Top 17 ting du kan bruge bagepulver til! Ja jeg er klar over det måske lyder, som et spøjst indlæg men jeg synes alligevel den var meget nyttig og alt i alt handler min blog om at hjælpe og inspirere andre med gode råd.
Det åbenlyse råd til dig er jo at bruge bagepulver til netop dét som navnet antyder, nemlig at:
Bagepulver og det egenskaber – Top 17 eller rettere nu 22 tips!
- Bagepulver er selvfølgelig godt at bage med – alt fra kager til brød og andet godt.
- Brug bagepulver til få vandhaner og andre blanke overflader til at få dem til at skinne og fjerne kalk og skidt. Bland lidt bagepulver med vand og gnub på – det sliber overflader, så vær obs på det kan skade blanke overflader.
- Brug bagepulver til at gøre fedtede bordplader rene eller rettere affedtet. Kom bagepulver på en fugtig klud og gnid fedtet væk.
- Brug bagepulver til at gøre køleskabet rent med. Kom tre spiseskefulde bagepulver i en deciliter varmt vand. Smør det ud i køleskabet med en fugtig klud og tør efter med en ren fugtig klud.
- Brug bagepulver som ovnrens. Prøv at komme bagepulver på en fugtig klud og fordel det på ovnens sider, bund og loft. Lad det sidde og virke i en times tid og tør derefter skidt og bagepulver af med en fugtig klud.
- Brug bagepulver til at få genstridige madrester af gryder og pander. Lad bagepulver stå og søbe en times tid i varmt vand i gryder og pander. Derefter kan de fastbrændte madrester fjernes med en børste.
- Gnub bagepulver på rødvins- og kaffepletter til at fjerne dem.
- Brug bagepulver mod jordslåethed. Bland en tyk pasta af bagepulver og vand og brug en gammel tandbørste eller lignende til at fordele bagepulvermassen på fliser eller badeforhæng med jordslåethed.
- Brug bagepulver til at fjerne den grimme lugt fra afløb. Hæld en deciliter bagepulver ned i afløbet efterfulgt med en deciliter eddike og derefter en omgang kogende vand.
- Brug bagepulver til at fjerne de grimme brune the-rester fra koppen. Kom en teskefuld bagepulver i koppen og gnid med en finger. vupti så er koppen ren og fin igen!
- Brug bagepulver til at fjerne den grimme rådne blomsterlugt. Kom bagepulver ned i vasen, der lugter og lad stå en times tid. Skrub derefter med en børste.
- At blege dine tænder så de bliver mere hvide tænder… Men du advares med at det ikke er godt for din emalje på længere sigt, da den efter gentagne gange kan slides i stykker og det er jo dine tænders beskyttelse. Alt med måde er godt.
- Tilføjelse af bagepulver til vasketøj i begyndelsen af vask øger vaskemidlets ydeevne. Bagepulver duftfrisker og blødgør dit vasketøj – ikke dårligt, hvis du vil undgå skyllemiddel fra supermarkedet, som kan være dårligt for miljøet.
- Tilføjelse bagepulver til bassinvandet / svømmepøl / pool kan justere vandets pH-værdi til det anbefalede niveau . Kontinuerlig brug kan hjælpe med at holde vandet klart.
- Bagepulver fjerner lugt, hvor du drysser det ud. Når pulveret tørrer i feks bil interiør, sportsudstyr, møbler , tæpper, sko eller sneakers og det har fået lov til at sidde i noget tid, kan du støvsuge det op igen – så lugter støvsugeren heller ikke så slemt efter nogle dage. En anden måde at fjerne det på end med støvsugning er hvis du bruger en opløsning af vand og bagepulver i en sprayflaske, som du kan sprøjte direkte på de steder du ønsker.
- Bagepulver kan bruges til at slukke mindre køkkenbrande. Flammer kræver ilt til at brænde. Varmen fra branden reagerer på den måde med bagepulver at det skaber kuldioxid, som kvæler flammen. Denne anvendelse gælder kun for meget små brande. Pas på med at lege med ild. Hav altid en brandslukker tæt på til forsøg.
- For folk med problemet acne, virker bagepulver og vand-blanding til ansigtet godt, hvor man skyller efter med vand. Glat et tyndt lag af honning på huden efter og vent ca 10 minutter. Skyl dit ansigt igen med varmt vand og anvend æblecider eddike-blanding til ansigtet. Læs mere på Sygdoms.com – er bagepulver og eddike godt for acne.
5 EKSTRA BAGEPULVER-TIPS
- Du kan fjerne pletter i gulvtæppet eller sofaen ved at først forsigtigt duppe det spildte væske med en klud og dernæst hælde bagepulver ud over pletten. Støvsug det op når det har suget i en halv time eller mere – afhængig af hvor stor pletten er.
- Fjern lugten i kattebakken ved at drysse bagepulver lidt ud over det hele…
- Hæld bagepulver i din opvaskemaskine for at fjerne lugten. Lad den stå natten over og kør en skylning når du vågner. Så bør den værste lugt være væk.
- Slå myrer ihjel hvis du lider under et myreangreb. Mix 1 kop bagepulver og 1 kop flormelis sukker sammen. Når myrerne spiser det, så skulle det efter sigende slå dem ihjel. Et godt råd hvis du ikke er insektelsker.
- Gør dine gule misfarvninger på eller under neglene hvide igen. Fjern misfarvninger ved at lave en pasta af 3 spiseskeer bagepulver og en spiseske af ca 3% hydrogen peroxid og smør den godt rundt om dine gule negle og lad det sidde i ca 5min for at gøre dine negle hvide. Skrub dine negle med en neglebørste og vask det derefter af igen.
Video inspiration:
Blegning af tænder med bagepulver:
Pust ballon op med bagepulver:
Rengøring med bagepulver på ovnfaste fade:
Rengør din ovn med bagepulver og eddike og lad det stå i 45min: