Det værste job i verdenen!

Er du jobsøgende og leder efter jobs som f.eks. grafisk designer? Se videoen herover og gør dig klar til “Verdens værste job”. Numero10.ch har lavet videoen som et markedsføringsstunt for at skabe awareness omkring deres branding og communication bureau i Bern. Jeg er ikke klar over om jobopslaget i videoen er reel nok, men det ser sådan ud med “The Worst Job in the World“. Det er da en ny og sjov måde at lokke jobsøgende til.

Hvordan får jeg 3D film i stuen?

3D briller og 3D fjernsyn
Du har sikkert været inde og se en af de 3D imponerende film, “Avatar” eller “Alice in wonderland”, og nu tænker du som jeg; “Hvordan får jeg 3D film hjem i stuen?”. Læs mere her og køb et 3D-fjernsyn eller en 3D-projektor.

3D er fremtiden, er der mange der siger. Jeg er var så imponeret over Avatar filmen at jeg er enig i at 3D må være fremtiden i alle hjemmebiografer. Spørgsmålet er bare, hvordan gør man, hvad der skal til at se 3D film i stuen og er det ikke vildt dyrt?!

Nu kan du få svar på alle dine spørgsmål med Amazon’s “3D 101–Educate Yourself About 3D Technology“, som via video forklarer dig hvad 3D er, hvilke forskellige 3D typer der eksisterer og hvad man kan købe for at se 3D i stuen.

Se Amazon’s Paul forklare om 3D her

Angel-a filmplakat baggrund

Angel-a poster by Mark Barner

Efter at have set filmen, Angel-a, på DR2 igår, blev jeg nysgerrig. Jeg fandt ud af at kvinden der spiller Angela i filmen er den danske Rie Rasmussen. Hun er både smuk, talentfuld og blev min muse.

Jeg faldt over en ret lækker filmplakat, men synes der var for meget tekst så det fjernede jeg fra original plakaten indtil det eneste der var tilbage var navnet på filmen. Jeg legede lidt med noget fotomanipulation i photoshop og rettede plakaten til widescreen. Jeg blev inspireret af filmen og gav Rie Rasmussen vinger på! 🙂

Du er velkommen til at bruge ovenstående Angel-a plakat, som baggrund / wallpaper til din desktop.

Se før-billedet af plakaten (originalen) her:
original movieposter angel-a

James Bond – Quantum of Solace


Koncept: James Bond

Historie: Jernhård action kombineret med forsøg på følelsesladet adfærd.

Detaljer: Bond-konceptet er ikke eksisterende. Jason Bourne har taget over og trænet James Bond til at være en koldblodig agent. Selv de vakse ”one liners” har Bourne på mærkværdig vis fjernet, som om Bond ikke på anden måde kunne gøres realistisk og jordnær for gennemsnitsborgeren i biografen. Men hvad har gennemsnitsborgeren og realisme nogensinde haft noget med James Bond at gøre?! Ikke meget. Nogle gange har manuskriptforfattere forsøgt sig med kærlighed (Casino Royale, I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste), men hver gang har det vist sig som værende dét element der ikke bliver husket. På samme måde bliver jeg forundret over, at Quantum of Solace tager fat på et tema, der i realiteten kunne have Jason Bourne som hovedperson. Jeg kan sagtens forstå at James Bond er i vildrede efter Vesper Lunds død i Casino Royale, og han har min dybeste sympati, men James Bond er en kulturel abnormalitet, som vi alle har elsket siden Dr. No i 1962. At være en agent anderledes end alle andre, at have ordene i sin magt, at være i stand til at charmere sig ud af enhver situation, at Q leverer gadget efter gadget der får mænd til at græde af misundelse, at den onde overmagt benytter et gennemtænkt monolog på et ilde valgt tidspunkt til at afsløre den absolut mest grusomme plan om at overtage verdensherredømmet – eller tæt på, at James Bond med sit ukuelige overblik planlægger en aktion, der i sidste ende altid ender med en oprørsk gruppes indblanden. At den onde overmagt så besidder dobbelt så mange soldater og våben har aldrig været et relevant tema, for selvfølgelig skal Bond vinde!

Set i bakspejlet mener jeg Quantum of Solace mangler meget for at ramme sit rette element i Bond-genren. Det er ikke nok at lave en actionfilm bygget på en agents vrede, som gennem hele filmen agerer drivkraft for birollernes personlige vendettaer.
Og det er pisseærgeligt at Quantum of Solace går væk fra et direkte gadgetkoncept, men i stedet stiller sig tilfreds med indirekte ”gadgetplacement” og product placement i massevis. Men jeg kan godt se det økonomiske rationale bag lige disse tanker. Filmen skal trods alt tjenes ind igen, både på lærredet, men i sandhed også via reklamer og sponsorater. Dog er det stadig møg ærgerligt, at filmkulturen er nået dertil, hvor produkter bestemmer over manuskripter og instruktører bindes på hænder og fødder mht. deres kreativitet. Men jeg kan godt se rationalet…
Men men, filmen er absolut værd at se i biografen! Der er bare to forudsætninger, der gør det muligt at få en fantastisk filmoplevelse. Lad være med at forvente en James Bond film, og sæt dig så godt til rette, for filmen kører i et hæsblæsende tempo!

forfatter: Nicolai Korolkiewicz