Ja det er ikke hver dag det sker, men når det så sker må man jo fortælle det til alle – især sine trofaste læsere her på Barner.dk. Jeg, Mark Barner, er blevet interviewet om min blog og om kommercielle blog-indlæg m.m.
Er du interesseret i at læse mere om det, så skal du stikke ned til din lokale avis-sælger / kiosk og købe dagens Politiken og læse side 4 i tillæg “lørdagsliv”…
Når du har læst artiklen så er jeg meget interesseret i at høre hvad du synes om den og om du evt. har nogle spørgsmål. Skriv dem ved at klikke på “comments” i bunden af dette indlæg 🙂
Er du selv interesseret i at betale mig for at promovere et produkt eller en hjemmeside kan du kontakte mig via emailadressen, mark (a) barner . dk
Jeg har mange hundrede besøgende hver dag som læser min blog flittigt. Jeg ligger samtidig højt placeret på de fleste søgemaskiner, derfor er der god mulighed for at ramme nogle eventuelle nye kunder til dit produkt når jeg skriver om det.
Mit koncept er at jer er ærlig og også kritisk såvel som positiv – hvilket ofte skaber debat og derved får emnet mere opmærksomhed = mere promotion for dig!
Det er utroligt det kan lade sig gøre! Batman’s Gotham City er mere tosset og frygtelig end nogensinde… Denne film er et mesterværk og ikke alene er skuespilleriet løftet af skuespilleren bag Batman, Christian Bale, også Heath Ledger som spiller den genial-tossede Joker sørger for at få sin gale latter ind under huden på de fleste… Jeg var utrolig fænget af rollen, Jokeren, da han er så autentisk sindssyg og værst af alt ved man jo aldrig hvad han kan finde på. Det kan kun være en gal mand som Jokeren, der kan udbryde i latter når Batman giver ham næver af læder og stål i ansigtet… Pow! Kapooow! Fuldstændig som i alle tegneserierne…
Uden skuespillerne kunne denne film dog stadig klare sig udemærket. Historien holder, og de få steder den ikke gør, glemmer man samtidig med at den naturlig vejrtrækning holdes af publikum… pheeew. Action fra start til slut. Det er sjældent hvor jeg ikke kan sove i 3 timer efter en film da den slog benene væk under mig. Jeg lod mærke til at de sidste 2/3 dele af filmen påvirkede publikum så meget med spænding, at varmen i hele den store sal i Imperial biografen, København, steg så man næsten kunne lugte de ængste på rækkerne.
Hvis alle tegneserier blev filmatiseret som denne – ville alle begynde at læse tegneserier.
Det skal jo nævnes at det er er synd at Heath Ledger, som døde af en overdosis medicin, kort efter optagelserne til “The Dark Knight”, ikke er til at se igen på det store lærred. Han vil blive savnet da han i denne rolle som Jokeren, virkelig viser hvilket talent han var. Jeg kunne forestille mig at han efter denne film vil blive et kult-symbol i tegneseriernes verden…
Tænk sig, at efter den lange række af Batman film skulle komme en filmatisering som overgår dem alle. Én ting er sikkert for mit vedkommende, er at Christian Bale er den bedste Batman af alle “Batmen” og at Heath Ledger er den bedste Joker af alle Jokere. Hov sidst men ikke mindst er Michael Caine den bedste “butler” af alle Batman’s butlere… 🙂
Havde Aaron Eckhart som Harvey Dent spillet Two-Face rollen bedre samt at der var “lappet” et par huller i historien, så havde denne film fortjent en stjerne mere…
Så har Apple igen udsendt opdateringer til deres mange iLife programmer. Husk at opdatere så du altid er sikret den bedste ydelse på din Mac.
Er du i tvivl om hvordan du tjekker for opdateringer kommer her en simpel guide…
Guide til at opdatere din mac
1. klik på Apple logoet øverst til venstre på menu-baren .
2. klik på “softwareopdatering” i drop-down menuen. På nyere macs kan du klikke “app store”.
3. din Mac søger nu efter opdateringer… finder den nogle så klik på “installer” neders til højre i vinduet… På nyere macs kan du klikke på opdateringer i app store.
Så formår Telia dælma at gøre det igen!! Jeg er godt vred i skralden over dem! Selv som business kunde behandler de én dårligt! Til alle jer stakkels iPhone 3G’er, jeg har virkeligt ondt af jer… Jeg driver min egen virksomhed som designer/grafiker/webguru. Størstedelen af min business foregår via telefon og jeg er derfor fuldt afhængig af min mobiltelefon… Meen så vågner jeg her til morgen og kan hverken bu eller bæ med min telefon. Hver gang jeg ringer på til nogen får jeg beskeden “Dit abb. er imidlertidig spærret for udgående opkald…” – Hva F*****! Jeg kan ikke sende sms… Nå men så må jeg jo ringe til Telia og høre hvorfor i alverden de har spærret min telefon!? Jeg har ikke modtaget nogen regning så det kan vel ikke være det?? “Telia er vel så smarte at selvom min telefon er spærret så kan jeg jo stadig ringe til deres kundeservice fra samme telefon… NEJ!!!! Det er de ikke jeg får samme belastende besked “Dit abb. er imidlertidig spærret for udegående opka….” F***! Hvordan skal jeg så komme i kontakt med dem. Ja jeg kan sende dem en lang mail om hvorfor dælen de har spærret min telefon, og at hvis det er en ubetalt regning så kan de da bare sende den – men da jeg ingen regning har modtaget kan det vel ikke være det?! Jeg må maile til min kæreste og bede hende ringe mig op for så at forklare situationen og herefter ringer hun til telia på mine vegne… Efter 15min’s kø til erhvervskundeservice hos Telia svarer de hende “han kan da bare logge ind på selvbetjening og betale på den måde, han skal da bare sende en sms til 667 med teksten opret…”. FLOT Telia, hvis i ikke selv har fattet det, så kan man sgu ikke sende SMS fra ens telefon når den er spærret!!! Så snart jeg får købt en iPhone 3G uden abb. og udenom telia så skifter jeg til en anden udbyder – måske endda tilbage til 3mobil som jeg heller ikke er helt tilfredse med men det kan da kun blive bedre end Telia – håber jeg!
Jeg kan ikke fatte hverken deres priser og service, den er desværre ikke særlig kvalitetsminded. For ikke at nævne deres mange problemer med den nye iPhone 3G som de så tydeligvis slet ikke har styr på! Man får jo ondt i hovedet over hvorfor Telia ikke bare strammer lidt op og bliver lidt mere servicemindet. De kunne jo sørge for at man i det mindste kunne ringe til deres kundeservice selvom ens telefon var spærret – se det er sgu da smart hva! De kunne også sørge for at der under selvbetjening på deres hjemmeside, var en “jeg har glemt mit password” funktion, som så sendte ens password til mobiltelefonen og derved kunne man logge ind og betale evt. ikke fremsedte regninger!!
* det eneste man kan sige kan være årsagen til at jeg i min situation ikke har modtaget regningen fra Telia, kunne være Postdanmarks skyld – dem har jeg også haft lyst til at svine til nogle gange før. For ikke at sige mange gange før! Det må blive en anden god gang…
Tak til jer der gad at læse mit raseri-udbrud… Tak til Telia som fik mig til at indse at de alligevel ikke havde god service eller kundepleje… >> Skulle du selv have lyst til at komme med dine oplevelser hos Telia eller andet teleselskab så smid endelig en kommenter til dette indlæg… Jeg vil meget gerne høre dine historier!