagen! 🙂 -Mark Barner

The Matador

The Matador (2005) movie poster
Handling: Julian Noble er snigmorder, men i takt med at alderen stiger bliver der færre jobs. Danny Wright, en forsigtig og stille fyr, er på forretningsrejse til Mexico, hvor han må og skal afslutte en meget vigtig handel, der absolut ikke må gå i vasken.Disse to modstridende typer støder på hinanden over drinks i mexikansk hotelbar og en særdeles akavet samtale bliver imod alle odds begyndelsen på et usædvanligt venskab.Et venskab der sættes på prøve da tidsfordriv med alkohol og tyrefægtning udvikler sig til lejemord!

(view trailer)

Matrix: Revolutions

The image “https://barner.wpenginepowered.com/wp-content/uploads/2008/07/matrix-revolutions-p.jpg” cannot be displayed, because it contains errors.
Jeg har lyst til at skrive en hel roman, så jeg kan begrunde min halve karaktergivning…, men det skal jeg nok lade være med!
Der er nok stor enighed om at denne 3. film i Matrix trilogien er ret skuffende sammenlignet med de 2 tidligere. Man må sige at Matrix 1, var fremragende og næsten kult meget kort tid efter den var udkommet. 2’eren kan diskuteres, men ingen tvivl om det var en ganske udemærket fortsættelse selvom man følte lidt at der var sprunget lidt i historien! Men denne 3’er kommer ikke engang op på siden af Reloaded og slet ikke den første Matrix film. Den er spækket med flotte effekter og computer animationer, det skal den ha’, MEN historien falder totalt på gulvet og man går ud af biografen med en følelse af: “var det egentlig Revolutions – er den slut?, hvad skete der med historien?!?!?!?!”. Jeg må sige at være meget skuffet, og der forekom nærsten b-skuespiller-præstationer fra nogle af hovedpersonerne… Men ud over den selvfølgelig er en visuel flot film og selvfølgelig fuldt og fast fortjener de 3 karakterer, skal jeg personligt lige tilføje, at aldrig har Mr. Smith været så gennemført som han er i denne, han er en “cool” karakter at have med i filmen(e) – han formår at føre sin rolle ud som “The Bad Guy”.

Nå men skynd dig ind og se den – mere vil jeg ikke sige… det er synd at gå glip af den sidste del af trilogien, og selvfølgelig skal du se den i biografen! God tur 🙂

-Mark Barner

Synops
I det sidste afsnit af Matrix-trilogien står den endelige kamp mellem maskinerne og menneskeheden, og Zions beboere kæmper for at holde sentinellerne ude af byen. Agent Smiths magt har nået uanede højder, og han kæmper nu mod både mennesker og maskiner. Neo og Trinity rejser til hjertet af Matrix: En maskin-metropol. Her møder Neo den ultimative magt i maskinernes verden og beslutter sig til at stole på Oraklets råd i det altafgørende øjeblik.