Sov dig rask og til et bedre immunforsvar

Jeg elsker simpelthen at blive klogere! Hvem gør ikke det…? dumme mennesker måske?Det er ikke rocket science og med en fader, som er læge, så har jeg hørt om denne teori længe – derfor kan det være jeg skal til at lytte og se at komme ordentlig tid i seng. Udfordringen er dog at når klokken slår 22 i mit hoved, så er jeg frisk som en havørn og bliver super kreativ inspireret og har lyst til både at arbejde kreativt med mine projekter i www.computerarts.dk eller blot at bygge noget nyt, reparere ødelagte ting i min lejlighed, rydde op, male, tegne, designe hjemmesider, skabe koncepter, lave t-shirt til min shop på www.flaunt.dk og meget meget mere! Jeg elsker den tid hvor solen er gået ned og hvor jeg stædigt holder fast på at dagen ikke er omme – desværre er det en evig kamp mod tiden og sjældent trætheden. Det er først når klokken slår 5-6 stykker om morgenen at jeg får dårlig samvittighed overfor mig selv og den kommende dag, at jeg tager mig sammen og går i seng… tja jeg er nok ikke den eneste der er et tilfreds B-menneske. Det er dog synd at de fleste af os skal tilpasse os et A-menneske samfund, når nu vi er så mange, som tydeligvis er friske om natten. Jeg har nedlagt, nedskrevet, opbygget og færdiggjort uanet mange projekter i nattertimer igennem mit liv – overvejende er de fleste blevet succeser! Heldigvis… for man kan nu lave en del fejl når klokken er sent om natten og øjnene kan begynde at glippe for de småfejl der kan opstå (de opstår faktisk også til tider for de “friske” A-morgenmennesker).

Men men men – nu kan jeg måske bruge denne undskyldning til at forklare, hvorfor jeg i længere perioder har et lavt immunforsvar… Jeg får simpelthen sovet for lidt!
Jeg har en Sleep Cycle app til min iPhone, som holder øje med min søvnkvalitet når jeg sover og samtidig vækker mig indenfor 30min når jeg skal op. Det vil sige at den holder øje med min REM søvn og hvornår jeg drømmer. Hvis jeg drømmer 10min før jeg skal vækkes af vækkeuret, så vækker app’en mig med blid sang og behagelige toner, da drømmestadiet er rarere at vågne fra end REM søvnen. Virkelig smart!
Desværre kan jeg se at min gennemsnitlige søvn over flere måneder og snart år er 6 timer!!! Det er jo alt for lidt!

Har du det på samme måde som jeg og lider til tider af et lidt lavt immunforsvar – så anbefaler jeg du læser denne artikel om at få din søvn, så du bliver mere rask og får et bedre immunsystem – også selvom det er svært at sove for alle de ting man ved man går glip af imens man sover…

Ja jeg må nok snart selv se at tage det seriøst!

Læs den her: http://bit.ly/12pugsT

Comments

comments

Udgivet af

Mark Barner

Graphic og Web Designer. Mac & PC ekspert

Smid en kommentar her eller del din erfaring :-)

Discover more from Barner.dk

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading