Wall-e

Nu må det være tids nok for mig at anmelde denne dejlige film.
Man skulle ikke tro det… Men en robot har altså følelser hvis den får lov at have dem! Wall-e er en sød lille, dog meget slidt, robot som faktisk ser ud til at være helt alene i verdenen. Hans job er at rydde op efter menneskeheden og alt vores skrald der snart fylder hele planeten! “Problemet” er bare at der ikke er flere mennesker tilbage på jorden og faktisk heller ikke ret meget liv. Vores hovedperson Wall-E er nærmest palle alene i verdenen… indtil en skønne dag hvor noget meget nyt og mærkeligt lander på planeten, jorden, og efterlader en ret så sød robot, dog en smule temperament og voldelige tendenser… herfra folder der sig en fantastisk simpel men smuk historie sig ud! Wall-E ender selvfølgelig på sit livs eventyr til trods for at han jo bare er en lille oprydnings-robot…

Filmen er fuld af lækre detaljer, gode effekter og sjove, søde, klodsede øjeblikke. Det er på mange punkter en parodi på menneskeheden og vores dovenskab. Den tager faktisk ret relevante emner op som forurening, overlevelse, global opvarming og ikke mindst kærlighed til livet og hinanden… Tænk at man kan føle med en lille skraldemand af en robot 🙂

Endnu en succes fra pixar – det er svært at sætte fingeren på noget også selvom der ikke er megen tale som netop er med til at øge forståelsen og kommunikationen på alle niveauer. Historien kunne have haft mere dybde men kærligheden behøver ikke at være så kompliceret vel…

Se den på storskærm så man kan se og mærke alle de flotte animationer helt tæt på.

Simplify Media – Del din musikbibliotek med dine venner

hdr-logo.png by you.
Lyt til din musik derhjemme, når du er på arbejde… Gennemse og afspil dine venners delte musik over internettet… Alt det kan du gøre uanset hvor du er henne i verdenen, både på din mac, pc eller iphone.

Det lyder alt sammen smart ik. Jo og det er det også. Ideen stammer oprindeligt fra at man på mac’s automatisk kan dele sin musik med andre computere på det lokale netværk i hjemmet eller på arbejde…
Det er har nu udviklet sig til et program, nemlig “Simplify Media”.

Jeg har nu testet programmet på mac og det virker faktisk ret godt. Det kræver selvfølgelig at du f.eks. beder dine venner installere programmet så i sammen kan lytte til hinandens musik selvom man er flere kilometer fra hinanden, men er tæt nok til at høre hinandens musik over nettet.

Det gode er at man får åbnet øjnene for andet musik end ens eget musikbibliotek. Man får lyst til at købe en masse ny musik efter at have hørt det i vennernes musik bibliotek.

Det dårlige overstiger desværre det gode. Der er nemlig til tider problemer med at tilslutte sig sine venners biblioteker. Et andet problem opstår også, nemlig at hvis man sidder og lytter til god musik fra vennernes bibliotek og de vælger at slukke/genstarte/gå offline, så bliver musikken afbrudt og man sidder tilbage med stilheden… forfærdeligt!
Jeg oplevede faktisk også irritation over ikke selv at eje musikken og rent faktisk at kunne downloade direkte fra vennerne – men så er det vist en overtrædelse af loven hvis musikken er kopibeskyttet. Så man ender med at bruge en formue på at købe musik som vennerne har… godt for musikbranchen men skidt for min pengepung!

Altså alt i alt et godt program men det har sine bagsider. Det kunne godt udvikles til at være smartere med flere features! Personligt har jeg tænkt mig at afinstallere det og bruge www.last.fm/download programmet til at finde ny musik. Eller alternativet som også er kanon, www.deezer.com som jeg også bruger her på min blog ude i højre side, hvor du kan afspille musik direkte.

Kindo – Dit online familie træ

kindo.jpg by you.
Nu kan du starte med at lave din oversigt over familien via Kindo. Kindo er en gratis service hvor man på deres hjemmeside kan oprette sin familie og så får man et login. Hver gang man opretter et familiemedlem har man mulighed for at indtaste deres email og derved invitere dem til at hjælpe med at opbygge familietræet på kindo.com – det er alt sammen meget nemt og man kan trække rundt i vinduet via sin mus, zoome ud, zoome ind, tilføje søskende, forældre, bedste forældre og derud af…
Jeg synes faktisk det var så sjovt at jeg begyndte at lægge billeder ind af alle mine familiemedlemmer! Der er mange muligheder på Kindo. Det lader til man faktisk også kan dele familie billeder med hinanden via online foto albums…

Kunne godt savne features såsom at tilføje gudforældre, halvsøskende og en mulighed for at printe oversigten ud samt at dele den med sine nære venner… måske endda en app som virker på facebook så man stolt kan vise sit træ frem!! Håber det kommer i fremtiden!

Alt i alt en ret godt designet hjemmeside. Kunne være lidt mere optimeret på brugervenligheden, men konceptet og ideen er rigtig god!

Prøv en tur forbi kindo og skab dit helt eget træ…

The Mummy: Tomb of the Dragon Emperor


Okay tænker man… før man har set den! Mummy 1 var jo god underholdning. Selvom man var skeptisk over 2’eren, så var den faktisk også ret god til at underholde… Hvad mon den nye “Tomb of the Dragon Emperor” kan byde på…?
Det skal jeg svare dig på, Dårligt skuespil, platte kommentarer, kliché og kedelig historie. Jo der er massere af action men der er for mange mærkelige løse ender! Falder fuldstændig til jorden som en dårlig-lav-budget-overdreven-billige-effekter-sværd-duel-kedelig-sandblæst-
-forudsigelig-manglende-plot-allerede-set-1000-gange-før-utroværdig film!!!

Se den fordi du så de andre og vil have den sidste nye med… ellers så se den på DVD når du alligevel vil sove.

Læs følgende efter filmen;
– hvorfor er moderen/konen fra de tidligere mumie film skiftet ud med en kedelig ny tøs, uden at vi som publikum skal lægge mærke til det – tror de vi er dumme og glemmer den slags?! Dårligt valg..
– Deres søn i filmen ser jævnaldrene ud… han kunne i nogle af scenerne se ud som om han er samme alder som moderen! dårlig castet.
– Hmmm hvorfor taler mumien med en brumme stemme indtil han er blevet udødelig?
– Er det ikke lidt dumt at vække en hel hær af folk med håndvåben når det på den tid er forældet våben og forældet krigs-taktik?
– hvorfor bliver faderen ikke udødelig når han genoplives med vand fra livets kilde?
– Hvorfor overlever generalen hele tiden når alle hans mænd dør af samme slag?
– Hvorfor bliver de her spørgsmål aldrig besvaret med; “…fordi det er dårligt lavet og ikke særlig gennemtænkt”, men oftere besvaret “Fordi det er en familie/børnefilm”…

Jeg er nok blevet ret bitter og skuffet over denne mumie-film… desværre – havde håbet på en ny Indy-agtig film…