Apple tager livet af deres kinesiske ansatte!

 

vits.jpg
Jeg faldt over artiklen via Facebook og synes at den var relevant for al den teknik snak der ofte er her på Barner.dk. Jeg har indsat artikelen som i kan læse på http://www.kommunikationsforum.dk

Apple i CSR-krise

Hvem vil dø for en iPhone?

01725D1574743A3F8FBE6E00F392192D04B553DC.jpg

Mette Morsing

professor, ph.d., cbsCSR
Mindst 15 hårdt pressede ansatte på den kinesiske fabrik, der fremstiller iPhone, har begået selvmord eller forsøgt på det, typisk ved at styrte sig ud fra fabriksbygningernes øverste etager. Nu har fabrikken, Foxconn, sat redningsnet op. Men nettene kan ikke forhindre den dårlige omtale, som spredes om Apple i de sociale og traditionelle medier. Tværtimod. Apple er blevet en politisk aktør forklædt som virksomhed, der er fanget i en CSR-krise. Apple foregiver stor åbenhed, men kan eller skal virksomheden tage ansvar for uoverskuelige sociale problemer i Kina?
Apple i CSR-krise, arbejder på underleverandør Foxconn
Stressende, ensidigt gentaget arbejde på Apple-leverandøren Foxconns kæmpemæssige fabrikker med omkring en halv million ansatte. En anonym ansat siger til den udenlandske presse: “Livet er meningsløst. Hver dag gentager jeg, hvad jeg gjorde i går. De skriger ad os hele tiden. Det er hårdt herinde”
Den globale bekymring om verdens sociale og miljømæssige udvikling retter i disse år blikket stift mod de globale virksomheder. Virksomhederne forventes ikke kun at levere et økonomisk fundament for verdens udvikling, men virksomhederne overdrages også i stigende grad ansvaret for at løse substantielle dele af verdens sociale og miljømæssige problemer. Mens virksomhedernes respons i starten af 1990’erne var præget af en vis modvilje, træghed og overraskelse over samfundets udtrykte forventninger til deres deltagelse i store samfundsspørgsmål, træder både store og ikke-så-store virksomheder i dag ind på den politiske scene drevet håb om mere legitimitet og større profit.
Stigning i CSR-rapportering
En central del af denne politiske rolle er produktionen af etiske kodeks og CSR-politikker og CSR-rapporter, hvor virksomhederne dokumenterer deres villighed og handlekraft til at sætte ind overfor globale humanitære og miljømæssige udfordringer. Mens det i de fleste lande er frivilligt at rapportere om CSR, blev det i Danmark gjort lovpligtigt i 2008 for de største virksomheder.
Det er ikke uvæsentligt at bemærke, at det stadig er virksomhederne selv, som bestemmer om hvad og på hvilke områder og hvilke aktiviteter, de rapporterer. Alligevel vælger flere og flere globale virksomheder årligt at producere ressourcekrævende CSR-rapporter efter UN Global Compacts principper, hvor de fremviser og dokumenterer deres indsats på en række områder, som i videnskabelige analyser argumenteres for at gøre virksomhederne til eksplicitte politiske aktører (e.g. Scherer & Palazzo 2007, Crane, Matten & Moon 2010).
Apple i CSR-krise, rapport-foto
Fortrøstningsfuldt forsidebillede på Apples ’Supplier Responsibility. 2011 Progress Report’. Apple har tilsyneladende styr på alle tænkelige forholdsregler. Men kan og skal Apple “redde” Kina?
Apple er én af disse virksomheder. Apple har netop fremlagt deres femte CSR-rapport, som de fremadrettet kalder Supplier Responsibility. 2011 Progress Report. Her kan man igennem 25 sider læse om resultaterne af Apples engagement med et uvildigt auditerings-firma, som i 2010 har besøgt 127 (imod 39 besøg i 2007) af Apples underleverandører i Kina, Taiwan, Thailand, Tjekkiet, USA, osv.
Apple i CSR-krise, selvmorder i Kina
Dette foto, der cirkulerer på nettet, forestiller angiveligt fundet af en 21-årig, der i maj 2010 er sprunget ud fra et højhus med arbejderboliger, ejet af Foxconn.
Apple indrømmer børnearbejde og selvmord hos storleverandør
Der rapporteres blandt andet om anvendelse af 49 børn til fabriksarbejde, mindre end minimums-betaling for normal arbejdstid og manglende betaling for overarbejdstid til halvdelen af medarbejderne, for få hviledage, for mange arbejdstimer, ulovlige ansættelsesgebyrer som stavnsbinder immigrant-arbejdere, for mange farlige kemiske stoffer i produktionen og i produkterne, osv. Og et særligt kapitel i rapporten er viet selvmord på Foxconns fabrikker.  Apple beskriver, hvordan man allerede i juli 2010 iværksatte en række undersøgelser og aktiviteter for at undgå flere end de 11 selvmord og 4 selvmordsforsøg blandt medarbejderne hos den kinesiske storleverandør.
Apple i CSR-krise, Steve Jobs
Mailkorrespondance fra maj 2010, hvor Apple-CEO Steve Jobs beklager dødsfaldene og forsikrer, at man er i fuld gang med at tage sig af problemet –  som dog minimeres med ordene: “Foxconns selvmordsrate ligger under det kinesiske gennemsnit”. Det er muligt, men er det en passende udtalelse fra en CEO i CSR-krise?
Det er en rapport, som tegner et portræt af en virksomhed, der synes oprigtigt at bekymre sig om klodens sociale og miljømæssige tilstand, og som leverer en næsten åbenhjertig indsigt i virksomhedens uhensigtsmæssige og illegitime gerninger. Eller mere præcist: dens underleverandørers illegitime gerninger. Apple selv fremstår nemlig som en aktør, der ønsker at bidrage til forbedringer ved at levere systematisk indsigt i de uhensigtsmæssige implikationer af dens egne internationale engagementer for derefter at producere omfattende tiltag for at forbedre sig.
Apple i CSR-krise
Apple/Foxconns svar på selvmordene: psykologer, hotline og net, fremgår det af Apples CSR-rapport fra 2011
Apple strør om sig med politisk-sociale løfter
Det er en bemærkelsesværdig rapport, fordi den fremhæver mange problematiske situationer omkring arbejdsforhold og miljø. At læse indholdsfortegnelsen i Apples rapport vækker associationer til statslige løfter over for et demokratisk lands borgere. Apple taler om: “empowering workers”, “protecting foreign contract workers”, “improving supplier management systems”, “monitoring compliance”, “holding suppliers accountable”, og “monitoring the source of extractives”. Man lader sig imponere over Apples enorme frivillige indsats (jeg tør ikke gætte, hvad dette apparat af auditører og kurser og kommunikationsmateriale har kostet) for at fremstå – ikke blot som et globalt feteret brand – men også som en virksomhed, der formår at spille med sine moralske muskler (Mintzberg 2004) og udvise vilje til at lade sig se efter i kortene: ”vi er endnu ikke tilstrækkeligt socialt og miljømæssigt ansvarlige, men vi arbejder systematisk på at blive det, og vi har ikke noget at skjule”.
Apple i CSR-krise, her Foxconns fabrik
Foxconns produktionslinje
Apple befinder sig i et global spotlight
Lad os lige huske på at Apple er et globalt ikon, som nyder verdens beundring på linie med Silicon Valley naboerne Facebook og Google. De er alle del af Silicon Valley IT-bølgen, hvor deres sociale teknologier og mobile apps har gjort dem til globale stjerner, som leverer teknologiske platforme for kommunikation. De har vist hele verden, hvordan de er blevet indbegrebet af både moderne politiske samfundsrevolter og progressiv økonomisk forretningsudvikling. Med den globale stjerne-status følger en øget opmærksomhed omkring Apples handlinger og flere eksplicitte forventninger om, at Apple også viser førerskab ved at optræde som en legitim samarbejdspartner på globale markeder. Apple har for eksempel tidligere oplevet, hvordan Greenpeace har produceret kritiske kampagner om deres tilsidesættelse af miljøhensyn. Det samme har Facebook og Google. Så Apple opfordres og forventes – ligesom mange andre virksomheder – at producere årsrapporter om deres bidrag til at løse samfundsproblemer. Og det gør de så.
Men mens vores og aktivisternes energi og mediernes opmærksomhed samler sig om Apples CSR-aktiviteter og virksomhedens ansvar, indsats og villighed til at sætte ind for at forhindre endnu flere børn som arbejdere på kinesiske fabrikker og endnu flere selvmord blandt Foxconn-fabrikkens én million medarbejdere, rumler en anden historie om Apple i baggrunden.
Apple i CSR-krise, net på Foxconns bygninger
Foxconn har monteret store net på fabriksbygningernes sider. Det har fået selvmordsraten til at falde. Men hvad med omdømmet? Sådan lyder beskrivelsen af nettene i den tørre stil, som præger businessinsider.com: “Apple was worried enough about the suicides to send COO Tim Cook and a group of other execs to check out the plant in August. Foxconn had already taken some steps — including installing nets around buildings to prevent jumpers — but Apple recommended better training for counselors there.” Foto: Wired/Tony Law
Det store spørgsmål: Kan Apple løse statens opgaver?
Den historie handler om, i hvor høj grad vi tør give virksomhederne ansvaret for at løse substantielle dele af verdens sociale og miljømæssige problemer. Den handler om sårbarheden i borgernes nye tillid til, at virksomhederne kan udføre statens job.
Apple beskriver omhyggeligt, hvordan virksomheden flere gange har fravalgt bestemte underleverandører som f.eks. har børnearbejdere. Er det udtryk for social ansvarlighed at fravælge underleverandører med børnearbejdere? Kunne Apple i stedet have gjort noget for at hjælpe disse børn? Apple nævner faktisk, at de også har sørget for at forbedre forhold for 49 børn i 2010. 49 børn? Er det nok? Og hvordan har de hjulpet børnene? Apple nævner også, at de arbejder for at forhindre flere selvmord ved blandt andet mere information til arbejderne og ved at spænde net ud under højhusene i Foxconn-området. Er det godt nok? Er det en socialt ansvarlig måde at hjælpe selvmordstruede kinesiske arbejdere på?
Apple er desuden kendt for – ifølge en kinesisk insider – at være villig til at gå til ”ekstreme metoder” for at bevare sine hemmeligheder, og Apple beskyldes – samtidig med publiceringen af den progressive CSR-rapport – for at ville skjule overgreb på menneskerettighederne ved at være indblandet (og i fald vidende) om voldeligt overfald på en korrespondent, som rejste til Foxconns fabrik for at foretage en kritisk undersøgelse af Apples arbejdsmetoder hos underleverandøren. Hvorfor er denne kritiske hændelse ikke registreret i 2010-rapporten?
Apple i CSR-krise, psykolog på arbejde i Foxconn
I Foxconns egen CSR-rapport er der udelukkende billeder af glade medarbejdere. Det nærmeste, man kommer problemer, er denne situation, hvor en ansat taler med en helserådgiver på fabrikken
Dækker strategisk gennemsigtighed over taktisk tilsløring?
Det er indlysende, at en virksomhed ikke kan løse alle sociale og miljømæssige problemer, som den involveres i. Det er lige så indlysende, at den heller ikke kan rapportere om alle kritiske hændelser, som opstår omkring dens aktiviteter. Det er heller ikke alle forhold, som er interessante for eksterne publikummer. Men det er værd at bemærke, at virksomheder selvstændigt og strategisk vælger, hvilke CSR-aktiviteter, de gennemfører, og hvorvidt de vælger at rapportere om dem. De sætter selv dagsordenen for, hvilke kritiske forhold der fortjener en plads i CSR-rapporten, og hvilke der ikke får lov at optræde.
Læs resten af artiklen her: http://www.kommunikationsforum.dk

Apple App Store til Mac er her!

New Apple app store til mac

Ja så er nyheden landet! Os der har hørt om det næste styresystem “OSX Lion” har også hørt om ideen App Store til din mac. Vi kender allerede Apps Store fra iPhone, iPod touch og iPad men nu er det altså endelig kommet til Mac’en også!!

Hvordan får jeg App Store til Mac?

Nye opdateringer til din mac apple app store til mac

Det er faktisk meget nemt og gratis hvis du kører OSX Snow Leopard på din Mac:
1. klik på æbleikonet på skærmen øverst til venstre
2. klik på “Softwareopdatering…”
3. opdater alle de ting den foreslår og når din Mac genstarter har du “Apps store” nederst i din Dock som på billedet herunder.

apple app store ikon i dock

Hvad er App Store?

App Store til mac er en online butik hvor du kan købe programmer eller “apps” til din Mac. Du køber på samme måde som når du køber musik i iTunes. Du kan åbne programmet App Store på din mac og derefter gennemse programmer/apps til din mac som du kan læse om osv.

Kan man også købe spil?
køb alle dine spil til mac nu på mac app store

JA det kan du faktisk! Man kan bla. købe det populære iPhone/iPad spil ved navn “Angry Birds”, som også er kommet til Mac’en. Der er tusindvis af spil til mac nu… det var der ikke før App Store! Så det er bare at sætte ungerne foran skærmen – eller os legeglade voksne kan også være med!

Smart eller ej?

Hvorfor er der både en App Store og en iTunes - integrer!!

Meget smart. Før i tiden skulle man (det kan man stadig) søge på forskellige producenters hjemmesider for at finde et program som man så købte igennem producenter af det ene program. Nu er alle programmer fra forskellige producenter samlet i een!! Meget smart og nemt for Apple kender dine betalingsoplysninger! Der vil uden tvivl blive købt flere apps end nogensinde før!!!

Ris!

Ja forvirrende eller ej så er det nøjagtig det samme som at købe ting i iTunes som musik, iphone apps, film, tvshows i iTunes… Man kan så spørge om hvorfor Apple så ikke også har integreret Apps Store til Mac ind i iTunes…

Hvad synes du om den nye Apps store til mac?

Frank hvem..? Nej “Frank Hvam”, ham fra Klovn!

Hvis du allerede har græmmet dig, bidt negle, gemt hovedet i hænderne eller råbt af Frank på TV, i serien Klovn, så er det måske på tide at du vågner op og følger lidt med i dansk humor når det er bedst. Tv-serien Klovn produceret og indspillet med stand-up komikerne Frank Hvam og Casper Christensen (jo ham fra husk lige tandbørsten), er nu klar på det store lærred! Success serien er simpelthen blevet til film, og det kan kun gå galt – for hovedpersonen Frank!

frank hvam nøgen fra klovn

“Jeg er et nøgent menneske..”

Der har været hård markedsføring på denne film. Bla. har Casper Christensen udstillet sig selv på noget af en trafikprop af en plakat at være. Han ligger på plakaten helt nøgen med andre nøgne kvinder, ja det lyder som et plot på en Jørgen Leth film!
Frank har også været en del i pressen for tiden, bla. med sin lille reklamefilm hvor han har sex med en gammel dame!!! Crazy er de og crazy nok til at indspille en hel film med Frank og Caspers dumheder, som altid er realistiske nok til at man, som seer bliver revet med i frustrationen over hovedpersonernes uheldige færden.

Selv Google har valgt at blokere den seneste klovn plakat. Download eller se den frække plakat her (Google Adwords har bedt mig skjule den)

Hvornår kommer filmen i biffen?

Hvis ikke du ved hvad du skal d. 16. december 2010 – så smut ind og se klovn i landets biografer!!!

Klovn the movie film plakat

start evt. på Kino.dk

Calendar opdatering fra Apple

apple calendar
Ja hvis ikke du allerede har set det, så er alle MobileMe kunder hos Apple blevet opdateret til en ny og forbedret iCal / Calendar funktion. Nu kan du invitere til møder osv. fra iCal på iPhone og iPad. MobileMe calendar virker også på PC og Mac (duuh).

Du kan se de mange nye kalender funktioner og design inden du opgraderer. Vigtigst af alt er at du nu kan invitere andre til events via din kalender.

iphone calendar dansk
Nu kan du invitere gæster i Calendar på iPhone og iPad.

MobileMe?

Vil du opgradere til den nye lækre kalender så gå ind på www.me.com/calendar og login (hvis ikke du har en konto så køb køb køb! It just works!). MobileMe er en sync service over alle dine iPad/iPhone og som også kan finde via GPS samt låse din iPhone hvis den bliver stjålet. Du vil med MobileMe få en medfølgende emailadresse feks. stevejobs@me.com. iDisk er en online disk hvor du kan lægge filer og tilgå dem via din Mac, iPhone, iPad osv osv… Online Galleri er også en feature med MobileMe så du kan dele dine billeder. Der er mange smarte ting ved MobileMe!

Går du ind på din eksisterende Me konto vil der på calendar-siden være en pop-op om du vil opgradere. Selvfølgelig vil du det.. MEN husk at sikkerhedskopier din iCal på din mac først.

Sikkerhedskopier iCal arkiv:

1. åben ical på din mac
2. klik på arkiv (i toppens taskbar)
3. klik på eksporter > iCal-arkiv
4. gem den på din mac evt i dokumenter! Sådan!

Opgrader din MobileMe calendar

Gå tilbage til www.me.com/calendar og vælg at opgrader din calendar!

Følg guiden og du vil blive guidet igennem disse steder:

ical
Krav til dine enheder.-
calendar convert
Calendar konverterer din gamle kalender
mail om calendar
Du vil modtage en mail med instruktioner.

Den nye Calendar i Safari-browseren

Apple calendar
Lækkert nyt design til din online calendar via www.me.com.

God fornøjelse…