Digt af Mark Barner
Juletræet stod i baggården
lidt skævt, henkastet
halvt lænet op ad skraldespandene
i nyfaldens sne
der allerede var blevet til frost
Nåle dryssede som minder
ingen samlede op
Det huskede varmen
stuen, sangene
gulvet der knirkede
børnestemmer og latter
hænder der rettede på grenene
Med minder om en tid
hvor det stod rankt
i varm sol og nærende regn
blandt andre træer
hvor vinden kendte det ved navn
og fuglene satte sig uden frygt
Dengang var det smukt
før nogen sagde det
før saven
før den rodfattige fod
der altid vaklede
I stuen bar det vægten
af kugler
lys
forventninger
og blikke der sagde
du er noget særligt
Og træet troede dem
stolt på en ny måde
med umage
strakte det grene og nåle
Nu stod det pludselig her
i kulden
uden beundrende blikke
og spejdede efter mening
hver gang døren gik op
hver gang trin nærmede sig
Nu
tænkte det
nu kommer nogen
nu skal jeg op igen
sprede glæde
stå i varmen og ses
høre latter og sang
Men det var altid noget andet
en sort pose
en brun kasse
rester af et liv
alt blev forladt her
Små træer kom til
stod tæt
hviskede det samme håb
med nåle der allerede slap
Hunde standsede
snusede interesseret
bed i de tørre grene
vandede den skårne stamme
men forsvandt igen
Viceværten sparkede
for at få plads
ingen sang
kun vrede ord
Fuglene kom ikke længere
Ikke brugbar?
Ikke værdig?
Rank før -nu bøjet
grøn før -nu brun
Så en dag
stemmer i det fjerne
fløjten nærmede sig
handsker greb
stærke hænder
Endelig
tænkte det
trods frostne grene
noget nyt begynder
jeg er nyttig
Ud af baggården
ud på gaden
den store vogn
rusten
larmende
stinkende
med en klap
der slog som et låg
Op
ind
skubbet
mast
sammen med det efterladte
Luften forsvandt
grenene gav efter
knækkede
uden skrig
knirkende metallyde
I mørket forstod det
håbet havde været hele rejsen
og her sluttede den
Ingen stue
ingen lys
ingen stemmer
Kun trykket
bevægelsen
tyngden
væk
Som en ligvogn
langsom kørsel
sidste stop
Ingen beundring
ingen mening
ingen sang
ingen tak
Bare stilhed
med et sidste minde
om at have stået levende
i fuglesang og sol
…engang.