Vi er alle ens – Opdrager du dine børn korrekt? Er de originaler eller følgere…!? Er du? 

Du tænker sikkert meget over, hvordan du lever dit liv. De fleste af os sammenligner vores liv i forhold til rigtigt og forkert, men hvem definerer det? 

Vi lever i et samfund der er bygget på normer og værdier, hvilke vi prøver at følge bedst muligt. Der er afvigere. Dem der vælger at leve udenfor samfundets normer på den ene eller den anden måde. De mennesker bliver der ofte set ned på, med mindre at de gør noget exceptionelt – noget kreativt. Men de mennesker, der lever et exceptionelt liv og ikke følger normerne, bliver forunderligt nok ikke set på som rollemodeller. De bliver betragtet som unikke individer, der gør noget ingen andre kan efterligne.

Samfundet opdrager os til ikke at tænke ud af boksen. Vi bliver skolet ens, for at få kendskab til videnskab, matematik og at memorere den viden. Der er ikke megen tid og plads plads i skolen, til de kreative fag, som musik, billedkunst og håndarbejde. Ved at udelade de kreative fag og kun gøre plads til de videnskabelige fag, kommer vi alle til at passe ind i den akademiske verden – og dog. Vi er ikke alle ens og gudskelov for det! Men at skole alle ens, kan sammenlignes med at tvinge en guldfisk til at lære, at den skal kunne klatre op i toppen i et træ for at kunne passe ind i denne verden. Når så guldfisken, på mystisk vis, har lært det, så skal den, ud fra samfundets normer, også lære andre guldfisk, at det er den eneste korrekte måde at ’leve’ på… Ironisk? Ja og det er netop dét dette blog-indlæg handler om. For at fortsætte med guldfisk-sammenligningen, så kan man forestille sig at om flere generationer af guldfisk, der hver især har lært hinanden op i at kravle i træer, selvom de helst vil svømme. Så lærer de hurtigt at fortælle alle guldfisk at det er >>forkert<< at svømme, men korrekt at kravle i træer. På denne måde tvinger vi et samfund til at makke ret, i stedet for at følge intuition, lyst og passion! Er det korrekt opdragelse?

Tænk over hvordan du opdrager dine børn og ivrigt forsøger at få dem til at passe ind i samfundet, ”for ellers kan de jo ikke trives”. Tanken bag dette er logisk, men gør det den korrekt? Kunne man forestille sig at du i stedet for at fortælle dine børn, at ”frøen er altså grøn og himlen er blå, du har byttet om på farverne lille skat!”, i stedet tog med på rejsen og selv prøvede at forstå at dine børns farvevalg (læs: Handlinger). De er lige så korrekte som dine – måske endda endnu mere korrekte end dine, for du er jo, kort sagt, hjernevasket af din opvækst, samfundsnormer, religion og vaner!

I kortfilmen her, “Alike” (oversat ”Ens”), bliver det skåret meget ud, hvordan vi agerer i hverdagen, hvad der forventes af os og hvad vi forventer af andre – også af vores børn. Vi vokser op og lærer at se verden i sort-hvide skalaer. Vi får besked på at gøre ting på en bestemt måde, som bliver anset som den ”rigtige måde”. På den måde formår vi at nedbryde de kreative og selvstændige tankegange, allerede hos vores egne børn, der hellere skal kunne skrive perfekt, end at udleve deres originale kreativitet, som ikke er skolet, men som er passion, innovation og inspiration.

Prøv at sæt dig ned og se på nogle børn, dine egne måske. Deres kreativitet spirer og de kan få de mest fantastiske eventyr ud af ingenting. Et barn kan være en tur i Zoologisk Have og komme hjem og energisk fotælle om turen til sine forældre. På sin tur har han oplevet både dinosaurer og pingviner der danser breakdance. Hvem vil ikke ønske, at kunne have oplevet den tur i Zoologisk Have på samme måde? Er det din opgave, som forældre, at få dine børn til at forstå at de ”ikke dansede breakdance, for det kan de ikke!”, “Der findes ikke dinosaurer”, ”Hold op med at lyve og overdrive” (for det gør mor/far utryg), ”Du er fjollet og din fantasi løber af med dig!” (fordømmende og forkertgørende). Eller siger du ”Wow, hvor spændende! Havde de også kasket på? Hvem var bedst til at danse, pingvinerne eller dinosaurerne?”…

Nogle voksne formår at beholde deres barnlige kreativitet, der vil dog altid være flere begrænsninger end hvad et barn har, fordi vi som voksne altid er farvet lidt af den sort-hvide måde at se verden på, som vi langsom tvinges til kvad vores samfund. Vi vil måske kunne se den flyvende hest i skyernes former, men vi kommer muligvis aldrig til at se fabeldyret, der danser med dinosaureren… Kan du? Eller rettere, vil du?

Udfordring: Er du sort/hvid eller kan du opleve verden, som et barn kan?

Som udfordring kan du i dag gå udenfor og gå en tur – ikke for at gå en tur, men for at opleve verden. Prøv at lægge mærke til skyernes former, blomsternes farver, deres duft, lydende osv. Hvad ser du/oplever du? Kan du få en blomst til at ligne et dyr, hvis du drejer hovedet og bruger din fantasi? Prøv at lægge dig i græsset og oplev de drivende skyer, som da du selv var barn. Det er en måde, hvor du har mulighed for at opleve din gade/nabolag på en helt ny måde, og se dagen igennem nogle andre farver, et andet lys og et helt nyt perspektiv.

Øvelse: Kan du være kreativ?

De fleste voksne kan have svært ved at turde at opleve verden som et barn, igen. Kunstnere betales tusindevis af kroner for et maleri/kunstværk som er produceret imens de var legende, kreative, barnlige, passionerede og lyststyret, for at vi kan hænge det på væggen derhjemme og føle os sofistikeret… Hvornår har du sidst malet et billede? Stop med alle undskyldningerne om hvorvidt du er god/dårlig til at male eller ikke har tid. Øvelse gør mester om du så vil være mester i det eller ej, så er øvelsen også en rejse. Tid er en prioritering – find tiden til det, så vil du opleve livet på en ny måde, der giver dig perspektiv. Eller vil du hellere gøre det samme, som du plejer og holde fast i dine vaner? Nye ting, små som store, kan få voksne fornuftige mennesker til at føle sig utrygge og akavet. Men det er netop via utryghed og akavethed, vi kan finde os selv og give os selv nyt perspektiv på verden.

 

God fornøjelse – jeg håber, at du tør at se livet igennem nye briller og udfordre dig selv. Hvem gider at leve andres liv og følge andres kedelige normer? Dig? Nej vel!