Hvordan får jeg 3D film i stuen?

3D briller og 3D fjernsyn
Du har sikkert været inde og se en af de 3D imponerende film, “Avatar” eller “Alice in wonderland”, og nu tænker du som jeg; “Hvordan får jeg 3D film hjem i stuen?”. Læs mere her og køb et 3D-fjernsyn eller en 3D-projektor.

3D er fremtiden, er der mange der siger. Jeg er var så imponeret over Avatar filmen at jeg er enig i at 3D må være fremtiden i alle hjemmebiografer. Spørgsmålet er bare, hvordan gør man, hvad der skal til at se 3D film i stuen og er det ikke vildt dyrt?!

Nu kan du få svar på alle dine spørgsmål med Amazon’s “3D 101–Educate Yourself About 3D Technology“, som via video forklarer dig hvad 3D er, hvilke forskellige 3D typer der eksisterer og hvad man kan købe for at se 3D i stuen.

Se Amazon’s Paul forklare om 3D her

Angel-a filmplakat baggrund

Angel-a poster by Mark Barner

Efter at have set filmen, Angel-a, på DR2 igår, blev jeg nysgerrig. Jeg fandt ud af at kvinden der spiller Angela i filmen er den danske Rie Rasmussen. Hun er både smuk, talentfuld og blev min muse.

Jeg faldt over en ret lækker filmplakat, men synes der var for meget tekst så det fjernede jeg fra original plakaten indtil det eneste der var tilbage var navnet på filmen. Jeg legede lidt med noget fotomanipulation i photoshop og rettede plakaten til widescreen. Jeg blev inspireret af filmen og gav Rie Rasmussen vinger på! 🙂

Du er velkommen til at bruge ovenstående Angel-a plakat, som baggrund / wallpaper til din desktop.

Se før-billedet af plakaten (originalen) her:
original movieposter angel-a

James Bond – Quantum of Solace


Koncept: James Bond

Historie: Jernhård action kombineret med forsøg på følelsesladet adfærd.

Detaljer: Bond-konceptet er ikke eksisterende. Jason Bourne har taget over og trænet James Bond til at være en koldblodig agent. Selv de vakse ”one liners” har Bourne på mærkværdig vis fjernet, som om Bond ikke på anden måde kunne gøres realistisk og jordnær for gennemsnitsborgeren i biografen. Men hvad har gennemsnitsborgeren og realisme nogensinde haft noget med James Bond at gøre?! Ikke meget. Nogle gange har manuskriptforfattere forsøgt sig med kærlighed (Casino Royale, I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste), men hver gang har det vist sig som værende dét element der ikke bliver husket. På samme måde bliver jeg forundret over, at Quantum of Solace tager fat på et tema, der i realiteten kunne have Jason Bourne som hovedperson. Jeg kan sagtens forstå at James Bond er i vildrede efter Vesper Lunds død i Casino Royale, og han har min dybeste sympati, men James Bond er en kulturel abnormalitet, som vi alle har elsket siden Dr. No i 1962. At være en agent anderledes end alle andre, at have ordene i sin magt, at være i stand til at charmere sig ud af enhver situation, at Q leverer gadget efter gadget der får mænd til at græde af misundelse, at den onde overmagt benytter et gennemtænkt monolog på et ilde valgt tidspunkt til at afsløre den absolut mest grusomme plan om at overtage verdensherredømmet – eller tæt på, at James Bond med sit ukuelige overblik planlægger en aktion, der i sidste ende altid ender med en oprørsk gruppes indblanden. At den onde overmagt så besidder dobbelt så mange soldater og våben har aldrig været et relevant tema, for selvfølgelig skal Bond vinde!

Set i bakspejlet mener jeg Quantum of Solace mangler meget for at ramme sit rette element i Bond-genren. Det er ikke nok at lave en actionfilm bygget på en agents vrede, som gennem hele filmen agerer drivkraft for birollernes personlige vendettaer.
Og det er pisseærgeligt at Quantum of Solace går væk fra et direkte gadgetkoncept, men i stedet stiller sig tilfreds med indirekte ”gadgetplacement” og product placement i massevis. Men jeg kan godt se det økonomiske rationale bag lige disse tanker. Filmen skal trods alt tjenes ind igen, både på lærredet, men i sandhed også via reklamer og sponsorater. Dog er det stadig møg ærgerligt, at filmkulturen er nået dertil, hvor produkter bestemmer over manuskripter og instruktører bindes på hænder og fødder mht. deres kreativitet. Men jeg kan godt se rationalet…
Men men, filmen er absolut værd at se i biografen! Der er bare to forudsætninger, der gør det muligt at få en fantastisk filmoplevelse. Lad være med at forvente en James Bond film, og sæt dig så godt til rette, for filmen kører i et hæsblæsende tempo!

forfatter: Nicolai Korolkiewicz

MoviePosterDB.com SUCKS!!! Dårlig service


Arrrh nu bliver man sgu lidt gal i skralden… man kan jo ikke regne med noget mere. Jeg har i et stykke tid supportet og benyttet mig meget af siden MoviePosterDB.com (nej gider ikke linke til det skidt!).
Mit problem består i at jeg linker til mange af deres film-plakater som jeg bruger i mine anmeldelser… Problemet er så at de har nægtet adgang til billederne (Hotlinking).

Nu står jeg så i en situation hvor jeg skal rette alle anmeldelser på hele min store Barner.dk blog bare fordi at sider som MoviePosterDB ikke fatter hvor god reklame jeg har lavet for dem… hvad får man så igen… Fingeren! De er R*V ligeglade med en blog på dansk!! Har prøvet at kontakte dem og klage over det – men ikke engang deres kontakt formular virker korrekt… FLOT!

Er så træt af at man ikke bare kan få noget statisk indhold fra andre side men at man altid ender med at skulle ændre i hele ens blog/koncept fordi at man har været så dum at benytte en tidligere god service som bare er blevet rådden!!!

Hvis der er nogle af jer gutter/nørder der har en bedre ide til min blog løsning (feks WordPress mm) så smid mig en kommentar… trænger til fornyelse og brugervenlighed både for mig og mine 600 besøgende hver uge… Please i need some good help or advice!

Tak fordi jeg måtte stjæle jeres til til at høre på mine frustrationer over at skulle lave alle filmanmeldelser om! Så kan jeg fanme lære det… MEN nej jeg gider ik’ “lære” det!