Lider du af søvnbulimi? Så meget skal du sove for at undgå at blive tyk eller syg. Chris MacDonald fortæller i følgende artikel, som jeg synes var værd at dele, hvor meget søvn man skal have samt hvad der sker ved for lidt søvn. Jeg har det selv med at sove for lidt fordi jeg er så fokuseret på alle de ting man kan nå i stedet for at sove. Livet er for kort til at sove hele tiden, tænker jeg ofte men Ja, det har sine konsekvenser! Desværre.
Får du også for lidt søvn?
Du kan her læse nogle af de konsekvenserne af at sove for lidt!
“Vi lever i enorm søvngæld. Alene behovet for vækkeure antyder, at vi tvinger os ud af søvnen. Og behovet for koffein peger på, at vi ikke kan vågne. Hvor mange andre dyr har brug for konstant kemisk manipulation for at holde sig selv vågne?
Nogle eksperter kalder det for »søvnbulimi«. Vi sulter os selv hele ugen, oversover i weekenden. Og kaster det hele op igen uge efter. Vi tænker: »Hvis jeg bliver oppe et par timer mere, bliver jeg måske lidt træt i morgen, men tænk på, hvor meget mere, jeg får nået.« Vi tager dybt fejl.
For søvn er ikke bare otte timers pause, hvor kroppen og hjernen holder fri. Langtfra.
Søvnforskeren Eve van Cauter har undersøgt, hvad der sker, når vi sover for lidt. I seks dage fik en række forsøgsdeltagere kun lov at sove fire timer daglig. Derefter gav Cauter dem en vaccine mod influenza og målte, hvor mange antistoffer, deres immunforsvar udviklede.
Efter kun seks dage med dårlig søvn var deres immunforsvar svækket enormt.
Forsøgspersonernes appetithormoner røg også ud af balance. Og dagen efter den dårlige søvn spiste de mellem 30 og 40 procent flere kalorier i form af sukker, salt og fedt. Mangel på søvn giver os cravings efter junkfood.”
“Det er farligt at sove for lidt. Stor europæisk undersøgelse viser, at der er en overdødelighed blandt mennesker med en nattesøvn på under seks timer. For lidt søvn kan medføre nedsat immunforsvar og reaktionsevne samt åreforkalkning. For meget søvn er heller ikke sundt.
Man har døgnet rundt 100 tv-kanaler at vælge imellem, man er på mailen og har mobiltelefonen tændt, og mange er løbende i kontakt med deres arbejde. Tidligere var arbejde og fritid adskilt, men nu griber arbejdet ind i fritiden, og det gør, at mange har svært ved at stoppe op, og når de så går i seng, har de svært ved at koble af,« siger Jan Ovesen.”
Børneopdragelse – 7 synder, du aldrig må begå! – Er gode råd givet videre fra voresbørn.dk som er så relevante og gode at jeg måtte dele dem med jer der har børn eller en dag skal have børn. Måske også til dig der bare er onkel, pædagog, tante eller børnepasser i weekenden… Børneopdragelse har ændret sig meget siden jeg selv var barn – absolut til det bedre men jeg mener også at mange forkæler deres børn for meget eller rettere spolerer børnene, ved ikke at sætte grænser samt at være tydelig nok i deres opdragelse. “Børn skal ses og ikke høres” er et gammelt ordsprog men i dag er det desværre blevet for meget af det gode så det tegner til at dagens ordsprog ville have været “Børn skal se og høres og diktere en families ønsker og dets behov skal prioriteres frem for andres, for vi vil nødig føle at vi er onde når vi sætter grænser”! Jeg håber at tendensen snart finder et midterpunkt, hvor man som forældre, formår at finde en gylden mellemvej. Det pisser mig af når jeg ser mødre og fædre i supermarkedet, som ikke har overskud til at sige fra til sit barn men i stedet bøjer efter, selvom forældreren lige har sagt ‘nej’ til feks. at barnet skal have is kl 17.10 i supermarkedet. Typisk plager barnet (intelligent nok fordi det jo virker) om at få isen og til sidst bøjer forældreren sig og siger ‘ja’ for at undgå konflikter og ‘føle sig ond’. Dét mener jeg næsten er lige så slemt og spolerende, som børn der ikke får lov til noget nogensinde. Jeg må konstatere at der er 2 grøfter af børneopdragelsen igennem min tid og lige nu er vi også i en grøft af alt for overbærende forældre med vage grænser – jeg håber at en artikel som denne vil få os alle på ‘vejen’ og ikke i flere grøfter. 🙂
Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen guider dig uden om de syv allerværste synder, du kan begå over for dit barn (og som ikke er så ualmindelige endda) – og viser, hvad du kan gøre i stedet.
Stikker du indimellem junior en hvid løgn? Eller kommer du til at hæve stemmen, når han ikke hører efter? Så er denne artikel skrevet til dig. Disse to ting er nemlig blandt de syv synder inden for opdragelse, som du helst ikke må begå.
Læs med, og få børnepsykologens råd til, hvordan du styrer uden om synderne på en god og fornuftig måde.
1. Du må ikke råbe ind i ansigtet
Fysisk afstraffelse er forbudt ved lov. Det ved alle, og de færreste gør det heldigvis.
Men selv om det ikke er forbudt at råbe børn ind i hovedet, er det faktisk lige så slemt for dit barn at opleve en vred og afmægtig voksen, der råber: ‘Hvad VAR det, jeg lige sagde om at smøre den banan ud over din flyverdragt?! Tror du, det var for SJOV, jeg sagde det? Hvorfor kan du aldrig høre efter, når jeg siger noget til dig?! For fanden, altså, hvor skal jeg bare sige det mange gange!’
Den slags udfald er muligvis menneskelige, men de er no go, når det gælder små børn.
65 kilo voksen vrede er ekstremt skræmmende for et lille barn at få hældt ud over sig. Ofte forstår barnet ikke, hvad det er for en grænse, det har overskredet – heller ikke selv om du har sagt det ‘100 gange’. Børn er slet ikke så gode til at læse os, som vi tror. Når møgfaldet kommer, er barnet uforberedt og bliver forfærdelig forskrækket.
Mange gange ved barnet heller ikke, hvordan det skal reagere på overfusningen, så det ‘fryser’ fuldstændig. Muligvis holder det op med at smøre banan rundt på flyverdragten i bar forskrækkelse, men det er kun en lille sejr. Barnet taber nemlig troen på din kærlighed.
Det kan simpelthen ikke tro på, at en, der elsker det, kan finde på at råbe på den måde. Barnet mister tillid og respekt og vil fremover være bange for, hvornår det sker igen. Fremfor at forstå budskabet i det, du siger (råber).
Alle børn kan bringe os derhen, hvor vi ikke kan mere. Hvor vi er så trætte, afmægtige og frustrerede, at vi er ved at skrige. Når du mærker, at du har det sådan, så erkend det frem for at være sej og holde ud. Slug ikke endnu en kvalmeudløsende kamel, men fjern dig i stedet fra situationen.
Er I hjemme, så sæt dit barn i tremmesengen, hvor det ikke kan komme til skade, og sig ‘nu må du sidde her, for mor har brug for en pause’. Dit barn skriger måske, men det er bedre, end at du mister besindelsen. Gå ind i stuen, lav en kop kaffe, og træk vejret dybt.
Er I ude – for eksempel i supermarkedet – så drop indkøbene, og kør hjem igen. Sæt gerne ord på, og sig ‘jeg kan mærke, at det her går i fisk for mig, så vi kører hjem igen’. Hvis I er to voksne sammen, så lad den anden forælder tage over, indtil du har fået talt til ti (eller 1.000!).
Hvis du er kommet til at råbe af dit barn, så vent, til du er faldet til ro, og sig undskyld. Tilpas sproget efter dit barns alder. En etårig kan godt forstå et simpelt ‘gode venner’ kombineret med kærlige strøg over armen. Til en fireårig kan du være mere verbal og sige ‘det var forkert af mig, at jeg råbte, det må du undskylde’.
Psst!
Er du kommet til at reagere meget voldsomt over for dit barn, så kontakt en børnepsykolog, der kan hjælpe dit barn med at bearbejde oplevelsen og dig med at få dit liv og temperament på ret kurs.
2. Du må ikke lyve
At lyve er ikke at fortælle sandheden. Det gælder, selv om formålet er at få lidt sundt i den lille kræsenpind (‘nej skat, der er ingen grønsager i sovsen, det er kun kød’).
Og det gælder, når du forsøger at skærme dig selv eller dit barn mod en sandhed, du synes er for hård (‘mormor er ikke syg, hun har bare så travlt for tiden, at hun ikke har tid til at hente dig fra børnehaven’ eller ‘nej skat, far og mor skal ikke skilles, far er bare ude at rejse og kommer snart igen’).
Derfor er det en synd
Et barn, der opdager, at du lyver, mister tilliden til, at det kan regne med dig. Og løgne bliver opdaget, hvad enten det handler om, at der ikke er mere slik tilbage (‘jo, mor, det ligger da lige oppe i skabet?’), eller større problemer som sygdom eller skilsmisse (‘hvorfor er I så sure på hinanden?’).
Måske lyder det lidt rigidt, at du ikke må lyve om de skrællede gulerødder i sovsen, men en løgn er en løgn i dit barns hoved. Hver gang du lyver, planter du et lille frø i det, der hedder ‘jeg kan ikke stole på min mor og far’. Måske tænker du, at det er dit barn alt for lille til at forstå, men dit barn registrerer stemninger, lukkede døre og mærkelige ansigtsudtryk.
Der kan også ske det, at barnet loyalt tror, at du selv ikke kender sandheden. ‘Ved mor slet ikke, at mormor er syg, eller at far er henne hos hende damen? Hvor er det synd for hende’ kan barnet tænke, og så går det alene rundt med den sorg.
Sådan kan du gøre i stedet
Fortæl sandheden, men tilpas den efter dit barns alder. Hvis mormor ikke kommer og henter i denne uge, fordi hun ligger på hospitalet, så sig det ligeud. Men sig også, at lægerne passer godt på hende, og at hun får rigtig god medicin. Det er bedre at turde konfrontere virkeligheden og risikere at komme til at sige sandheden lidt kluntet end at forsøge at snyde.
Der er dog undtagelser: Hvis dit lille, sensitive barn for eksempel er bekymret for en herreløs hund uden for Netto, kan du godt stikke en hvid løgn og sige, at den bliver hentet af sin ejer om lidt
Kom du til at lyve, og blev du taget i det? Sig – alt efter løgnens art – ‘ej, du har ret. Jeg sagde, at der ikke var grønsager i, og så var der det alligevel. Nu føler jeg mig faktisk flov, for vi skal ikke snyde hinanden i vores familie.
Hvordan får man kræsne børn til at spise op og spise varieret? Endnu engang har Bitz og Frisk nogle fantastiske mad råd til børn og mest forældre om at undgå at ens børn bliver kræsne børn.
Det er forældrenes skyld hvis børn er kræsne.
Essensen i udsendelsen er at børn er IKKE født kræsne! Det er noget de lærer når deres forældre er for eftergivne og for utålmodige. Det kan også påvirke børn til at blive kræsne hvis der mangler ro omkring spisetid. Jo længere man sidder ved bordet med dem og jo mindre forældrene fokuserer på hvad børnene spiser, des mere naturligt spiser de den mad der bliver serveret. Grundlæggende kan man sige at børn ikke skal have lov at diktere hvad de vil spise og hvad de ikke vil spise. Hvis børn bliver præsenteret og får mad serveret som de tror de ikke kan lide, så spiser kræsne børn det ikke og vil sjældent smage på det. Men gør man det gentagne gange og er tålmodig, så lærer børn at spise alt mulig mad, som de ellers ikke ville smage på.
Bordskik skal holdes – det giver ro.
Det er også vigtigt at børn lærer at sidde ordentlig ved bordet og ikke render rundt imens eller sidder og leger med noget. De skal lære at have tålmodighed og det lærer de kun ved at de voksne viser dem det. I sidste ende handler det jo om at hygge sig omkring bordet og ikke blande sig i madvanerne.
Unlad også at lade små børn øse op på tallerkenen selv, da de typisk tager for meget og derved kan føle nederlag, når der ikke spises op samt at det er madsvineri at smide det ud efter. En taktik til børn efter 3-4års alderen kan være at holde fast i at vi ikke rejser os fra bordet før der er spist op. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så bør man lave en aftale med barnet om at de får resterne imorgen eller senere og at der ingen dessert og slik er før der er spist op. Det er vigtigt at holde fast i de aftaler du laver, så barnet forstår at man mener det man siger og i det alene kan der opstå en masse tryghed for barnet, som det kan få glæde af senere hen. Tillid opstår, når man ikke bøjer sig ved konflikter, når man ikke orker at være vedholden i sine udtalelser. Du får et mere roligt barn samt en respekt omkring aftaler, som igen gir ro, fordi barnet ved hvad der skal ske.
Hold fast i hvad du siger og gør – det skaber tillid og balanceret børn.
Det er vigtig at jeg ikke bliver misforstået i ordet respekt og vedholdenhed – ingen af dem betyder hverken ‘straf’, ‘ondskab’, ‘smålig’ eller ‘urimelig streng’. Nej der menes at man godt kan smile og være sød samtidig med at man kan holde fast i det man aftaler og siger samt at der er konsekvenser for barnets handlinger. Eksemplet igen: Hvis du ikke spiser op, så får du det med på madpakke imorgen”. Men denne udtalelse fra mig, kan godt modvirke ekspertens råd, i udsendelsen, omkring at man ikke bør fokusere for meget på maden og om hvad der er spist og ikke er spist… Alt med måde, så find din egen balance 🙂
Gå offline inden middag og sluk TV’et = hygge og ro
Det er også vigtigt at kræsne børn slukker TV, mobiltelefoner og computer 30min inden spisetid. Ved middagsbordet bør forældrene stille alt mad på bordet så det ikke skaber uro at gå frem og tilbage hele tiden, når man skal have mere eller øse mere op eller tage vand…
I udsendelsen tager det Christian Bitz kun 14 dage at få kræsne børn til at spise kina radiser, ved at servere dem for børnene hver 2. dag i 2 uger. Faktisk cirka 4 dobler den mængde af spiste radiser hos børnene.
Spis varieret og vær tålmodig med dine børn
Lær dine børn at spise varieret. Det vil hjælpe både dig og din familie samt gøre måltiderne mere hyggelige og afslappede. Spørg ikke hvad børnene vil have at spise! Det er dig der er den voksne og derved ved du bedst hvad der er sundest og bedst for jer alle at spise. Undgå at spørge “Vil du helst have lasagne eller bøf og salat” for børn vil ofte vælge det samme, som de gjorde sidst. Det er et alt for stort ansvar at lægge på børn ved at få dem til at vælge hvad de vil have at spise – den slags kan virke uoverskueligt og derfor vil de altid vælge det trygge valg og det de har prøvet før.
I udsendelsen anbefaler de også at du kan tage dine børn med ned og handle dagligvarer og bede dem være med til at vælge nogle grøntsager de kan lide samt 1 grønsag som de ikke har prøvet før… Igen synes jeg man skal passe på med at lade børnene bestemme for meget. Hvis nu børnene bliver sat igang med at vælge mad og kommer tilbage med usunde ting eller andet der ikke passer ind, så vil den voksne typisk sige “Nej den skal vi ikke have” og det kan virke som et nederlag for barnet, afhængig af hvordan man som voksen håndterer situationerne. Efter min mening er det den voksne der bestemmer og bør tage beslutning (også selvom du er ubeslutsom eller træt).
Hvad er dagens vigtigste måltid? Morgenmad? Jeg synes alligevel myten skulle slåes ihjel eller rettere at jeg spredte videnskaben omkring om at “Morgenmad er dagens vigtigste måltid”… For det er en gammel skrøne opfundet af en smart reklamemand! Faktisk er morgenmad ikke vigtigere end frokost og aftensmad! Christian Bitz og Mette Frisk dræber myten om at morgenmad er vigtigst samt modbeviser og får afklaret myten om “Manglende morgenmad gør dig ukoncentreret og overvægtig”.
Konklusion om morgenmad er det vigtigste måltid på dagen?
Konklusionen, hvis du ik vil se videoklippet herunder, er altså at hvis du vænner dig af med at spise morgenmad, så kan du sagtens klare dig uden. Har du det bedst med at spise morgenmad og hygger du med familien ved morgenbordet, jamen så er det sociale faktisk endnu vigtigere end selve måltidet er – især for børn.
De fleste morgenmadsprodukter er usunde og fedende grundet højt sukkerindhold
Endnu vigtigere pointe er at man holder dig fra morgenmadsprodukter som indeholder et højt sukkerindhold – Bitz og Frisk viser nogle bedre alternativer ved feks at lave hjemmelavet müsli med nødder, havregryn, kerner og lidt honning. Så kan du spise det på din skyr der indeholder masser af protein. Morgenmadsprodukter såsom guldkorn, kellogs frosties, coco pops og special k samt alle de andre er faktisk direkte usunde at spise og burde være desserter. Undgå også youghurt fra Danone og tjek sukkerindholdet inden. “10g sukker pr. 100g” lyder ik af meget men faktisk er det jo 10% sukker af hvad du spiser… så “do the math” inden du fylder dig med usunde måltider.
Mit råd om at spise mindre sukker, slik og andet usundt.
Mit bedste råd er, at hvis du ikke køber de usunde ting, så spiser du dem heller ikke… For hver usunde ting du vil købe, kan du købe frugt for i stedet. Det tager ca 3ugers tid at afvænne sig fra sukkerafhængighed (som er når du får lyst til slik eller dessert efter et måltid!). Ergo undgå at gå på indkøb på tom mave 😉
