Børneopdragelse – 7 synder, du aldrig må begå!

Børneopdragelse - 7 synder, du aldrig må begå!

Børneopdragelse – 7 synder, du aldrig må begå! – Er gode råd givet videre fra voresbørn.dk som er så relevante og gode at jeg måtte dele dem med jer der har børn eller en dag skal have børn. Måske også til dig der bare er onkel, pædagog, tante eller børnepasser i weekenden… Børneopdragelse har ændret sig meget siden jeg selv var barn – absolut til det bedre men jeg mener også at mange forkæler deres børn for meget eller rettere spolerer børnene, ved ikke at sætte grænser samt at være tydelig nok i deres opdragelse. “Børn skal ses og ikke høres” er et gammelt ordsprog men i dag er det desværre blevet for meget af det gode så det tegner til at dagens ordsprog ville have været “Børn skal se og høres og diktere en families ønsker og dets behov skal prioriteres frem for andres, for vi vil nødig føle at vi er onde når vi sætter grænser”! Jeg håber at tendensen snart finder et midterpunkt, hvor man som forældre, formår at finde en gylden mellemvej. Det pisser mig af når jeg ser mødre og fædre i supermarkedet, som ikke har overskud til at sige fra til sit barn men i stedet bøjer efter, selvom forældreren lige har sagt ‘nej’ til feks. at barnet skal have is kl 17.10 i supermarkedet. Typisk plager barnet (intelligent nok fordi det jo virker) om at få isen og til sidst bøjer forældreren sig og siger ‘ja’ for at undgå konflikter og ‘føle sig ond’. Dét mener jeg næsten er lige så slemt og spolerende, som børn der ikke får lov til noget nogensinde. Jeg må konstatere at der er 2 grøfter af børneopdragelsen igennem min tid og lige nu er vi også i en grøft af alt for overbærende forældre med vage grænser – jeg håber at en artikel som denne vil få os alle på ‘vejen’ og ikke i flere grøfter. 🙂

Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen guider dig uden om de syv allerværste synder, du kan begå over for dit barn (og som ikke er så ualmindelige endda) – og viser, hvad du kan gøre i stedet.

Stikker du indimellem junior en hvid løgn? Eller kommer du til at hæve stemmen, når han ikke hører efter? Så er denne artikel skrevet til dig. Disse to ting er nemlig blandt de syv synder inden for opdragelse, som du helst ikke må begå.

Læs med, og få børnepsykologens råd til, hvordan du styrer uden om synderne på en god og fornuftig måde.

1. Du må ikke 
råbe ind i ansigtet

Fysisk afstraffelse er forbudt ved lov. Det ved alle, og de færreste gør det heldigvis.

Men selv om det ikke er forbudt at råbe børn ind i hovedet, er det faktisk lige så slemt for dit barn at opleve en vred og afmægtig voksen, der råber: ‘Hvad VAR det, jeg lige sagde om at smøre den banan ud over din flyverdragt?! Tror du, det var for SJOV, jeg sagde det? Hvorfor kan du aldrig høre efter, når jeg siger noget til dig?! For fanden, altså, hvor skal jeg bare sige det mange gange!’

Den slags udfald er muligvis menneskelige, men de er no go, når det gælder små børn.

LÆS OGSÅ: Opdragelse. Stå fast, kære mor!

Derfor er det en synd

65 kilo voksen vrede er ekstremt skræmmende for et lille barn at få hældt ud over sig. Ofte forstår barnet ikke, hvad det er for en grænse, det har overskredet – heller ikke selv om du har sagt det ‘100 gange’. Børn er slet ikke så gode til at læse os, som vi tror. Når møgfaldet kommer, er barnet uforberedt og bliver forfærdelig forskrækket.

Mange gange ved barnet heller ikke, hvordan det skal reagere på overfusningen, så det ‘fryser’ fuldstændig. Muligvis holder det op med at smøre banan rundt på flyverdragten i bar forskrækkelse, men det er kun en lille sejr. Barnet taber nemlig troen på din kærlighed.

Det kan simpelthen ikke tro på, at en, der elsker det, kan finde på at råbe på den måde. Barnet mister tillid og respekt og vil fremover være bange for, hvornår det sker igen. Fremfor at forstå budskabet i det, du siger (råber).

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Er skældud ok eller no-go?

Det kan du gøre i stedet

Alle børn kan bringe os derhen, hvor vi ikke kan mere. Hvor vi er så trætte, afmægtige og frustrerede, at vi er ved at skrige. Når du mærker, at du har det sådan, så erkend det frem for at være sej og holde ud. Slug ikke endnu en kvalmeudløsende kamel, men fjern dig i stedet fra situationen.

Er I hjemme, så sæt dit barn i tremmesengen, hvor det ikke kan komme til skade, og sig ‘nu må du sidde her, for mor har brug for en pause’. Dit barn skriger måske, men det er bedre, end at du mister besindelsen. Gå ind i stuen, lav en kop kaffe, og træk vejret dybt.

Er I ude – for eksempel i supermarkedet – så drop indkøbene, og kør hjem igen. Sæt gerne ord på, og sig ‘jeg kan mærke, at det her går i fisk for mig, så vi kører hjem igen’. Hvis I er to voksne sammen, så lad den anden forælder tage over, indtil du har fået talt til ti (eller 1.000!).

LÆS OGSÅ: Anerkendende opdragelse: En uge uden ris, ros eller trusler

Har du syndet?

Hvis du er kommet til at råbe af dit barn, så vent, til du er faldet til ro, og sig undskyld. Tilpas sproget efter dit barns alder. En etårig kan godt forstå et simpelt ‘gode venner’ kombineret med kærlige strøg over armen. Til en fireårig kan du være mere verbal og sige ‘det var forkert af mig, at jeg råbte, det må du undskylde’.

Psst!

Er du kommet til at reagere meget voldsomt over for dit barn, så kontakt en børnepsykolog, der kan hjælpe dit barn med at bearbejde oplevelsen og dig med at få dit liv og temperament på ret kurs.

2. Du må ikke lyve

At lyve er ikke at fortælle sandheden. Det gælder, selv om formålet er at få lidt sundt i den lille kræsenpind (‘nej skat, der er ingen grønsager i sovsen, det er kun kød’).

Og det gælder, når du forsøger at skærme dig selv eller dit barn mod en sandhed, du synes er for hård (‘mormor er ikke syg, hun har bare så travlt for tiden, at hun ikke har tid til at hente dig fra børnehaven’ eller ‘nej skat, far og mor skal ikke skilles, far er bare ude at rejse og kommer snart igen’).

Derfor er det en synd

Et barn, der opdager, at du lyver, mister tilliden til, at det kan regne med dig. Og løgne bliver opdaget, hvad enten det handler om, at der ikke er mere slik tilbage (‘jo, mor, det ligger da lige oppe i skabet?’), eller større problemer som sygdom eller skilsmisse (‘hvorfor er I så sure på hinanden?’).

LÆS OGSÅ: Børneopdragelse: Er I altid enige?

Måske lyder det lidt rigidt, at du ikke må lyve om de skrællede gulerødder i sovsen, men en løgn er en løgn i dit barns hoved. Hver gang du lyver, planter du et lille frø i det, der hedder ‘jeg kan ikke stole på min mor og far’. Måske tænker du, at det er dit barn alt for lille til at forstå, men dit barn registrerer stemninger, lukkede døre og mærkelige ansigtsudtryk.

Der kan også ske det, at barnet loyalt tror, at du selv ikke kender sandheden. ‘Ved mor slet ikke, at mormor er syg, eller at far er henne hos hende damen? Hvor er det synd for hende’ kan barnet tænke, og så går det alene rundt med den sorg.

Sådan kan du gøre i stedet

Fortæl sandheden, men tilpas den efter dit barns alder. Hvis mormor ikke kommer og henter i denne uge, fordi hun ligger på hospitalet, så sig det ligeud. Men sig også, at lægerne passer godt på hende, og at hun får rigtig god medicin. Det er bedre at turde konfrontere virkeligheden og risikere at komme til at sige sandheden lidt kluntet end at forsøge at snyde.

Der er dog undtagelser: Hvis dit lille, sensitive barn for eksempel er bekymret for en herreløs hund uden for Netto, kan du godt stikke en hvid løgn og sige, at den bliver hentet af sin ejer om lidt

LÆS OGSÅ: 13 myter om opdragelse

Har du syndet?

Kom du til at lyve, og blev du taget i det? Sig – alt efter løgnens art – ‘ej, du har ret. Jeg sagde, at der ikke var grønsager i, og så var der det alligevel. Nu føler jeg mig faktisk flov, for vi skal ikke snyde hinanden i vores familie.

læs resten af artiklen på voresbørn.dk 

Comments

comments

Udgivet af

Mark Barner

Graphic og Web Designer. Mac & PC ekspert