Hulu i Danmark – nu med Live TV

Når jeg siger Hulu tænker du straks… ?? Hvis du ikke aner hvad det er, så er du ikke alene om det. Der er ikke så mange der kender til det amerikanske Hulu i Danmark, men hvis jeg så siger, at det lidt ligesom Netflix, så ved de fleste hvad jeg taler om. En streaming tjeneste, hvor man kan se serier og film.

Hulu har satset stort på TV-serier og er derfor det rette sted at gå hen, hvis man elsker TV-serier. De har også film og nu har de endda også tilbuddet om Live TV. Det fungerer sådan, at du kan se live TV på mere end 50 forskellige kanaler, optage og spole i det du har optaget. Live TV delen blev lanceret 3. maj og er en tilføjelse til Hulu og kan hentes som en seperat app til iPhone og iPad. Det er gratis at downloade app’en og har du allerede Hulu på dit Apple TV, så skal du blot opdatere dit abbonnenet og aktivere Live TV i opsætningen. (Du skal huske at logge ud bagefter aktiveringen, for så at logge ind igen, for at indstillingen bliver gemt.)

Hulu i Danmark, streaming, tv, live tv

Hos Hulu får du adgang til mere end 50 forskellige kanaler med Live TV, kanaler som har noget for enhver alder. Blandet andet FOX, CNN, History Channel og Disney. Som et stort plus hos Hulu, så opdaterer de deres serier meget hurtigere end Netflix, så du dermed altid har mulighed for at se det nyeste afsnit af din yndlingsserie. Noget man blot skal være opmærksom på, er at Hulu er en amerikansk tjeneste, så muligheden for dansk sprog eller undertekst er ikke muligt.

Hulu i Danmark, streaming, tv, live tv

Gratis prøveperiode hos Hulu

Der er en 7 dages gratis prøveperiode. Jeg vil anbefale at du starter med at hente app’en på dit Apple TV, før du henter den til din iPad eller iPhone. Dette er fordi der kan være problemer med at få de 7 dages gratis prøveperiode, hvis du har gjort det omvendt. Så skal du ringe til Hulu og få dem til at aktivere de 7 dages gratis prøveperiode og så skal du gennemgå din regning, for at være sikker på, at du har fået prøveperioden (når du taler med dem, er det måske vigtigt ikke at sige du bor i DK, da de ikke tilbyder det i Danmark pt.).

Hulu Live TV er ikke en gratis tjeneste. Den har en startpris på 39,99 dollar om måneden (ca. 270 kr.). For den pris får du 50 kanaler, inkl. live sport, 50 timers Cloud DVR lagring til at kunne optage live TV og se det senere. Plus alt det normale indhold der følger med Hulu.

Du kan tilføje pakker til dit abbonnement, hvis du fx. ikke mener at 50 timers optagelser er tilstrækkeligt til hvad du ønsker, så kan du for 14,99 dollar ekstra om måneden (ca. 100 kr.) opgradere til 200 timers Cloud DVR lagring. Derudover tilføjer du også muligheden for at kunne spole frem i det du har optaget, så du ikke behøver at sidde og se reklamer. Det er ikke muligt med basis abbonnementet. Hos Hulu undgår du nemlig ikke reklamerne. Derudover skal man have i tankerne, at det er en amerikansk tjeneste, så, som tidligere nævnt, er det ikke muligt for at få danske undertekster.

Hulu i Danmark, streaming, guide, priser

På hvilke enheder kan jeg bruge Hulu? 

Du kan streame Hulu Live TV fra forskellige enheder så som Apple TV, Xbox, iPhone, iPad og Android.

På basis abbonnementet kan du streame på to seperate enheder på samme tid og med tilføjelsen på 14,99 dollar kan du streame på det antal enheder du ønsker. Alle enhederne skal bare være tilkoblet dit hjemmenetværk og så kan du streame på op til tre enheder udenfor dit hjemme Wi-Fi.

Et minus er, at du ikke har mulighed for at logge ind på Hulu på en andens tv udenfor dit eget netværk. Så det med at dele login med en anden, der ikke bor i din husstand er ikke muligt.

Hulu i Danmark, streaming, guide, enheder

Hvordan får jeg Hulu – jeg bor jo ikke i USA? 

Det er rigtig, at Hulu er amerikansk og ikke tilbydes i særlig mange lande, ud over USA. Men der er en måde, hvorpå du alligevel kan komme til at se en masse dejlige amerikanske tv-serier.

Sådan får du adgang til Hulu fra Danmark!

Der er tre trin du skal følge, for at kunne få adgang til det amerikanske Hulu, når du bor i Danmark:

  1. Du skal købe dig adgang til Unblock-US.com, der fungerer på alle dine enheder. Følg deres guide.
  2. Hulu vil afvise danske VISA kort, så i stedet kan du købe et Hulu-kort ved først at oprette en Paypal-konto som du kan købe Hulu-kortet med. Hulu-kortet fungerer som et VISA kort og på den måde kan du købe dig adgang til Hulu.
  3. Når du har oprettet dig hos Unblock-US og har din Paypal-konto klar, så kan du oprette et abbonnement hos Hulu.

God fornøjelse, lad os høre fra dig, hvis du kunne bruge vores guide eller hvis du har gode tips, så del dem i kommentarerne til dette indlæg.

Har du brug for mere hjælp, så prøv disse links:

http://www.stream-tv.dk/hulu-tv-danmark

http://www.sorenostergaard.com/2012/09/19/guide-sadan-far-du-huluplus-til-at-virke-i-danmark-pa-dit-apple-tv/

Telia vs CBB vs 3mobil – hvilket teleselskab er bedst?

 Telia vs CBB vs 3mobil - hvilket teleselskab er bedst?

3 ( 3Mobil ) – gamle kunder ruster

Jeg har i mange år været kunde hos 3Mobil (over 6år) og været meget tilfreds med bortset fra at de ikke dækker i fitnesscenteret, Fitnessdk, på nygårdsvej. Der er enten “ingen dækning” eller ekstrem lav dækning. Det er ikke optimalt hvis man ønsker at svare på mails imellem sine træningsset eller, som jeg gør, svarer opkald fra mine kunder, som har akut problemer med deres IT og Macs. Da jeg er i fitnessdk ca 2-5 gange om ugen af ihvertfald 2 timer, så er det megen tid er være udenfor dækning i dagens Danmark. Man kan vel sige at det sikkert også er sundt men jeg tilbyder support næsten hele døgnet rundt, og det er derfor en nødvendighed.

Ja gamle kunder “ruster” synes jeg. Jeg har været kunde i mange år og endda skaffet dem ihvertfald 30 nye kunder igennem årene, fordi jeg altid anbefaler dem til andre, når jeg selv er tilfreds. Men det varede ikke evigt når jeg måtte konstatere at deres dækning ikke blev bedre og de havde 2 uheld indenfor kort tid, hvor forbindelsen røg i 1,5 dag. Så jeg følte at de lod mig “ruste”, som kunde og ikke fulgte op på min anciennitet.

3mobil er faktisk ret dyrt til sammenligning med mange andre selskaber, så ligger de prismæssigt lige under TDC og Telenor, som begge er meget dyre når man kigger på markedet.

3 Telefonsvarer

Deres mobilsvar var faktisk ret god og brugervenlig men jeg fandt siden ud af at Telias mobiltelefonsvarer var langt mere brugervenlig! Det forvirrende ved 3 mobilsvar er at der er flere ting man skal indtale når man skal opsætte sin egen telefonsvarer. Dette forvirrer mange. Deres ringetone er, som mange ved, en sang “threeeee is the magic number…” og det er for nogle frustrerende og de ønsker at fjerne dette. Om det er muligt er jeg ikke klar over endnu.

3’s dækning i Gilleleje og på Anholt

3 mobils dækning er elendig på Anholt, som ingen dækning har på data på Anholt men du kan dog ringe.

I Gilleleje, både ved DanCenteret og i Gilleleje by samt strand dækker 3mobil men der er dog en del huller ved havet og stranden i gilleleje og omegn og det er ikke optimalt kun at have 1 streg i forbindelse når man er i sommerhus.

Skift til On-fone / nu fusioneret til CBB mobil

Da jeg skiftede fra 3mobil for første gang i 6år, så valgte jeg at prøve On-fone fordi de tilbød nøjagtig samme abonnement, som 3 havde til 99kr om måneden. Jeg havde før betalt 299,- og tidligere 599,- om måneden og her var derfor meget at spare! Jeg har været tilfreds med Onfone så længe det varede, trods at jeg synes deres markedsføring og reklamer slet ikke henvendte sig til mig og min målgruppe.

Onfone blev til CBB

Efter nogen tid blev Onfone til CBB og CBB kører på Telenor’s netværk og det virkede lige så godt, som før. Men der var en del forvirring omkring skiftet da man som kunde skulle tage stilling til en masse ting.

Efter nogen forvirring og langsom kundeservice hos CBB, så valgte min kæreste og jeg at skifte væk fra dem, for at prøve om der var bedre mobilselskaber.

Deres mobilsvar var ligesom Telia’s meget brugervenlig men dog vil jeg sige at Telia’s telefonsvarer kontrol er lidt bedre og det går hurtigere.

Skift til Telia lød nemt

Da vi skiftede fra CBB mobil til Telia, så lød det utrolig nemt og for ca 150kr om måneden fik jeg et mobilabonnement samt adgang til services såsom Spotify og HBO Nordic, så man både har musik og underholdning. Oveni hatten kunne min kæreste få et mobilabonnement til 99,- om måneden hvor hun også brugte af min datapakke. Det tog ekspedienten 40min at opsætte os på denne plan.

Telenor og Telia deler faktisk samme telemaster og derfor samme netværk. Derfor håbede jeg på at et skift til Telia ville være det samme men…

CBB / Telenor dækning i Gilleleje og på Anholt

CBB / Telenor dækker faktisk også på Anholt i modsætningen til 3 mobil, som ingen dækning har på data på Anholt.

I Gilleleje, både ved DanCenteret og i Gilleleje by samt strand dækker CBB mobil helt fint dog med lidt langsom forbindelse og huller hist og her.

Telia og HBO nordic

Senere var det noget værre bøvl at få udleveret en kode, som gjorde at jeg kunne få adgang til HBO nordic, som fulgte med. Det krævede kontakt til Telia over 3 gange og 2 mails.

Telia og medfølgende Spotify

Jeg var betalende kunde hos Spotify før men da det nu fuglte med i mit Telia abonnement, så skulle jeg først opsige Spotify premium, som ikke var ligetil. Man kan gøre det men man skal næsten være IT specialist, som jeg er for at finde ud af hvordan. Jeg kunne logge ind på Spotify’s hjemmeside og under subscriptions opsige det, men jeg fik hele tiden at vide at de pt. havde tekniske problemer. Derfor måtte en længere søgning igang med at opsige det… Ikke optimalt!

2 dage senere da min Spotify var opsagt skulle jeg via en kode, sendt fra telia, få adgang til premium men det er ikke nemt for den almene forbruger og det er her jeg synes deres produkt igen halter – hvis ikke man er IT ekspert, så kræver det virkelig tålmodighed og besvær.

Telias mobilsvar /telefonsvarer

Klart markedets bedste, fordi det er nemt at finde rundt i og at robot-damen, der guider een taler hurtigt og tydeligt. Måske det ikke er optimalt for ældre mennesker men for mig er det super nemt at navigere i og jeg elsker god brugervenlighed og nem opsætning, som jeg selv lever af til daglig i ComputerArts, som såkaldt brugervenligheds ekspert. Andre teleselskaber kunne godt lære lidt af Telia her.

Telia Kundeservice ventetid

Da jeg var igang med at opsige mit telefonabonnemt hos Telia, fordi der ikke er dækning i Gilleleje til trods for der var dækning da jeg var hos CBB og det er samme netværk, som Telia. Telia har ikke et svar på dette andet end “Prøv at slå dit 4G fra inde i indstillinger på iphonen.” – Det havde jeg ikke tålmodighed til at gøre i denne omgang da jeg, som sagt aldrig har haft disse problemer med CBB mobil/telenor.

Konklusion – hvem er bedst?

Alt i alt har jeg altid været gladest for 3 mobil til trods for at deres dækning nogle steder i byen har dicideret huller (fitnesscentre).

Telia er simpelthen flot sat op og med god telefonsvarer men deres service er ikke i top både når man bliver kunde samt når man ringer og venter 30min for at komme igennem. Jeg vil pt. ikke vælge Telia igen, med mindre at man ser HBO og hører musik på Spotify, så er Telia måske for dig.

CBB er et godt selskab med god service på højde med 3 mobil dog 30% billigere end 3 mobil. Så pt. er de bedst til prisen.

Jeg er ikke tilfreds endnu og jeg vil derfor teste andre teleselskaber.

Er du dækket i dit område? Test din mobildækning her via dækningskort:

Telia dækningskort: https://www.telia.dk/privat/hjalp/dakning-og-drift/

CBB dækningskort: https://www.cbb.dk/kundeservice/daekning-og-netvaerk/

3 mobil dækningskort: https://www.3.dk/abonnementer/dakning/

Næste skridt på jagten efter det gode mobilselskab:

Jeg prøver nu Telmore og Oister for at se hvem der er bedst. Pt. er Oister billigst og benytter 3mobils + Telenor/Telias netværk, hvis ikke der er forbindelse til 3’s netværk vælger den automatisk Telenor/Telia i stedet, som backup.

Har du en erfaring du vil dele?

Hvad er dine erfaringer? Del dem i kommentarerne

Er du i tvivl om hvilket selskab du skal vælge?

Få hjælp og rådgivning ved at skrive hvor meget tid du taler og hvor meget data du bruger på nuværende tidspunkt. Det kan du få oplyst af dit eksisterende teleskab.

Find ud af hver hvilket teleselskab og abonnement, der passer bedst til dig.

Den perfekte gave til manden der har alt! Print-selv fødselsdagskort

 

Ingenting fødselsdagskort til manden der har alt

Forleden havde min far 75års fødselsdag og han gjorde et stort nummer ud af at forklare at han ikke ønskede sig noget. Vi spurgte ham flere gange om der mon var noget han alligevel ønskede sig eller manglede – til det svarede han “Ingenting – jeg har hvad jeg skal bruge”. Han ‘truede’ endda med at alle gaver ville blive returneret og at han heller ingen taler ønskede til sit frokostarrangement på den søndag, han havde planlagt.

Dagen nærmede sig min fars fødselsdag og når man gerne vil glæde sine kære, så kunne jeg ikke lade være med at fundere over om der mon var en kreativ løsning på at han ønskede sig “ingenting”! Jeg har, som grafisk designer, altid elsket at designe gavekort og fødselsdagskort. Denne gang fandt jeg på at gøre det samme, dog med en lille ændring.

Min far synes kortet var så sjovt at jeg har valgt at dele det med jer alle, her på min blog.

Print-selv fødselsdagskort eller “gave”
Download PDF.

Ingenting fødselsdagskort til manden der har alt.pdf

Ingenting fødselsdagskort til manden der har alt

ACER Event for deres GAMING SERIES AKA PREDATOR

ACER Event for deres GAMING SERIES AKA PREDATOR: Vi mødte op, lidt spændte på hvad det var for et arrangement, vi havde nogle få informationer om dagen, men vidste ikke helt hvad de havde af produkter.

Vi kommer op i et lokale med lidt morgenmad, omkring 15-20 mennesker og kan med et hurtigt kig i lokalet se, at vi ikke passede ind med vores Macbooks, og Apple gear. Alle andre var iført gamer t-shirts, Goth-tøj og makeup eller bare det ganske standard gamer look?!

Men dette gjorde det måske endnu mere spændene, for meget kan man sige, men ingen af os er de store gamere, på trods af at Daniel har spillet lidt Counter Strike tilbage i hans meget unge dage. Men man fik et hint om at de havde noget stort til gamere, hvis de har inviteret netop dette klientel, med os iført strikkede cardigans og slikket hår.

Acer’s præsentation af produkterne

ACER Event for deres GAMING SERIES AKA PREDATOR barner.dk

Da præsentationen går i gang kommer vi til at grine lidt, da de har sat en uskarp projektor til at vise en intro til PREDATOR GAMER PC’ERE. Det sjove lå i at
man skulle se hvor flot, vild og voldsom de nye maskiner var, men de havde desværre kun nogle bittesmå høj
talere, der desværre ikke havde nogen dybde hvilket virkede kikset. Dog reddede ”Acers presenter” situationen med en velplaceret joke; ”Kunne i mærke hårene rejse sig?”.

Acer Predator Gaming series – Produkterne

Z35 skærm ACER Pradator barner.dk GAMINGG6 ACER Pradator barner.dk GAMING stationære

Vi fik en del information omkring nogle nye stationære, nogle gamer laptops, gamer skærme og gamer projektorer, projektorerne var der desværre ikke den store info omkring da de ikke er på trapperne som resten, men så ved man at der er lidt lækkert i vente, og til sidst lidt spændene er en gamer tablet.

Predator G6 ACER Pradator barner.dk GAMING stationær

Predator G6 ACER Pradator barner.dk GAMING stationær

Imponerende nye skærme fra Acer’s Predator serie

Efter al infoen var der frokost, og så vidste vi at der skulle testes igennem. Vi kommer op til et flot setup. Der var blandt andet et fedt setup med deres største stationære, som havde 3 x Z series 35” som er buede, hvortil der var sat et bilspil til. Det var en rigtig flot prøve på hvordan man kan have et setup. Desværre var der nogle problemer, så det kørte ikke helt flydende, vi fik at vide, det havde noget at gøre med de udgange computeren havde, så man skal nok nøjedes med én skærm hvis man skal sidde og spille noget der kræver meget.

Skærmene var i sig selv ret imponerende, deres specs var gode og deres udseende var ”onde”. De virkede skarpe, og hurtige, da de endelig blev sat rigtigt op, enkeltvis.

Z35 ACER Pradator barner.dk GAMING skærm                 Z35 ACER Pradator barner.dk GAMING skærm

Test af Acer’s Predator Gaming serie

Derudover var der ellers bare at tage for sig af retterne. Der var lidt opstartsproblemer, men efter der var installeret lidt Counter Strike og lidt andet, kunne vi prøve løs. De spillede fint, og det virkede til at selve kvaliteten af især de bærbare var gode. Selve kabinettet på de bærbare er lavet i kulfiber med en form for tynd gummibelægning som føltes lækker og slidstærk. Jeg var især imponeret over lige præcis de bærbare, de har rent faktisk indbygget 5.1 surround sound, hvilket jeg tænkte var fjollet, men efter at have testet netop dette, kunne jeg mærke at jeg havde en svag ide om hvor folk var omkring mig i den virtuelle verden. Anlægget som helhed, og fra en lydnørds synspunkt var langt fra imponerende, det spillede helt ok, men når man kommer fra en MacBook Pro, så blegnede den desværre i sammenligning, diskanten var uskarp og den såkaldte sub manglede, dog vil jeg give dem det at selve ideen med 5.1 fungerer bedre end forventet, man kan så også sige at den måske ikke koster det halve, hvilket jo nok er kernen for projektet. Det sjove er lidt at jeg ikke kunne se mig selv bruge det indbyggede anlæg nogensinde, da man enten sidder med headset eller har et stort anlæg sat til, når man spiller. Men måske man bliver overtalt med lidt tilvænning… who knows?!

Predator G9 ACER Pradator barner.dk GAMING laptop bærbarPredator G9 ACER Pradator barner.dk GAMING Laptop bærbar

 

Acer’s nye Predator gamer-tablets med 4-højttaler-system

De havde desværre kun nogle beta versioner med på deres gamer tablets, så vi kunne ikke teste dem, men vi kunne helt klart se potentialet. Der skulle komme en ægte med posten her snart, og vi går bare og venter i spænding, så vi kan få testet løs. Det kunne være sjovt, hvis man kan få noget der kan spille nogle ret krævende spil på en så lille tablet på 8”, men der må vi lige vende tilbage med et nyt blog indlæg. Det specielle ved dem er at de har 4 højttalere indbyttet så der kommer godt med lyd i hovedet på én. Dog skal det siges at vi synes måske designet i logikken omkring højttalerne var lidt sær. Man kunne nemlig ikke lade være med at dække over 2 af højttalerne når man holdte fast på Acer’s tablets – hvilket resulterede i at man faktisk kun hørte lyden fra 2 højttalere ad gangen. Måske der er en ide med dette design, som vi ikke har forstået endnu.

Tablet 8GT ACER Pradator barner.dk GAMINGTablet 8GT ACER Pradator barner.dk GAMING

 

Konklusion af Acers Predator Gamer serie

Jeg synes helt sikkert at det er lykkedes dem at få produceret nogle gamer pc’ere som ser onde ud, og lige præcis dette er flot gennemført. Hele serien som hele er flot og matcher hinanden rigtig godt. Hvis de kommer ud og er billige, som vi kender Acer at være, så er det helt sikkert en ”contender” på gamer markedet, vi fik ingen priser overhovedet men det bliver spændene at høre, hvad de kan lave af pris på dem, så man kan sammeligne med andre udbydere, så som Asus, MSI, Razor(som snart gerne kommer til salg i dk – mums), osv.

 

Acer Liquid Smartphone

Acer skulle også gerne snart komme med deres Smartphones Liquid, som også lyder interessante da de fremviste dem på IFA 2015.

Liquid Z630 ACER Pradator barner.dk GAMING

Se mere om deres produktserie Predator her: 

 

Personligt holder jeg pt. fast på min Macbook Pro, iPad og iPhone, som passer bedst til mit behov men jeg er spændt på at se om Acers Tablets får mig på nye tanker.