Ny gennemsigtig OLED skærme på vej…


Selvom vi endnu venter på at kunne købe OLED-skærme, der er større end sølle 11 og 15-tommer, så er Samsung på vej med gennemsigtige OLED-skærme allerede i år.
Samsung har nemlig annonceret en række produkter med OLED-skærme af AMOLED-typen.
Den første enhed, der kommer på markedet i år, er en MP3-afspiller, ved navn IceTouch, fortæller plusplasticelectronics.com.
IceTouch har en gennemsigtig AMOLED-skærm, hvilket måske kan være praktisk, når du går på gaden og bladrer igennem musikken samtidig.
Den kan spille musik, har radio, kan vise fotos og meget andet. Afspilleren kommer først til USA, og der er endnu ikke information om, hvornår den kommer til Europa.
På videoen herunder kan du se en prototype bærbar PC med gennemsigtig OLED skærm, som blev fremvist på årets CES messe i Las Vegas – übercool!

kilde: hifi-priser.dk