Dine børn tager stoffer! Det er din opgave at tale med dem om det.
Søndag kl 18.49, 26. Januar 2017, på Østerbrogade ude foran McDonald’s passerer vi, min kæreste og jeg, 8 unge piger og drenge i alderen 13-15år. De står og tænder deres smøger, som er gemt godt væk i lommerne så du, mor eller far, ikke finder dem når du ellers leder i deres jakke mm. Efter den ene pige har tændt sin smøg, fortsætter hun samtalen med 4 veninder, “Jeg har ik taget coke endnu, da jeg ligesom tænkte at det ikke er noget for mig!”…. Jeg fortsætter med at gå forbi dem men indeni har jeg en utrolig lyst til at blande mig og stoppe op for at høre mere.
Hendes veninder i baggrunden kan jeg høre dem tale videre om emnet men jeg er kommet for langt væk. Min kæreste og jeg kigger chokeret på hinanden… jeg gentager, med forundring i stemmen, “jeg har ik taget Coke endnu…”!?!? Jamen pigebarnet er måske 13-14år! Mit forsøg på at få den “ligning” til at gå op med hendes unge alder og snakken om at hun ikke har taget Coke leder mig til nysgerrige tanker om, hvorfor det overhovedet er relevant at tale om og hvad veninden forinden har fortalt? Har veninden taget coke? Er de nået en alder hvor de tager den slags hårde stoffer? Jeg bliver kort kastet tilbage til min egen barndom i en alder af 14år i Hellerup hvor jeg voksede op. Året 1994 på en almen skoledag, hvor jeg står og ryger min 2. Joint med min kammerat Stefan, som har forbindelser til miljøet på Christiania. Vi står i en gyde i en baggård på den anden side af motorvejen og gemmer os imens vi synes vi er super seje at vi tør at ryge midt på dagen i skoletiden. Dine børn tager stoffer – eller er det kun deres venner…? Lyder det realistisk.
Hvilke børn tager stoffer, spørger du…
Er det kun børn fra det hårde København eller børn fra Nordsjælland? Vi går på kildegård gymnasium og grunden til jeg står og ryger en joint med Stefan, er at jeg ser op til ham.
Stefan er en fremragende graffitimaler med stort talent for at tegne! Jeg har på det tidspunkt tegnet hele mit liv men har aldrig før lært at tegne, som Stefan gør! Stefan var ikke den der lærte mig at ryge hash men jeg følte mig sej og voksen når vi hang ud sammen. De andre i klassen så op til os (det føltes i hvertfald sådan).
Jeg var venner med alle og har altid været meget åben og udadvendt. Men Stefan var for sej til at tale med alle og hang mest kun ud med mig eller nogle af dem fra de større klasser. Han havde attitude og var flabet. En rebel som til tider var klassens helt, når vi andre blev trætte af at være velopdragne Hellerupbørn.
Jeg røg hash første gang i 5. Klasse da jeg gik på Tranegård. Min søster havde en super charmerende og flink kæreste, Peter, som var som en legeonkel der havde seje ting såsom luftgevær, som han lod mig lege med. Peter var en super sjov legeonkel type, dog med et eksplosivt temperament. Men ikke overfor mig… Peter boede i sin forældres kælder i en alder af 25år. Min søster var smaskforelsket lod det til. Peter skulle en dag passe mig. Min søster havde en aftale. Peter havde jeg set ryge hash før og jeg synes det var meget spændende fordi det jo var ulovligt og duftede godt af gran. Jeg havde selv skrevet opgave om det i skolen engang.
Peter mente dog at jeg denne gang skulle prøve at ryge hash på en hans bambus bong! Når ens “legeonkel” foreslår det, er det jo som at få en invitation til de voksnes rækker! Han satte Monrad og Rislund på, på stereoanlægget, som jeg normalt synes var sjovt. Men efter jeg havde indhaleret den tykke gransmagende røg i mine lunger fra hans vandklukkende bambusbong, så kunne jeg slet ikke forstå platheden og morsomheden i stereoanlæggets jokes, der kom fra de 1,5meter høje højttalere! Altsammen til Peters store morskab. Få minutter efter var jeg faldet i søvn og det var så min første erfaring med at ryge hash.
Tilbage til gyden. Stefan viser mig at han har syet en hel plade hash ind i sin jakkes for, så han med 2 fingrer kan få adgang til den og knække en klump af, når vi skal ryge. Imponerende, tænkte jeg! En hel plade kostede dengang 600-1000 kr.
Jeg stopper først med at ryge hash for i 1995 da jeg vædder 10 pizzaer og 10 biografture med min bedste kostskolekammerat, Nicolai, om hvem der kan holde sig fra det længst tid. Jeg vandt væddemålet men Nicolai, som ikke kunne stoppe med hash, fortsatte med hårde stoffer. Han endte med at blive smidt ud af skolen, selvom han også havde stort potentiale og var en fantastisk kreativ tegner og graffitimaler. Nicolai gav mig aldrig min gevinst i væddemålet. Siden da røg jeg ikke igen. Nicolai ender dog med at blive kørt ned af en taxa nogle år senere, da han er påvirket og på vej til kasernen, hvor han aftjente sin værnepligt. Det tog mig mange år at komme mig over. Endnu en påmindelse til mig om at holde mig fra det!
Tilbage til gåturen forbi de unge teenagere foran McDonalds. Det slår mig nu at jeg ikke selv har været en engel, hvad angår stoffer og hvor mange tilbud jeg fik af min omgangskreds både i København og i Hellerup, Gentofte, Charlottenlund-området (aka starten af whiskybæltet) hvor mange rigmandsbørnenes har flere penge på lommen! De børn der stod ved MC D’ var jo ganske almindelige børn og så eller opførte sig hverken anderledes end andre unge og børn jeg både har undervist eller set i København. Faktisk ville jeg sige at det var unge, som havde en bedre økonomisk baggrund end feks børn fra Hvidovre / Kokkedal / Albertslund. De burde ikke være udsat for nær så mange tilbud om euforiserende stoffer, som dem der bor tæt på fristaden, Christiana eller istedgade…
Det bekymrer mig, at jeg så mange år efter, kan se at de unges økosystem ligner min ungdom for 23. år siden, men i dag er der bare flere tilbud om stoffer end dengang!
Min konklusion er og jeg ved det fra andre unge, som jeg har undervist på Hellerup skole, da jeg var lærervikar i 2003, at de får tilbud om at tage stoffer hele tiden. Dine børn får også tilbuddet! Er de stærke nok til at sige fra? Har du talt med dem om det? Har du selv prøvet at tage stoffer? Fortæl dem om det! Tal fornuftigt med dem om det. Forbyder du dem det, som min far gjorde med mig, så er det næsten sikkert at de prøver det i oprør mod dig – teenagere er i oprør, så lad være med at give dem grund til det.
Jeg stoppede først da min far tillod mig “at hvis du nogensinde skal prøve at ryge hash, så skal du gøre det på dit værelse!”. Da han sagde det, havde jeg røget hash ca 1 gang om måneden i 2 år! Der var tider hvor jeg røg det hver dag. Jeg stoppede først med at have interessen for at ryge det, da jeg havde “fået lov” af min far til at ryge det. Så røg spændingen ligesom!
Mit råd er, at tage en snak med dine børn om det og lade være med at dømme dem men tal deres sprog og vis forståelse. For de er eksponeret for det og det er din opgave at hjælpe dem igennem at turde at sige nej, imens de står med 8 andre kammerater, som har taget Coke og prøver at lokke dem i fælden med gruppepres.
Det er op til dig som forældre evt. at ryge hash med dem første gang, så de har prøvet det og ikke ryger noget for stærkt eller nogle hårdere stoffer. Tag en øl med dine børn og en lang snak om din erfaring og om bivirkningerne osv. Tal dem til fornuft ved at give dem viden om, hvad det rent faktisk gør ved en, når man er påvirket af euforiserende stoffer! Tal med dem før de står foran McDonalds en søndag uden for de voksnes rækkevidde og taler om hårde stoffer, som var de narkoludere på istedgade. Tal med dem før de ødelægger deres ungdom og spilder deres penge.
Når det så er sagt vil jeg lægge vægt på at hamp har vist sig at have super positive påvirkninger på cancer og feks Parkinsons sygdom, så jeg går stærkt ind for legalisering af netop hamp og hampolie.
Til sammenligning er der tusinder der dør årligt af alkoholsmisbrug men 0 personer der dør af hashmisbrug!! Tænk på de milliarder af danske skattekroner der går på at stoppe hashhandel! For hvad?
Lad da folk ryge hash – de bliver jo bare sløvere af det og hvad skader det andet end at de bliver til nogle dødbidere til en fest fordi de stener… legaliser og lad regeringen styre det, ligesom de gør med medicin.
I mellemtiden, så tal med dine børn og unger om det fra en tidlig alder, så de er klar til at sige fra eller i det mindste vide hvilke konsekvenser hashmisbrug har. Hjælp dem ud af det på en positiv måde, hvis de ender i det alligevel. Sådan vinder forældre respekt, ved at møde deres børn i øjenhøjde, selvom det kan være svært, som forældre.
PS. Stefan er i dag en succesfuld Art Director og sidst jeg så ham havde han stadig en flabet og arrogant facon men han lader til at have det godt i livet 🙂
Jeg har ikke røget hash siden jeg gjorde det med Nicolai i 1995 og jeg har i sinde at lade det være mit sidste minde om ham.
I dag ejer jeg 2 kreative virksomheder indenfor IT og har flere gange holdt små foredrag om hashmisbrug, ud fra den viden jeg nu har, da jeg underviste i 2003.
Held og lykke til jer og ikke mindst jeres børn.
