Tag: novelle

Endnu en lille novelle, næsten fra det virkelig liv!

Der var engang en mand som elskede at sejle, hver dag han vågnede, havde han drømt om at sejle. Når han stod under bruseren forestillede han sig at han sejlede et kæmpe skib i regnvejr.
Når han havde gjort sig klar og havde taget sit sejler-tøj på, satte han sig og spiste morgenmad. Klokken var kun 5 om morgenen, og imens han sad der og spiste sin sædvanlige stegt ål med en skål havregrød ved siden af, forestillede han sig at sidde i en skibskahyt med sit helt eget mandskab ombord. Han havde navne til alle 20 mand, som han forestillede sig, sad rundt om morgenbordet.

Morgenmaden lå godt i hans mave og han tog sit overtøj på og gik ud af sin dør. Udenfor befandt han sig pludseligt på et kæmpe skib? var det et tilfælde? Han forstod intet? Skibsdækket var stort og lave af flotte lyse tiktræ’s-planker. Regnen havde gjort skibsdækket spejlblank, så han næsten kunne se sit eget spejlbillede i det tykke lag regnvand. Bedst som han stod der og prøvede at finde ud af hvorfor han befandt sig på dette kæmpemæssige skib, begyndte skibet at vippe så meget at han træsko med gummisåler, mistede grebet på det glatte skibsdæk. Han faldt så lang han var, og kurede med en ufattelig fart mod det ene gelænder, men akkurat lige før han stødte ind i rælingen, vippede skibet den anden vej, og han kurede så lang som han var på numsen mod det modsatstående gelænder. Men denne gang i en sådan fart at intet kunne bremse ham ? han farede med hovedet først lige ind i gelænderet, så det splintrede i tusind stykker, det var helt så det gav genklang i hans hoved, som om hans var en stor skibsklokke der ringede løs. Han styrtede med en mægtig fart mod det store mørke hav. Lige som han med benene først ramte det kolde hav? åbnede han øjnene og befandt sig i sit soveværelse i sin lejlighed på Østerbrogade, liggende forvirret på det kolde soveværelsegulv! Han hørte sin mobiltelefon kime løs. Var faldet ud af sengen igen!? Han famlede i morgensolens skær, der strakte sig ind ad soveværelsesvinduet. Han tog telefonen op til øret. ?hallo!?, sagde han. ?Niels, hvorfor er du ikke kommet på arbejde?? var der en stemme der spurgte. ?ligger du syg eller har du sovet over dig igen?? sagde stemmen. Det var hans chef fra IT-afdelingen i den anden ende? ?Niels? Er du der?? hallo??. Nils fik fremstammet, ?øh ja sorry chef, jeg er lidt rundt på gulvet. Hvad er klokken?!? spurgte Niels imens han kiggede på sit ur på væggen der viste, 10.35. ?den er over halv elleve! ? er du OK??. Niels rejste sig op og så rund imens han sagde, ?sorry, jeg er lidt ude af den, tror jeg er kommet til at sove over mig? eller øøh det er jeg jo? ved du hvad, jeg skynder mig alt hvad jeg kan. Ej undskyld ? jeg forklarer når jeg kommer. Er der om tredive minutter??. Niels chef rømmede sig utålmodigt i den anden ende af røret, ?OK Nils, kom op på mit kontor når du er her. Vi ses?. Niels bed sig nervøst i sine negle og svarede, ?OK det skal jeg nok, igen undskyld, eller ja sorry jeg er der om lidt.? og lagde røret på? Det lykkedes ham igen at falde ud af sengen og sove over sig! Måske han skulle holde op med at spille det nye ?CAPTAIN OF THE SHIP?-computerspil som han havde købt på nettet for en uge siden ? det ender bare med det går endnu mere galt, tænkte han imens han så sig ind i spejlet med strithår og tandbørsten i hånden. Han stoppede tandbørstningen og kiggede ind i spejlet og sagde ?Nu må jeg tage mig sammen!??

Kilde: Mark Barner (første uredigeret udkast

Når man keder sig finder man på de mærkeligste historier!!

Da jeg underviste en 3. klasse så gav jeg dem opgaven at finde på en sjov historie og jeg lagde derfor selv ud med denne historie som et eksempel på at man hurtigt kan finde på noget hvis man vil…
Her er min med skrivefejl:

Jens var bare en lille knægt da han første gang så hvad man kalder en UFO. Jens havde slået op i en ordbog at det betød ”uidentificeret flyvende objekt” – det lød da for sejt syntes han.
Den første gang han så en ufo, stod han ude på marken ikke så langt fra hvor han boede, og fløj med sin drage som han selv havde lavet sammen med sin far, før hans far forsvandt… Han havde stadig dragen i dag, den hang på hans væg som minde om den dag og mindet om sin far.
Da han stod der ude på marken opdagede han pludseligt noget der nærmest bevægende sig i zigzag over himlen… Først troede han det var en fugl, men han var godt klar over at fugle ikke fløj zigzag! Det måtte være noget andet end en fugl. Den mystiske nærmest svævende dims stod pludseligt stille i luften, det kunne en fugl da heller ikke… Pludseligt bevægende den sig hurtigt ned fra himlen og mod Jens’s drage, jens stod helt lamslået men stadig var han nysgerrig over at finde ud af hvad den mystiske dims var for noget!? Jo mere den nærmede sig jorden jo større blev den, det var en stor rund metallignende tingest den var på størrelse med en fodboldbane og fyldt med millioner af små lys… NU blev jens bange… han slap sin drage og løb alt hvad han kunne mod hans hus, da han havde løbet lidt kiggede han sig tilbage over skulderen, han kunne se sin drage svæve i luften stadig… Det var da underligt tænkte han, han havde jo lige sluppet dragen og så plejer den at falde til jorden… han kunne skimte noget kraftigt lys der lyste på dragen… Han skyndte sig at løbe videre indtil han var nået hjem.
”Far”, ”far” råbte jens, ”der er noget der han taget min drage…” hans far kom ud fra stalden forbavset over at jens var så forpustet. ”hvad er der galt jens” spurgte hans far. ”jeg-g puuust”, ”der var-r”, ”min drage”. ”Slap af jens” sagde hans far, ”sæt dig ned og få pusten før du siger noget”. Jens satte sig ned og krammede sin far, ”far, der var et eller andet underligt ude på marken”, sagde jens, ”det har taget mi drage”. ”Hvabehar, tror du ikke din fantasi er løbet løbsk lille jens” grinede hans far. ”NEJ far, det er rigtigt det lyste på min drage”. ”Ja, Ja min søn gå nu ind og spis aftensmad hos mor så undersøger jeg hvad det var, jeg skal jo alligevel ud og pløje marken før det bliver mørkt”. Jens nikkede og gik ind til hans mor for at spise. Han kunne se at hans fader hoppede op på traktoren med ploven bagpå, og kørte i retningen af marken…
Jens vågnede om natten ved at hans mor gik og råbte udenfor på faderen. Han løb ned til hende. Hans far var ikke kommet hjem endnu fortalte hans moder. Jens fortalte om det han havde oplevet om aftenen men moderen troede ikke på ham og var mere interesseret i hvor faderen var kørt hen og om der var sket ham noget. Jens tog sine sko på og løb ud på marken for at se om faderen var derude.
Da han kom derud kunne han se traktoren ude midt på marken, hans fader var der ikke. Han løb hen til traktoren, motoren stod stadig tændt. Hans fader ville da ikke bare gå fra traktoren når den stadig var tændt. Jens havde en mistanke om der var sket noget med hans far!?!? Pludselig lagde han mærke til hans drage som lå på marken ikke så langt fra traktoren. Han løb hen og samlede den op, der var noget galt med den… Der var brændt 3 huller i den… og det var ikke bare normale huller de var helt runde og på størrelse med en 25 øre. Alle 3 huller var ens. Det var nærmest perfekte huller, som om der var nogen der havde målt det før det blev brændt!? Jens hørte en lyd bag sig, det kom over fra traktoren, han vendte sig om og kiggede over mod traktoren, var det han far?, tænkte jens. Men idet han kiggede gik traktorens motor ud, så der ikke længere var lys i forlygten på den… han blev stiv af skræk! Nu var der meget mørkt, og jens havde lagt sin lommelygte på jorden ved siden af traktoren men han kunne ikke se lyset fra den… han begyndte at kalde på sin far igen, ”far” imens nærmede han sig traktoren. Da han var nået hen tæt på traktoren kunne han se sin lygte ligge på jorden i mørket, den var gået ud!? Han gik hen for at samle den op… men idet han bøjede sig ned efter den var der noget meget skarpt lys der ramte hans øjne så han blev blændet… han kunne intet se, han måtte holde sig for øjnene for det skarpe lys nærmest brændte hans øjne…