Vi er alle ens – Opdrager du dine børn korrekt? Er de originaler eller følgere…? Er du?

Vi er alle ens – Opdrager du dine børn korrekt? Er de originaler eller følgere…!? Er du? 

Du tænker sikkert meget over, hvordan du lever dit liv. De fleste af os sammenligner vores liv i forhold til rigtigt og forkert, men hvem definerer det? 

Vi lever i et samfund der er bygget på normer og værdier, hvilke vi prøver at følge bedst muligt. Der er afvigere. Dem der vælger at leve udenfor samfundets normer på den ene eller den anden måde. De mennesker bliver der ofte set ned på, med mindre at de gør noget exceptionelt – noget kreativt. Men de mennesker, der lever et exceptionelt liv og ikke følger normerne, bliver forunderligt nok ikke set på som rollemodeller. De bliver betragtet som unikke individer, der gør noget ingen andre kan efterligne.

Samfundet opdrager os til ikke at tænke ud af boksen. Vi bliver skolet ens, for at få kendskab til videnskab, matematik og at memorere den viden. Der er ikke megen tid og plads plads i skolen, til de kreative fag, som musik, billedkunst og håndarbejde. Ved at udelade de kreative fag og kun gøre plads til de videnskabelige fag, kommer vi alle til at passe ind i den akademiske verden – og dog. Vi er ikke alle ens og gudskelov for det! Men at skole alle ens, kan sammenlignes med at tvinge en guldfisk til at lære, at den skal kunne klatre op i toppen i et træ for at kunne passe ind i denne verden. Når så guldfisken, på mystisk vis, har lært det, så skal den, ud fra samfundets normer, også lære andre guldfisk, at det er den eneste korrekte måde at ’leve’ på… Ironisk? Ja og det er netop dét dette blog-indlæg handler om. For at fortsætte med guldfisk-sammenligningen, så kan man forestille sig at om flere generationer af guldfisk, der hver især har lært hinanden op i at kravle i træer, selvom de helst vil svømme. Så lærer de hurtigt at fortælle alle guldfisk at det er >>forkert<< at svømme, men korrekt at kravle i træer. På denne måde tvinger vi et samfund til at makke ret, i stedet for at følge intuition, lyst og passion! Er det korrekt opdragelse?

opdragelse alike kortfilm Vi er alle ens - Opdrager du dine børn korrekt? Er de originaler eller følgere…? Er du?

Tænk over hvordan du opdrager dine børn og ivrigt forsøger at få dem til at passe ind i samfundet, ”for ellers kan de jo ikke trives”. Tanken bag dette er logisk, men gør det den korrekt? Kunne man forestille sig at du i stedet for at fortælle dine børn, at ”frøen er altså grøn og himlen er blå, du har byttet om på farverne lille skat!”, i stedet tog med på rejsen og selv prøvede at forstå at dine børns farvevalg (læs: Handlinger). De er lige så korrekte som dine – måske endda endnu mere korrekte end dine, for du er jo, kort sagt, hjernevasket af din opvækst, samfundsnormer, religion og vaner!

I kortfilmen her, “Alike” (oversat ”Ens”), bliver det skåret meget ud, hvordan vi agerer i hverdagen, hvad der forventes af os og hvad vi forventer af andre – også af vores børn. Vi vokser op og lærer at se verden i sort-hvide skalaer. Vi får besked på at gøre ting på en bestemt måde, som bliver anset som den ”rigtige måde”. På den måde formår vi at nedbryde de kreative og selvstændige tankegange, allerede hos vores egne børn, der hellere skal kunne skrive perfekt, end at udleve deres originale kreativitet, som ikke er skolet, men som er passion, innovation og inspiration.

Prøv at sæt dig ned og se på nogle børn, dine egne måske. Deres kreativitet spirer og de kan få de mest fantastiske eventyr ud af ingenting. Et barn kan være en tur i Zoologisk Have og komme hjem og energisk fotælle om turen til sine forældre. På sin tur har han oplevet både dinosaurer og pingviner der danser breakdance. Hvem vil ikke ønske, at kunne have oplevet den tur i Zoologisk Have på samme måde? Er det din opgave, som forældre, at få dine børn til at forstå at de ”ikke dansede breakdance, for det kan de ikke!”, “Der findes ikke dinosaurer”, ”Hold op med at lyve og overdrive” (for det gør mor/far utryg), ”Du er fjollet og din fantasi løber af med dig!” (fordømmende og forkertgørende). Eller siger du ”Wow, hvor spændende! Havde de også kasket på? Hvem var bedst til at danse, pingvinerne eller dinosaurerne?”…

Nogle voksne formår at beholde deres barnlige kreativitet, der vil dog altid være flere begrænsninger end hvad et barn har, fordi vi som voksne altid er farvet lidt af den sort-hvide måde at se verden på, som vi langsom tvinges til kvad vores samfund. Vi vil måske kunne se den flyvende hest i skyernes former, men vi kommer muligvis aldrig til at se fabeldyret, der danser med dinosaureren… Kan du? Eller rettere, vil du?

alike kortfilm Vi er alle ens - Opdrager du dine børn korrekt? Er de originaler eller følgere…? Er du?

Udfordring: Er du sort/hvid eller kan du opleve verden, som et barn kan?

Som udfordring kan du i dag gå udenfor og gå en tur – ikke for at gå en tur, men for at opleve verden. Prøv at lægge mærke til skyernes former, blomsternes farver, deres duft, lydende osv. Hvad ser du/oplever du? Kan du få en blomst til at ligne et dyr, hvis du drejer hovedet og bruger din fantasi? Prøv at lægge dig i græsset og oplev de drivende skyer, som da du selv var barn. Det er en måde, hvor du har mulighed for at opleve din gade/nabolag på en helt ny måde, og se dagen igennem nogle andre farver, et andet lys og et helt nyt perspektiv.

Øvelse: Kan du være kreativ?

De fleste voksne kan have svært ved at turde at opleve verden som et barn, igen. Kunstnere betales tusindevis af kroner for et maleri/kunstværk som er produceret imens de var legende, kreative, barnlige, passionerede og lyststyret, for at vi kan hænge det på væggen derhjemme og føle os sofistikeret… Hvornår har du sidst malet et billede? Stop med alle undskyldningerne om hvorvidt du er god/dårlig til at male eller ikke har tid. Øvelse gør mester om du så vil være mester i det eller ej, så er øvelsen også en rejse. Tid er en prioritering – find tiden til det, så vil du opleve livet på en ny måde, der giver dig perspektiv. Eller vil du hellere gøre det samme, som du plejer og holde fast i dine vaner? Nye ting, små som store, kan få voksne fornuftige mennesker til at føle sig utrygge og akavet. Men det er netop via utryghed og akavethed, vi kan finde os selv og give os selv nyt perspektiv på verden.

 

God fornøjelse – jeg håber, at du tør at se livet igennem nye briller og udfordre dig selv. Hvem gider at leve andres liv og følge andres kedelige normer? Dig? Nej vel!

Dit barn tager stoffer og det er din opgave at tale med dem om det!

Dit barn tager stoffer og det er din opgave at tale med dem om det! Hash Coke
Dine børn tager stoffer! Det er din opgave at tale med dem om det.

Søndag kl 18.49, 26. Januar 2017, på Østerbrogade ude foran McDonald’s passerer vi, min kæreste og jeg, 8 unge piger og drenge i alderen 13-15år. De står og tænder deres smøger, som er gemt godt væk i lommerne så du, mor eller far, ikke finder dem når du ellers leder i deres jakke mm. Efter den ene pige har tændt sin smøg, fortsætter hun samtalen med 4 veninder, “Jeg har ik taget coke endnu, da jeg ligesom tænkte at det ikke er noget for mig!”…. Jeg fortsætter med at gå forbi dem men indeni har jeg en utrolig lyst til at blande mig og stoppe op for at høre mere.
Hendes veninder i baggrunden kan jeg høre dem tale videre om emnet men jeg er kommet for langt væk. Min kæreste og jeg kigger chokeret på hinanden… jeg gentager, med forundring i stemmen, “jeg har ik taget Coke endnu…”!?!? Jamen pigebarnet er måske 13-14år! Mit forsøg på at få den “ligning” til at gå op med hendes unge alder og snakken om at hun ikke har taget Coke leder mig til nysgerrige tanker om, hvorfor det overhovedet er relevant at tale om og hvad veninden forinden har fortalt? Har veninden taget coke? Er de nået en alder hvor de tager den slags hårde stoffer? Jeg bliver kort kastet tilbage til min egen barndom i en alder af 14år i Hellerup hvor jeg voksede op. Året 1994 på en almen skoledag, hvor jeg står og ryger min 2. Joint med min kammerat Stefan, som har forbindelser til miljøet på Christiania. Vi står i en gyde i en baggård på den anden side af motorvejen og gemmer os imens vi synes vi er super seje at vi tør at ryge midt på dagen i skoletiden. Dine børn tager stoffer – eller er det kun deres venner…? Lyder det realistisk.

Hvilke børn tager stoffer, spørger du…

Er det kun børn fra det hårde København eller børn fra Nordsjælland? Vi går på kildegård gymnasium og grunden til jeg står og ryger en joint med Stefan, er at jeg ser op til ham.

Stefan er en fremragende graffitimaler med stort talent for at tegne! Jeg har på det tidspunkt tegnet hele mit liv men har aldrig før lært at tegne, som Stefan gør! Stefan var ikke den der lærte mig at ryge hash men jeg følte mig sej og voksen når vi hang ud sammen. De andre i klassen så op til os (det føltes i hvertfald sådan).

Jeg var venner med alle og har altid været meget åben og udadvendt. Men Stefan var for sej til at tale med alle og hang mest kun ud med mig eller nogle af dem fra de større klasser. Han havde attitude og var flabet. En rebel som til tider var klassens helt, når vi andre blev trætte af at være velopdragne Hellerupbørn.

Jeg røg hash første gang i 5. Klasse da jeg gik på Tranegård. Min søster havde en super charmerende og flink kæreste, Peter, som var som en legeonkel der havde seje ting såsom luftgevær, som han lod mig lege med. Peter var en super sjov legeonkel type, dog med et eksplosivt temperament. Men ikke overfor mig… Peter boede i sin forældres kælder i en alder af 25år. Min søster var smaskforelsket lod det til. Peter skulle en dag passe mig. Min søster havde en aftale. Peter havde jeg set ryge hash før og jeg synes det var meget spændende fordi det jo var ulovligt og duftede godt af gran. Jeg havde selv skrevet opgave om det i skolen engang.

Peter mente dog at jeg denne gang skulle prøve at ryge hash på en hans bambus bong! Når ens “legeonkel” foreslår det, er det jo som at få en invitation til de voksnes rækker! Han satte Monrad og Rislund på, på stereoanlægget, som jeg normalt synes var sjovt. Men efter jeg havde indhaleret den tykke gransmagende røg i mine lunger fra hans vandklukkende bambusbong, så kunne jeg slet ikke forstå platheden og morsomheden i stereoanlæggets jokes, der kom fra de 1,5meter høje højttalere! Altsammen til Peters store morskab. Få minutter efter var jeg faldet i søvn og det var så min første erfaring med at ryge hash.

 


Tilbage til gyden. Stefan viser mig at han har syet en hel plade hash ind i sin jakkes for, så han med 2 fingrer kan få adgang til den og knække en klump af, når vi skal ryge. Imponerende, tænkte jeg! En hel plade kostede dengang 600-1000 kr.

Jeg stopper først med at ryge hash for i 1995 da jeg vædder 10 pizzaer og 10 biografture med min bedste kostskolekammerat, Nicolai, om hvem der kan holde sig fra det længst tid. Jeg vandt væddemålet men Nicolai, som ikke kunne stoppe med hash, fortsatte med hårde stoffer. Han endte med at blive smidt ud af skolen, selvom han også havde stort potentiale og var en fantastisk kreativ tegner og graffitimaler. Nicolai gav mig aldrig min gevinst i væddemålet. Siden da røg jeg ikke igen. Nicolai ender dog med at blive kørt ned af en taxa nogle år senere, da han er påvirket og på vej til kasernen, hvor han aftjente sin værnepligt. Det tog mig mange år at komme mig over. Endnu en påmindelse til mig om at holde mig fra det!

Tilbage til gåturen forbi de unge teenagere foran McDonalds. Det slår mig nu at jeg ikke selv har været en engel, hvad angår stoffer og hvor mange tilbud jeg fik af min omgangskreds både i København og i Hellerup, Gentofte, Charlottenlund-området (aka starten af whiskybæltet) hvor mange rigmandsbørnenes har flere penge på lommen! De børn der stod ved MC D’ var jo ganske almindelige børn og så eller opførte sig hverken anderledes end andre unge og børn jeg både har undervist eller set i København. Faktisk ville jeg sige at det var unge, som havde en bedre økonomisk baggrund end feks børn fra Hvidovre / Kokkedal / Albertslund. De burde ikke være udsat for nær så mange tilbud om euforiserende stoffer, som dem der bor tæt på fristaden, Christiana eller istedgade…

Det bekymrer mig, at jeg så mange år efter, kan se at de unges økosystem ligner min ungdom for 23. år siden, men i dag er der bare flere tilbud om stoffer end dengang!

Min konklusion er og jeg ved det fra andre unge, som jeg har undervist på Hellerup skole, da jeg var lærervikar i 2003, at de får tilbud om at tage stoffer hele tiden. Dine børn får også tilbuddet! Er de stærke nok til at sige fra? Har du talt med dem om det? Har du selv prøvet at tage stoffer? Fortæl dem om det! Tal fornuftigt med dem om det. Forbyder du dem det, som min far gjorde med mig, så er det næsten sikkert at de prøver det i oprør mod dig – teenagere er i oprør, så lad være med at give dem grund til det.

Jeg stoppede først da min far tillod mig “at hvis du nogensinde skal prøve at ryge hash, så skal du gøre det på dit værelse!”. Da han sagde det, havde jeg røget hash ca 1 gang om måneden i 2 år! Der var tider hvor jeg røg det hver dag. Jeg stoppede først med at have interessen for at ryge det, da jeg havde “fået lov” af min far til at ryge det. Så røg spændingen ligesom!

Mit råd er, at tage en snak med dine børn om det og lade være med at dømme dem men tal deres sprog og vis forståelse. For de er eksponeret for det og det er din opgave at hjælpe dem igennem at turde at sige nej, imens de står med 8 andre kammerater, som har taget Coke og prøver at lokke dem i fælden med gruppepres.

Det er op til dig som forældre evt. at ryge hash med dem første gang, så de har prøvet det og ikke ryger noget for stærkt eller nogle hårdere stoffer. Tag en øl med dine børn og en lang snak om din erfaring og om bivirkningerne osv. Tal dem til fornuft ved at give dem viden om, hvad det rent faktisk gør ved en, når man er påvirket af euforiserende stoffer! Tal med dem før de står foran McDonalds en søndag uden for de voksnes rækkevidde og taler om hårde stoffer, som var de narkoludere på istedgade. Tal med dem før de ødelægger deres ungdom og spilder deres penge.

Når det så er sagt vil jeg lægge vægt på at hamp har vist sig at have super positive påvirkninger på cancer og feks Parkinsons sygdom, så jeg går stærkt ind for legalisering af netop hamp og hampolie.

Til sammenligning er der tusinder der dør årligt af alkoholsmisbrug men 0 personer der dør af hashmisbrug!! Tænk på de milliarder af danske skattekroner der går på at stoppe hashhandel! For hvad?

Lad da folk ryge hash – de bliver jo bare sløvere af det og hvad skader det andet end at de bliver til nogle dødbidere til en fest fordi de stener… legaliser og lad regeringen styre det, ligesom de gør med medicin.

I mellemtiden, så tal med dine børn og unger om det fra en tidlig alder, så de er klar til at sige fra eller i det mindste vide hvilke konsekvenser hashmisbrug har. Hjælp dem ud af det på en positiv måde, hvis de ender i det alligevel. Sådan vinder forældre respekt, ved at møde deres børn i øjenhøjde, selvom det kan være svært, som forældre.
PS. Stefan er i dag en succesfuld Art Director og sidst jeg så ham havde han stadig en flabet og arrogant facon men han lader til at have det godt i livet 🙂

Jeg har ikke røget hash siden jeg gjorde det med Nicolai i 1995 og jeg har i sinde at lade det være mit sidste minde om ham.

I dag ejer jeg 2 kreative virksomheder indenfor IT og har flere gange holdt små foredrag om hashmisbrug, ud fra den viden jeg nu har, da jeg underviste i 2003.

Held og lykke til jer og ikke mindst jeres børn.

Hvordan får man kræsne børn til at spise op og spise varieret?

bitz og frisk om kræsne børn og mad

Hvordan får man kræsne børn til at spise op og spise varieret? Endnu engang har Bitz og Frisk nogle fantastiske mad råd til børn og mest forældre om at undgå at ens børn bliver kræsne børn.

Det er forældrenes skyld hvis børn er kræsne.

Essensen i udsendelsen er at børn er IKKE født kræsne! Det er noget de lærer når deres forældre er for eftergivne og for utålmodige. Det kan også påvirke børn til at blive kræsne hvis der mangler ro omkring spisetid. Jo længere man sidder ved bordet med dem og jo mindre forældrene fokuserer på hvad børnene spiser, des mere naturligt spiser de den mad der bliver serveret. Grundlæggende kan man sige at børn ikke skal have lov at diktere hvad de vil spise og hvad de ikke vil spise. Hvis børn bliver præsenteret og får mad serveret som de tror de ikke kan lide, så spiser kræsne børn det ikke og vil sjældent smage på det. Men gør man det gentagne gange og er tålmodig, så lærer børn at spise alt mulig mad, som de ellers ikke ville smage på.

Bordskik skal holdes – det giver ro.

Det er også vigtigt at børn lærer at sidde ordentlig ved bordet og ikke render rundt imens eller sidder og leger med noget. De skal lære at have tålmodighed og det lærer de kun ved at de voksne viser dem det. I sidste ende handler det jo om at hygge sig omkring bordet og ikke blande sig i madvanerne.

Unlad også at lade små børn øse op på tallerkenen selv, da de typisk tager for meget og derved kan føle nederlag, når der ikke spises op samt at det er madsvineri at smide det ud efter. En taktik til børn efter 3-4års alderen kan være at holde fast i at vi ikke rejser os fra bordet før der er spist op. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så bør man lave en aftale med barnet om at de får resterne imorgen eller senere og at der ingen dessert og slik er før der er spist op. Det er vigtigt at holde fast i de aftaler du laver, så barnet forstår at man mener det man siger og i det alene kan der opstå en masse tryghed for barnet, som det kan få glæde af senere hen. Tillid opstår, når man ikke bøjer sig ved konflikter, når man ikke orker at være vedholden i sine udtalelser. Du får et mere roligt barn samt en respekt omkring aftaler, som igen gir ro, fordi barnet ved hvad der skal ske.

Hold fast i hvad du siger og gør – det skaber tillid og balanceret børn.

Det er vigtig at jeg ikke bliver misforstået i ordet respekt og vedholdenhed – ingen af dem betyder hverken ’straf’, ‘ondskab’, ’smålig’ eller ‘urimelig streng’. Nej der menes at man godt kan smile og være sød samtidig med at man kan holde fast i det man aftaler og siger samt at der er konsekvenser for barnets handlinger. Eksemplet igen: Hvis du ikke spiser op, så får du det med på madpakke imorgen”. Men denne udtalelse fra mig, kan godt modvirke ekspertens råd, i udsendelsen, omkring at man ikke bør fokusere for meget på maden og om hvad der er spist og ikke er spist… Alt med måde, så find din egen balance 🙂

Gå offline inden middag og sluk TV’et = hygge og ro

Det er også vigtigt at kræsne børn slukker TV, mobiltelefoner og computer 30min inden spisetid. Ved middagsbordet bør forældrene stille alt mad på bordet så det ikke skaber uro at gå frem og tilbage hele tiden, når man skal have mere eller øse mere op eller tage vand…

I udsendelsen tager det Christian Bitz kun 14 dage at få kræsne børn til at spise kina radiser, ved at servere dem for børnene hver 2. dag i 2 uger. Faktisk cirka 4 dobler den mængde af spiste radiser hos børnene.

Spis varieret og vær tålmodig med dine børn

Lær dine børn at spise varieret. Det vil hjælpe både dig og din familie samt gøre måltiderne mere hyggelige og afslappede. Spørg ikke hvad børnene vil have at spise! Det er dig der er den voksne og derved ved du bedst hvad der er sundest og bedst for jer alle at spise. Undgå at spørge “Vil du helst have lasagne eller bøf og salat” for børn vil ofte vælge det samme, som de gjorde sidst. Det er et alt for stort ansvar at lægge på børn ved at få dem til at vælge hvad de vil have at spise – den slags kan virke uoverskueligt og derfor vil de altid vælge det trygge valg og det de har prøvet før.

I udsendelsen anbefaler de også at du kan tage dine børn med ned og handle dagligvarer og bede dem være med til at vælge nogle grøntsager de kan lide samt 1 grønsag som de ikke har prøvet før… Igen synes jeg man skal passe på med at lade børnene bestemme for meget. Hvis nu børnene bliver sat igang med at vælge mad og kommer tilbage med usunde ting eller andet der ikke passer ind, så vil den voksne typisk sige “Nej den skal vi ikke have” og det kan virke som et nederlag for barnet, afhængig af hvordan man som voksen håndterer situationerne. Efter min mening er det den voksne der bestemmer og bør tage beslutning (også selvom du er ubeslutsom eller træt).

Se afsnittet med Bitz og Frisk om kræsne børn her

Her er kuren mod tykke børn!

tykke børn og fedme

Her er kuren mod tykke børn! Fedme er blevet et stort problem… Desværre ikke kun for voksne men også for de overvægtige voksnes børn, som lærer usunde madvaner fra deres et og alt, nemlig forældrene!

Vil du vide hvorfor dine børn er tykke? Hvis du kender nogle af nedenstående udsagn, så finder du årsagen – DU er årsagen! Forældre I har det fulde ansvar for jeres børn, uanset hvilken undskyldning I måtte have;

Fedme og børn – undgå at forkæle dine børn by markbarner

Dårlige undskyldninger for ikke at leve sund!

“jeg er jo ikke hjemme til at se de spiser slik hele dagen!”

– Så lad være med at købe usund mad og lær dem i stedet, at de IKKE må spise den slags før de har løbet en tur eller spist aftensmad. Ideen om lørdagsslik(som for nogle hører fortiden til), Bør ikke høre fortiden til! Hvad dælen skal børn med alt det sukker og sødemidler (test af sødemidler viser iøvrigt at det gør dem endnu mere sultne: læs feks. aspartam/sucrose).

“Jamen jeg har ikke tid til at lave mad, så vi spiser mest take-away!”

– Så køb dog børnenes take-away fra et sundt sted, med sund normal mad! Det er det samme vi andre også lever af… normal mad!

“Ej men altså, vi har ferie, så må man godt spise hvad man vil!”

– Dårlige undskyldninger og fjollede traditioner er der nok af. At få is, hver dag fordi det er ferie er et forskruet syn på forkælelse og omsorg for sine børn.
Man kan sagtens hygge sig uden altid at skulle have slik, chokolade eller et glas vin eller øl (til de voksne). Du har allerede skabt dig en dårlig vane med at bruge sukker/alkohol som belønningsmidler!! Det er der det går galt. Ferie er ikke en årsag til at spise usundt! Det burde måske være en årsag til at stresse af og have tiden til at lave lækker sund mad og nå at få trænet samt komme i god form i sommeren! Glem nu de undskyldninger! – de holder ikke!!!
Start med at ændre din holdning til hvad din belønning er… Eller tal med en fornuftig coach eller psykolog – nej man behøver ikke at være skør i bolden, bare fordi man går til coach eller psykolog (eller lign.). At gå til psykolog eller coach tyder mere på at folk der taler med eksperter, selv bliver klogere/motiveret og får mere selvtillid og selvværd – Det er da noget vi alle vil have. Træn din krop med motion og sund kost og træn din hjerne med positive udfordringer og mental hjælp fra professionelle.
Så start med at tage handling og få en ny holdning til “ferie” om at den bør handle om at have det godt og passe på sin krop. Når dagligdagen er igang så bliver det måske endnu sværere at få tid til at brænde alle kalorierne af, som man har taget på i ferien. Spis hellere frugt, hvis du absolut skal forkæle ungerne på ferien. Lær dem at spise sunde alternativer, end alt den dårlige energi-tomme mad. Lær dem evt. selv at lave mad eller få dem til at deltage i madlavningen – det skaber successoplevelser og er motiverende, hvis du også husker at rose dem, når de gør det godt (ikke hele tiden men når det er oprigtigt). De vil få mod på at lære mere (oftest). Når børn er med i madlavningen, giver det dem også mod på at smage og få en forståelse for kost og sundhed. Brug ferien på at komme tættere på børnene i stedet for at spise dem af med junk og sukker, som kun gør deres humør og sundhed svingende samt hyperaktive eller omvendt: overtræthed = overdosis af sukker/kulhydrater!

“ej stop så, det bliver jo alt for dyrt at købe alle de grønsager og kød ind, hvis vi skal spise så sundt”

– Det er det man kalder prioriteter… Du ender bare med at skubbe udgifterne til den dag dine børn skal til lægen eller købe medicin fordi de er fejlernæret eller har fået diabetes / gammelmands sukkersyge!! Eller du kan bruge pengene på at få et pænere låg til dine børns kiste, når de ikke overlever alt den usunde mad du giver dem!

“Nå nå, nu maler du vel fanden på væggen – mine børn er min sag og de har det fint med den mad de får eller selv køber”

– Så kan vi begynde at tale uddannelse! Jeg er ikke uddannet i sundhed, men jeg har erhvervet mig en standard viden omkring, hvad man bør spise og hvad man bør holde sig fra! Hvis du nu elsker dine børn så højt, som du gør, så kunne det være du skulle sætte dig ind i hvordan man bliver gode forældre for sine børn og forstå at DU har ansvaret! Dine dårlige, dumme, urimelige og upassende undskyldninger holder ikke og det ved du godt…!
Hvis du insisterer på at det ikke er din skyld, så tal med nogen om “fornægtelse og indbildskhed” – så kan det være du lærer at tage ansvar for dine børn.

“Der gik du over stregen!! Mine børn, MIN SAG!”

– Ja det kan du sige, men vi betaler alle SKAT og så længe at du udnytter samfundet og din uvidenhed ved at bespise dine børn med pap, sukker, konserveringsmidler og dumme undskyldninger – dine børn kommer til at belaste samfundet endnu mere, fordi du har lært dem at lade tingene stå til, i stedet for at få dem til at forstå at vi kun har én krop og den skal vi passe på – ligesom vi skal passe på hinanden… Derfor skriver jeg dette indlæg, i håb om at jeg inddirekte lære dig at passe på dig selv, din krop, dit sind og ikke mindst dine børn – samt vores samfund! Ydermere er der næsten en garanti for at dit barn, i vores samfund, desværre bliver mobbet og drillet grundet deres overvægt eller sygdomme. (det er så også noget der burde laves om på via uddannelse!)

“Der skal da være plads til forskellighed og vi kan ikke alle være ens! Du er da også høj og vejer mere end mig og mine børn – så belaster du jo også samfundet og vores veje fordi du slider mere på dem!!” –

Tjaa og så… Nej. At være høj eller veje mere eller mindre fordi man er bygget mere større muskelmasse eller mindre muskelmasse, er IKKE et valg man tager i livet – højde og kropsbygning er noget man ER. Ergo er fedme ikke noget man ER, det er noget man bliver! Man bliver fed fordi man propper mere mad / kalorier i hovedet end at man formår at forbrænde… Det er et valg!

“Nå nå men vi I vores familie kan godt lide mad! Det er et fri land og vi skal have lov at have vores ost/pizza/kager/slik/lasagne/burger osv!”

– Frit land, ja! Det er netop derfor jeg skriver dette – fordi jeg vil påminde dig om at jeg er fri til at skrive og sige, hvad jeg vil og derved også spise, hvad jeg vil. Jeg har valgt at spise normal mad samt at motionere – derfor opfordrer jeg dig til det samme… IKKE for min skyld, Ikke for udseendets skyld, Ikke fordi det er på mode! Kun for dine BØRN’s skyld og for DIN skyld!

“Jeg hører hvad du siger men jeg aner ikke hvor jeg skal starte og hvordan man gør og jeg har ikke tid!”

– Du flygter fra dine problemer med undskyldninger igen igen. Det er op til dig. Columbus rejste ikke til den anden ende af jorden uden hjælp, men han tog beslutningen og initiativet… Det er NU du kan gøre en forskel og bryde vanen! Ud med de dårlige vaner og ind med de nye. Vær ærlig og realistisk og bed om hjælp til både ernæring og træning – de går hånd i hånd! Det er ikke nok du melder dig ind i et fitnesscenter, du skal også derned og få hjælp af en træningsvejleder der giver dig et træningsprogram. Læs om træning på nettet, download Endomondo og del med andre, hvor sej og modig du er fordi du hopper ud af din tryghedszone af dårlige vaner! Tag dine børn med og sig de SKAL fordi du er den voksne og du bestemmer – men prøv at motivere dem. Hvis det er slik de vil have – så kan de få slik på lørdag, hvis de laver noget aktivt minimum 5 gange om ugen i starten, i minimum 30-45min pr. gang. Ved “aktivt” menes der = sved på panden og ny t-shirt på bagefter. Du sløver kun processen, hvis du eller dine børn blot går en lille tur på et par kilometer! Nej der skal brændes fedt af og det gør ondt og er tungt i starten. Efter nogle uger begynder du/I at kunne mærke at det gør en forskel i energi niveau og du vil føle dig sundere.

“Iiiiih hvor er du påståelig og provokerende!! Jeg gider ik træne hele tiden”

– Ja det kan være du synes det. Men du må gerne træne hele tiden men du behøver ikke og skal ikke – men spørg dig selv om du vil blive ved med at være tyk eller have tykke børn. Jo hurtigere du går igang, des hurtigere og bedre får du og I det! Du behøver ikke træne hele tiden – faktisk forbrænder du mere ved at sove og slappe af 24 efter træning end du gør når du træner / motionerer eller er aktiv! Ja, så du kan faktisk sidde og spise din aftensmad (uden sukker de første 3uger = så I er ude af afhængigheden) og så endda forbrænde samtidig! Faktisk kan du spise alt det du vil og det du elsker, hvis du samtidig også træner eller motionerer tilsvarende!! Men du gør det sværere for dig selv, hvis du kun spiser usunde ting!

“uuuh du er så klog synes du selv hva! – hvad ved du om det?”

-Det er en god ide at træne sin selvtillid også – Jeg lever det selv og har selv levet usundt – derfor mit råd;

Mit ene råd til livet, sundhed, træning og kost er… (er du klar….!? trommesolo!!):

“Alt med måde!” – altså overdriv aldrig med at spise overdrevet meget af een ting. Overdriv ikke med kun at motionere på een måde! Undgå at dovne hele tiden. Lad være med at spise slik hver dag! Drop sukker i din mad og drikke hver dag… Alt med måde… Glæd dig til dit næste par stykker chokolade imorgen og glæd dig også til den hjemmelavede sunde burger med 3% lækker hakkekød, avokado mos, bacon, salat, rødløg, grovbolle eller lign, som du skal spise når du har lyst. Alt glæde går nemlig af ting, hvis man gør dem hver dag! “Alt med måde” -husk det!

“Jeg bliver aldrig sådan een type der træner – magter det ikke og det er ikke min identitet!”

– Hov endnu en dårlig undskyldning. Jeg har da heller aldrig tænkt at jeg er “sådan en type”, men nu er jeg bare min egen type, hvor jeg har fundet ud af at det virkelig gør en forskel, hvis du holder fast i dit ritual. Vi finder nemlig tryghed i vores ritualer! Derfor bør du træne samt få hjælp og rådgivning i træning og kost, så du gør det til et ritual ligesom alle dine andre faste vaner. Bare sørg for også at gøre det sjovt – for du får massere af endorfiner (et stof der udløses i hjernen, når vi feks spiser chokolade eller motionerer samt har sex! Et fantastisk stof!), som du kommer til at glæde dig til at blive afhængig af, i stedet for chokoladen, som på lang sigt gør dig tyk. Dine endorfiner bliver dit belønningssystem, som er der af en årsag! “Man må yde før man kan nyde”.

“hvornår ved jeg om jeg er overvægtig og om mine børn er usunde”

– Spørg din læge eller dit lokale træningscenter. De fleste rådgiver gerne gratis i starten. Det er flot og modigt at indrømme at man er overvægtig og måske tyk – første skridt er altid erkendelsen af det. Næste skridt er handling!! Derfor opfordrer jeg dig og din familie og måske endda venner om at deltage i aktiviteter og træning. Du kan også deltage på hold i idrætsklubber eller på hold i dit træningscenter. Det er også socialt og sjovt at møde andre, som også kæmper for at have en fast rutine!

“Rom blev ikke bygget på een dag! rolig nu”

– Du har helt ret! Derfor sørg for at sætte dig ned og planlæg din træning og kost. Køb /lån på biblioteket, bøger om kost (måske palæo  /stenalderkost / lene hanson eller andre). Læs om træning og korrekt træning og spørg om hjælp – det er modigt og ærligt! Gode værdier at give sine børn, som vil blive inspireret af dig, som forældre – måske først på længere sigt… men hold fast og tro på dig selv! Jeg læser selv om træning på mit fitnesscenters hjemmeside eller på bodylab.dk, som er for alle. Tag en dag ad gangen men hav en fast plan hver dag 6 dage om ugen! 1 dag i ugen, kan du gøre det anderledes måske…

“Jeg gider ik træne alene”

– Det kan jeg godt forstå! Find nogle veninder eller venner, som også vil igang og motiver hinanden. Hjælp hinanden op på de dårlige dage – ja der er dårlige dage uanset, hvor meget man prøver. Det er derfor man kan bruge hinanden. Eller find nogle virtuelle træningsvenner på endomondo eller på nettet et sted.

“Magter det ikke i dag!”

– Det er muligt, men vasketøjet vasker ikke sig selv. Toilettet rengør ikke sig selv. Grib muligheden og gør en forskel! Tænk positivt og sig til dig selv “Jeg er god og jeg kan, hvad jeg vil. Jeg tror på mig selv!” eller andre ting, som “For hver dag der går, på hver en måde, tror jeg på mig selv – ting er nemme for mig og jeg får mere og mere selvtillid”. Ja det er fjollet at gå og sige sådan noget nogle gange – du bliver muligvis forlegen men det er netop årsagen til du skal sige det! Du skal gøre en forskel og bryde de gamle vaner! Prøv at sige det til dig selv nu… sig det højt eller visk det og tro på det når du siger det! Det virker! Jeg lover det! Det tager tid og man kan sige det flere gange i uger før den siver rigtigt ind!

“Mit barn og jeg har astma, så vi kan ikke lave sport”

– Endnu en kendt undskyldning. Dit barn og du kan faktisk komme af med allergier og astma måske 50-100% frie for det, blot via sund kost og sport!!! Kabooom! Det er sandt… Har selv astma og allergi og siden jeg for over 2 år siden begyndte med min livsstilændring og dyrker sport, så er der kun ca 20% allergi og astma tilbage, hvor jeg før var meget ramt af det! Jeg droppede at drikke mælk og spise hvedemel imens – det virkede for mig fordi jeg fandt ud af jeg har mælkeallergi og at hvedemel giver mig “krydsallergi”, så alle allergier jeg har bliver værre, hvis jeg spiser megen mel… who knew!? Derfor er det bare at komme igang og tro på bedring stille og roligt.

“Mine børn gider ikke!”

– Det er muligt men du er forældre og det er DIT ansvar at de gør hvad du siger. Du kan motivere dem eller blot sige “sådan er det og sådan bliver det”. Eller motivere med lommepenge, ferier, biografture, lørdagsslik. Uanset hvor meget de brokker sig, må du holde dig positiv og holde fast. Årsagen til at de er overvægtige nu, er fordi du ikke har holdt fast i din ansvarlige forældrerolle. Man er ikke en dårlig forældre når man gør det der er bedst for sine børn. Dine børn ved IKKE, hvad der er bedst for dem før de kommer i tyverne. Hvis ikke du holder fast i din beslutning om at I skal leve sundt – så kommer du uden tvivl til at fortryde det når de bliver teenagere eller ældre – de vil måske blive mobbet eller drillet – endda blive syge. Jo længere du venter jo sværere bliver det at få dem til at forstå at det er for deres eget bedste!!! Hold fast – du ved bedst og man behøver ikke altid at give børnene et valg – faktisk stresser det oftere børn at de hele tiden skal vælge noget frem for blot at vide, hvad der kommer til at ske. Når de gør det du har besluttet, så kan du jo være den gode forældre og fortælle dem at du er stolt af dem! Et skridt ad gangen – men det kræver drastige skridt og en livsstilsændring at tabe sig og blive sund.

“Ja jeg ved det udemærket og er lige startet på den her nye kur, som skulle være helt fantastisk, der hedder …”

– Glem nu de hurtige løsninger og ideer om at man bare skal spise en pille eller købe en eller anden elektrodemaskine der giver dig stød. Eller kure, hvor du kun må spise een ting hele tiden…! Det kommer ikke til at virke og du vil blot ende i det samme som før og falde tilbage I dine gamle vaner.
Det kræver en livsstilsændring, som starter I dag og for altid, så længe du vil leve godt og sundt. Planlæg dit fremtidige ønskeliv med muligheder for også at nyde. Du behøver ikke bruge en masse tid på at spise kost, som du synes smager af møg, bare fordi det er sundt! Nej der er massere af alternativer! Spis efter din smag men brug din fornuft og skaf dig viden om sundhed og træning – DET er den bedste kur! Alt med måde…

“jamen okay, så starter vi om en uge – jeg skal lige til fødselsdag inden og æde lagkage nemlig…”

– Endnu større årsag til at gå igang i dag!!!! Den lagkage og dine usunde vaner vil blot gøre det endnu værre! Start i dag når du er motiveret! Lav dit næste måltid sundt. Begynd nu og vis dig selv at du kan og du gør en forskel. Det vigtige er at hele familien er med på at dette er noget du VIL og GØR, så må de forstå at der skal nu vaner på bordet. En god husbond eller hustru vil imødese det med forståelse og kærlighed om at du gerne vil gøre dig selv eller børnene sundere. Hvis du møder modstand, så gør det alligevel men få dig en træningsmakker, som kan støtte dig og børnene – for I fortjener et godt sundt liv uanset hvad!

Husk at fedme stadig er et stigende problem og årsagen er for det meste, dårlige vaner og manglende viden om kost og motion. Lad være med at udsætte dig selv og dine børn for sundhedsproblemer – for de VIL komme i flertal i fremtiden, jo længere man lader stå til. Hvis vi skal mindske sygedage og få flere glade dage med glade sunde børn – så skal vi starte hjemme i stuerne hos  os selv!!! Ingen kommer og gør det for os…

Husk: DU og I er fantastiske og seje, hvis I gør en forskel! Start et sundere liv og nyd goderne endnu mere. Man må gerne falde I engang imellem og så spise slik eller hvad man nu vil – så længe det er sjældent, som i et par gange om måneden max. Men de første 3 uger til 1 måned bør være sukker og sødemiddel-fri! Alt med måde!

Sundhed og trænet krop med mentalt overskud = selvtillid og større selvværd! Den perfekte gave til dine børn!!

Jeg glæder mig til at se jer i træningcenteret eller ude i naturen eller nede i supermarkedet med sunde glade børn ved din side samt sunde råvarer i kurven! Vi har kun denne krop og vi bør passe på den så godt vi kan – nej… “så godt vi vil…” det handler om vilje – “man kan hvad man vil”!

Tak fordi du læste med!

Ps. Du er sej, du gør det!

(denne video / sjove sang inspirerede mig til dette indlæg)

Her er en anden sjov lille video hvor der bliver lavet lidt sjov med alle de tåbelige kure der er derude. Spis efter din smag! Rettere “spis hvad du vil, så længe du også bare træner endnu mere”