quick intro to boxee from boxee.tv on Vimeo.
Nu har jeg testet Boxee på min iMac 24″ og det fungerer bare perfekt!! En fantastisk og gratis måde at lave din computer om til et mediecenter. Du kan endda bruge din Apple remote på din mac til at styre boxee mediecenteret… Du kan selv bestemme om du vil bruge mus, remote, tastaturet eller din iPhone ( jeg skriver mere om boxee til iphone senere. ).
Boxee finder selv alle din film, musik og billeder ved at scanne dine mapper. Du kan også styre hvilke mapper boxee skal kigge i eller hvilke filer og mapper der er “private”.
Fantastisk filmoplevelse og god brugervenlighed! Absolut klar i en web 2.0 verden da du endda kan dele og anbefale film til dine venner direkte fra boxee, samt får du også anbefalinger fra dine venner direkte i din boxee. Du kan se hvilke film dine boxee venner har set sidst – og det kan også være film fra youtube eller TED talks og mange mange flere. Der er et større udbud af online streaming kanaler så du konstant kan følge med i dine favorit-shows.
Jeg har testet boxee i en times tid og er blown away… Der er også en grund til at det virker så godt som det gør – det er nemlig bygget på et godt mediecenter som hedder XBMC. XBMC blev oprindeligt bygget til at se film på Xbox med installeret chip. Boxee har blot lavet systemet bedre og nu med flere online muligheder og der vil komme flere i fremtiden! Det er gratis… tjek det ud på www.boxee.tv .
Den eneste downside jeg har oplevet er en enkelt film som af uklare årsager hakkede lidt ved afspilning – det kan sagtens være min egen skyld, eller at jeg ikke har lavet en korrekt backup af min DVD film.