Punch-Drunk Love

The image “https://barner.wpenginepowered.com/wp-content/uploads/2008/07/french_poster_punch-drunk_love_big.jpg” cannot be displayed, because it contains errors.
Chokerende, Sær, Ubehagelig og endda tragisk morsom! En langvarig, flot film og en hovedperson spillet af Adam Sandler, som ellers altid er så useriøs – det er som om verdenen er blevet vendt på hovedet i denne film. Fascinerende stillestående og til tider også aggressiv film, jeg er simpelthen nærmest væltet ned af stolen! Jeg har slet ikke kunnet forestille mig at en skuespiller som Adam Sandler kunne lave andet end at lege klovn og være tungnem (tag ikke fejl, det er han nemlig god til), han plejer at være morsom på denne “ha ha ha” måde men i denne film får man konstant ondt af ham og ville ønske han kunne få lidt kærlighed bare et eller andet sted fra… At han så samtidig er uregelmæssig uheldig det er altså en dårlig coctail – men han klare det godt i denne film, og det må man sige at instruktøren, Paul Thomas Anderson, også gør! Jeg vil dog ikke påstå at Punch-Drunk Love er Paul Thomas Anderson’s mesterværk, der er og kan kun blive han tidligere film Boogie Nights. Man kan godt se og mærke den samme stemning i Punch-Drunk Love som man kan mærke i hans tidligere film – en slags sammenhæng!? Men jeg vil dog sige at denne film er ikke for hvem som helst, man skal kunne lide film som Magnolia og Boogie Nights! Se den hvis du ikke har travlt og har tålmodighed til en næten kunstnerisk film – ENJOY!Klik her hvis du vil vide mere om Paul Thomas Anderson

-Mark Barner

Synops Barry Egan (Adam Sandler) er en mand med store psykiske problemer – og hans eksplosionsagtige raseriudbrud volder ham ofte problemer, da han arbejder som ekspedient på et varelager. Men en dag ser han en vej ud af elendigheden. Reklamekuponer! Ved at købe for 3000 dollars budding samler Barry point sammen til at flyve hen lige, hvor han vil. Og da han samtidig møder den kønne Lena (Emily Watson), synes hans lykke fuldkommen – lige indtil fortiden indhenter ham…

The Recruit

http://barner.dk/anmelderen/uploaded_images/recruit-726108.jpg
Filmgenre: Thriller
Film Instruktør: Roger Donaldson
Skuespillere: Al Pacino, Colin Farrell, Bridget Moynahan, Gabriel Macht, Kenneth Mitchell, Brian Rhodes, Eugene Lipinski
Produktionsland: USA
År: 2003
Spilletid: 105 min
Aldersgrænse: 15 år
Producent: Spyglass Entertainment
Den Officielle Hjemmeside

Spændende men dog ikke et særligt originalt plot! Der er gang i den fra start til slut, fyldt med spænding og faktisk også action… Jeg kan ikke lade være med at ægre mig over at Al Pacino bliver type-castet til denne rolle og alle de seneste film han har været med i! Han er altid den der ved alt og har kliche replikkerne… Tag ikke fejl jeg syntes han er meget talentfuld og har spillet nogle fantastisk godt-spillede roller… Også denne rolle i The Recruit spiller han godt, men vi har vist set det hele før! Nå men ikke mere kritik for det er en ret underholdende film og den er seværdig, så god fornøjelse!
-Mark Barner

Synops
James Clayton (Colin Farrell) er en ung mand, der altid har drømt om at blive optaget på CIA?s rekrutskole. Da han består sine eksamener med udmærkelse, ser CIA-instruktøren Walter Burke (Al Pacino) et oplagt rekrut-emne i den unge James – og James bliver optaget. Men forud venter en lang og sej uddannelsesproces, hvor James – ofte med livet som indsats – skal trænes til at blive fuldbåren agent. Og da James sættes til at opspore en dobbelt-agent, kommer han for alvor på en hård prøve…

Antwone Fisher

http://barner.dk/anmelderen/uploaded_images/B00005JLRX.01.LZZZZZZZ-761139.jpg
Filmgenre: Drama
Film Instruktør: Denzel Washington
Skuespillere: Derek Luke, Denzel Washington, Joy Bryant, Salli Richardson…
Produktionsland: USA
År: 2002
Spilletid: 117 min
Den Officielle Hjemmeside

Smuk, tragisk og rørende autentisk film. Nogle ville måske kalde den lidt for amerikansk, men så siger jeg “amerikansk når det er bedst”! Denzel Washington, er en framragende skuespiller og nu også instruktør, han fortæller filmen på en meget behagelig måde og formår at få en masse medfølelse for hovedpersonen, Antwone Fisher (Derek Luke), som også viser sig at være en temmelig god skuespiller med et godt ansigt og charme! Den er absolut seværdig.

Antwone Fisher er soldat i marinen, men er på grund af sit opfarende temperament tæt på eksklusion. Som en sidste chance sendes han til psykiateren Jerome Davenport, og de ting han graver frem i Fishers hukommelse er ikke rare.

Fishers opvækst var nemlig det sidste, man ønsker et barn: Hans ondskabsfulde plejemor bankede ham dagligt og kaldte ham aldrig andet end den racistiske version af negro, og Fishers stedsøster misbrugte ham seksuelt.

Efterhånden knytter Fisher og Davenport et far-søn-bånd og langsomt opbygger Fisher sin identitet; han får bearbejdet sin vrede og han gør sine første romantiske erfaringer med den smukke Cheryl.

Antwone Fisher er baseret på en sand historie.

My big fat greek wedding

http://barner.dk/anmelderen/uploaded_images/my-big-fat-greek-wedding-737905.jpg
Filmgenre: Komedie, Kærlighed
Film Instruktør: Joel Zwick
Skuespillere: Nia Vardalos, John Corbett, Michael Constantine, Lainie Kazan, Andrea Martin, Joey Fatone, Christina Eleusiniotis
Film format: DVD 2 – Europa
Produktionsland: USA
År: 2002
Spilletid: 91 min
Producent: Gold Circle Films
Distributør: Constantin Film, Nordisk Film

En hyggelig og sjov komedie, der er lige til at blive stresset over, og det er også meningen. Det er en næsten græsk version af askepot eller hvad!? Bedøm selv – men den er da seværdig… 🙂

Toula er single, græsk og grydeklar, men ikke det man forbinder med en græsk gudinde.

Familien er dybt bekymret, for søde græske piger skal leve op til 3 ting her i livet: blive gift med en græsk mand, få græske børn og lave græsk mad til døden dem skiller!
Situationen bliver ikke bedre, da Toula møder Ian, som er en sød og flot fyr. Eneste problem: han er ikke græsk, og så er han ovenikøbet vegetar! Mareridtet er begyndt, ikke mindst da Toula’s store, larmende græske familie skal møde Ian’s tørre, konservative, amerikanske forældre.
Kulturkløften er uendelig dyb, så der skal lidt mere end en flaske Ouzo til, for at løsne op på tingene…