iPhone: Opgrader din iPhone til version 2.0


Endelig kom opdateringen af 1. generation iPhones. Den har været tilgængelig fra Apple siden 11. Juli men hvis man opgraderede sin iPhone i danmark kunne man højst sandsynligt ikke bruge sin telefon i danmark.
Derfor har en gruppe dygtige programmører ved navn Dev Team udgivet et program som gør det muligt at opgradere sin iPhone til 2.0 hvor man efter kan bruge den i Danmark. Dette virker også hvis din iPhone tidligere er opgraderet med ZiPhone til f.eks. 1.1.4.
Jeg har testet det på min egen 1. generations iPhone (virker ikke på 3G iPhone endnu).

En af de største sider om iPhone i Danmark har udarbejdet en dansk guide til Mac brugere (det kan ikke lade sig gøre på windows endnu – køb en mac du vil ikke fortryde det!)

Guiden kan ses her på iphone.vildmedmac.dk

Mac: Evernote

Aaah endelig et fantastisk program som man kan bruge som en slags interaktiv huskeseddel…
Du kender måske den situation hvor man sidder og surfer på nettet, man har måske endda gang i flere hjemmesider ad gangen. Du har måske krak åben hvor du har en adresse og et kort over hvordan du finder frem til en butik. I et andet vindue har du butikkens hjemmeside over hvilke produkter du skal huske at købe. Men da du skal forbi bilforhandleren en af dagene når bilen skal til service, så har du selvfølgelig også lige VW kontaktinfo åbent i et vindue. Da du jo alligevel sad og surfede tjekkede du din mail hvor din kammerat har skrevet du skulle se en youtube video når du har tid. I alt dit vinduesrod i dine måske forskellige browsere (safari og firefox) så pinger der et nyhedsbrev ind fra barner.dk hvor de anbefaler et program ved navn, Evernote…. Pheew det var et lang scenarie!

Nå men kort sagt kan du markere hvilket som helst billede/tekst/video mm. og bede evernote lave en huskeseddel ud af den. Evernote opretter så et dokument med det du ønsker. Herefter kan du så give det “dokument” forskellige søgeord så du kan finde det igen og derved sortere i det. Samtidig med det er Evernote så tjekket at det kan “læse” dine billeder og evt. finde tekst i dem som du derved også kan søge i! Sidst men ikke mindst lægger Evernote automatisk alt hvad du “noterer”, altså alle dine indlæg, op på din egen lille hjemmeside over noter på evernote.com – herved kan du tilgå dem alle steder fra hvor du har internet! Fantastisk ik!

Har du iPhone 3G har Evernote også udviket en app til din iPhone som du kan downloade gratis via iTunes store og derved kan du tilgå dine noter via telefonen!

Evernote er gratis på alle brugerflader. Download her
– Meget intuitivt program!

Crossfont: font/type PC2Mac and back

crossfont
Super godt program til at konvertere skrifttyper fra PC/Windows til Mac OS X og tilbage igen. Kan klart anbefales – jeg brugte det for nylig da jeg skulle lave en annonce for en gammel kunde hvor jeg kun havde windows skrifttyperne – så faldt jeg over dette program via dette forum: http://www.philmug.ph/forum/archive/index.php/t-7942.html

Står du en dag i samme situation og søger pfb2pfa funktion eller hvad ved jeg – så prøv dette program. Jeg brugte prøve versionen af programmet – men jeg skal da klart købe det når du jeg også bruger mac. www.asy.com/scrf.htm

Mac: SneakPeak Pro


Argh! man har siddet og designet sine filer i illustrator, indesign, freehand osv osv. Man sidder nu og vil bruge “QuickLook” som er en ny feature i Leopard til at se filer igennem. Man klikker i sin Finder på den illustrator fil man vil tage et hurtigt kik på, man trykker så på sin space-bar for at åbne filen i quicklook men…. argh! hvorfor viser den ikke indholdet af filen!!?!
Vi kender måske alle scenariet beskrevet her? Men nu er pinen ovre… Med SneakPeak Pro kan du nemlig gennemse dine design-filer med quicklook. Dvs at SneakPeak Pro installeres som en plug-in til quicklook og vupti så fungerer det!

God dag!
5stars.png 5stars.png picture by markbarner