Er de danske afgifter på mandler rimelige? Afgifterne er sat på mandler fordi vi spiser meget marcipan, hvor hovedingrediensen er mandler. Derfor er det nemt for staten at hive en stor afgift ind på mandler da det er en fast ingrediens i vores jule-slik. Synes du det er rimeligt at du skal beskattes når du gerne vil være sund? Tænk over det før du sætter dit kryds i stemmeboksen eller skriv en klage til din lokale politiker via facebook eller twitter…
Læs også mere om de høje afgifter og skatter på slik og nødder på Bt.dk
Læs mere om afgifter på mandler og nødder på Politiken.dk
Mandler og sunde nødder burde være en fast ingrediens eller snack i vores daglige kost.
Mandler er fulde af sunde fedtsyrer, E-vitamin, kobber, magnesium og proteiner.
I sydeuropa er de da også en integreret del i mange af dagligdagens retter – og det menes også at være en del af forklaringen på de hjertesunde effekter af det vi kalder Middelhavskosten.
For selv om 39 procent af mandler er fedt, så er det sundt fedt. Omkring 70 procent af fedtet er enkeltumættet fedt, som også er det, der gør olivenolie så sundt for hjertekar-systemet.
Her er 8 sunde grunde til at spise en håndfuld mandler dagligt.
1. Mindre mavefedt
Forskere fra Pennsylvania State University præsenterede i maj 2014 et lodtrækningstudie, hvor halvdelen af 52 voksne med forhøjet LDL-kolesterol fik 42 gram (1,5 ounce) mandler, mens den anden halvdel fik en kulhydrat-rig snack med lige så mange kalorier.
Selv om forskerne ikke konstaterede nogen forskel i de to gruppers samlede kropsvægt, viste mandlerne sig at reducere deltagernes farlige fedtophobning omkring organerne og reducerede også deres fedtprocent og taljemål i forhold til den kulhydrat-rige snack-gruppe.
Selv om undersøgelsen kun var seks uger lang tyder de foreløbige resultater på, at mandler kan hjælpe med at mindske abdominal fedt, der er en risikofaktor for metabolisk syndrom.
2. Blodtryk
Mandlers høje indhold af magnesium kan medføre sænknng af blodtrykket. Mandler indeholder cirka 275 mg magnesium pr, 100 gram og det vil sige at en stor håndfuld kan give dig en femtedel af dit daglige behov for magnesium.
Og ifølge en meta-analyse fra University of Hertfordshire i 2012 sænker magnesium blodtrykket og jo mere du indtager, des mere sænkes blodtrykket.
3. Alzheimers
Mandlers indhold af det såkaldte plantesteroler kaldet stigmasterol kan tilsyneladende forhindre Alzheimers.
Det mener forskere fra Saarland University, der har undersøgt, hvordan plantesteroler har indflydelse på forkalkning i hjernen, som er forårsaget af kolesterol.
Ifølge undersøgelsen hæmmer stigmasterol produktionen af de beta-amyloid-proteiner, der spiller en vigtig rolle i udviklingen af Alzheimers.
“Stigmasterol har en effekt på en række molekylære processer: det sænker enzymaktivitet, hæmmer dannelsen af proteiner impliceret i udviklingen af Alzheimers sygdom og det ændrer strukturen af cellemembranen,” forklarer Dr. Marcus Grimm, der er chef for Experimental Neurology Laboratory…Læs mere
4. Hjertekar-system
En daglig portion mandler kan på ganske kort tid forbedre overvægtiges risiko for hjertekar-problemer.
Det viser en undersøgelse af mandlers påvirkning af helbreddet fra School of Life and Health Sciences på Aston University i Birmingham, England, hvor forskerne konstaterede at nødderne især forbedrer blodstrømmen.
Forskerne testede virkningerne af en kortvarig mandel-beriget kost på raske unge og midaldrende mænd og på en gruppe unge mænd med forhøjet risiko for hjertekar-problemer som for højt blodtryk eller overvægt.
En kontrolgruppe spiste, hvad de normalt ville, mens en anden gruppe, skulle spise 50 g mandler om dagen i en måned.
Ved afslutningen af undersøgelsen havde gruppen, der spiste en mandel-beriget kost højere niveauer af antioxidanter (alpha-tocopherol) i deres blod, forbedret blodgennemstrømning og lavere blodtryk, der alt sammen kunne reducere deres risiko for hjertesygdomme…Læs mere
5. Diabetes
Mandler sikrer et lavere og mere stabilt blodsukker hos type 2 diabetikere.
En systematisk gennemgang af 12 tidligere kliniske forsøg med i alt 450 deltagere fandt, at omkring 56 gram nødder dagligt forbedrede de to centrale markører for blodsukker: HbA1c test, som måler blodsukkeret i løbet af tre måneder, og fastende glukose test, hvor patienterne ikke får lov til at spise eller drikke noget udover vand i otte timer, før deres blodsukkerniveau testes…Læs mere
6. Længere levetid
Spiser du dagligt en håndfuld mandler eller andre nødder reducerer du risikoen for en række dødelige sygdomme og din samlede dødsrisiko.
Den hidtil største undersøgelse af sin art viser, at dødeligheden over en 30-årig periode faldt med 20 procent i forhold til personer, der aldrig spiser nødder.
“Den mest åbenlyse fordel var en reduktion på 29 procent i antallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme,” siger dr. Charles S. Fuchs, der er direktør for Gastrointestinal Cancer Center på Dana- Farber og hovedforfatter af rapporten.
“Men vi så også en betydelig reduktion – 11 procent – i risikoen for at dø af kræft,” tilføjer Fuchs.
“Jo flere nødder folk spiste, jo mindre sandsynligt var det at ville dø i løbet af den 30- årige periode,” forklarer dr. Ying Bao, der er forskningsdirektør ved Brigham and Women’s Hospital samt rapportens første forfatter.
Resultaterne viste at dødeligheden faldt for hver ounce (28 g), deltagerne spiste:
En portion nødder mindre end en gang om ugen medførte en syv procent reduktion i dødeligheden en gang om ugen medførte en 11 procent reduktion
to til fire gange om ugen medførte en 13 procent reduktion
fem til seks gange om ugen medførte en 15 procent reduktion
syv eller flere gange om ugen medførte en 20 procent reduktion i dødeligheden.
7. Kræft
Risikoen for kræft i bugspytkirtlen bliver mindre i takt med mængden af mandler og andre nødder du spiser.
I et forsøg viste det sig at 28 gram nødder mindst to gange om ugen medførte en 35 procent mindre risiko for kræft i bugspytkirtlen i forhold til kvinder, der næsten ikke spiste nødder.
Mandler har også et højt indhold af et stof med navnet inositel hexaphosphate, som kan reducere risikoen for prostatakræft hos mænd.
“Undersøgelsens resultater var virkelig dramatiske. Vi konstaterede en drastisk reduceret tumorvækst, primært som følge af de antiangiogene effekter af IP6,” siger dr. Komal Raina om undersøgelsens museforsøg… Læs mere
8. Sædkvalitet
Mandler har et højt indhold af arginin, der er en aminosyre som kroppen producerer i forbindelse med fordøjelsen af protein. Det findes i store mængder i sperm og har vist sig at hjælpe ved et lavt sædtal og dårlig motilitet. I høje doser medvirker arginin også til at udvide arterier, hvilket fører til bedre erektioner… Læs mere
De bedste kilder til arginin er dog rødt kød, som indeholder mest protein.
Læs hele blogindlægget på kildens hjemmeside: 8 sunde grunde til at spise mandler – Klog Kost
Like this:
Like Loading...