Vingummi = knogler, hud og sener er sandheden! Føj…

Jeg fandt denne interessante blog og hvor der blev skrevet om sandheden om vingummi som jeg har valgt at kalde: Vingummi = knogler, hud og sener er sandheden! Føj…

Ved du hvad der er i den mad, som vi hygger os med? Den ”mad” som mange af os spiser, når vi skal forkæle os selv, være gode ved os selv eller fejre festlige begivenheder? Er det i virkeligheden omsorg?

Lad os lige se på noget så uskyldigt som en vingummibamse:

VINGUMMI og SKUM
Vingummi er en sliktype, fremstillet af vand, sukker, glukose, smagsstoffer, farvestoffer og gelatine. Den gummiagtige konsistens skyldes gelatine (lavet af knogler, hud og sener fra svin og køer). Vingummi er forholdsvis billigt slik og indeholder ikke længere vin, selv om navnet kunne give den opfattelse.

Ingredienser:
Glukosesirup
Sukker
Gelatine (Proteinstruktur kemisk ekstraheret fra hud, hår og knogler fra kvæg og svin)
Frugtsaft af koncentrat (æble, appelsin, citron, jordbær, hindbær, ananas)
Dextrose
Surhedregulerende middel (citronsyre) Konservering
Aroma kan dække over et væld af både kemiske og naturlige forbindelser. Oftest designet i et parfumelaboratorium.
Farvestof E100: Gule farvestoffer: Godkendt på et begrænset datagrundlag. Utilstrækkeligt undersøgt for en mulig kræftfremkaldende effekt og for mulige skader på forplantningen. Godkendt til udstrakt brug
Farvestof E120 E 120, Carminer (carminsyrer), røde farvestoffer. Forsøg har vist skader på fosterudviklingen hos mus (kropsvægt, forplantningsevne, antal overlevende unger m.v.). Kan give allergilignende symptomer – høfeber, nældefeber eller astma – hos følsomme
Farvestof E141 Clorophyll eller Chlorophyllin-Kobber-Kompleks. Grønne farvestoffer. Der findes fire varianter af E141, hvoraf de tre første regnes for uskadelige, men sidstnævnte viste i dyreforsøg mavekræftfremkaldende effekt. Godkendt på et begrænset datagrundlag
Vegetabilsk olie
Overfladebehandlingsmiddel (bivoks, carnubavoks)

Gelatine:
Gelatine fremstilles af kollagen fra sener, knogler og hud, typisk fra svin og køer. Gelatine sælges i Danmark under navnet “Husblas”. Gelatine eller husblas anvendes ofte i medicinkapsler, film, budding, gelé, og i slik som vingummi, lakrids og tyggegummi.
Gelatine består af protein, som fremstilles ved en delvis hydrolyse af kollagen, som bl.a. findes i knogler og hud. Produktionen af gelatine består i at udtrække (ekstrahere) dette protein. Først knuses materialet, og der foretages en affedtning. Derefter sker selve ekstraktionen med saltsyre, en process som tager nogle dage. Efter ekstraktionen behandles det i en basisk opløsning i flere uger, inden det udtrækkes med varmt vand, filtreres, opkoncentreres og steriliseres ved 140 °C og tørres.
Gelatine er et hyppigt anvendt fortykningsmiddel i fødevarer som f.eks. skærefast pålæg, desserter, bl.a. fromager og budding, geléer, vingummi, is, margarine, syltetøj, yoghurt og flødeost. Gelatine anvendes i mange fedtfrie eller fedtreducerede produkter til at give en tekstur, der minder om det tilsvarende fedtholdige produkts. Det benyttes også til at gøre nogle farvestoffer vandopløselige, bl.a. betakaroten, der giver nogle sodavand den gule farve.
Andre anvendelser:
-Skallen om medicinkapsler er lavet af gelatine.
-Gelatine benyttes i visse former for lim
-I fotografiske film benyttes gelatine til at holde krystaller af sølvhalider i en emulsion.
-Gelatine benyttes til at dække porøse overflader og gøre dem blanke. Dette anvendes f.eks. til spillekort og blankt (glittet) papir.
Mums hva’?!

Der skal altså en gang seriøs markedsføring -og ikke billige priser – til for at vi er kommet til den opfattelse at restprodukter af svin og køer blandet med kemisk farvestof og aroma (ofte fremstillet i et parfumelaboratorium) er forkælelse og hygge!

På modul 4 på Nyd Dig Sund gennemgår vi de produkter, som vi er blevet snydt til at kalde for “mad”. Jeg kalder dem FrankenFoods. Jeg lover dig: når du kender sandheden fordufter din trang helt automatisk!
Og du får selvfølgeligt sunde og søde erstatninger, som nærer din krop istedet.

Kilde er http://www.nyddigsund.dk/sandheden-om-en-uskyldig-vingummi/

Mælke allergi: Tysk Golden Toast tog livet af mig!

20130506-002909.jpg

Min plan på denne blog er bla. At skrive tips til hvordan man lever med mælkeallergi og nikkelallergi… For jeg er desværre allergiker og det er en af årsager til at jeg går meget op i kost. Den anden grund er fordi jeg går lidt op i min træning.

Efter træning drikker mange valle proteinpulver eller drikker en kakaomælk… Det kan jeg desværre ikke da valleprotein = mælk. Dernæst at der er kakao i kakaomælk, som er end af “dræberne” for nikkelallergikerne – kakao står højest på listen af nikkelindholdige stoffer!

Golden Toast i Hamborg

På autobahn / motorvejene i tyskland kan man finde meget junkfood at spise – desværre indeholder 90% af det (ligesom i DK) enten mælk, smør, cremefraiche, skyr, mælkeprotein, valleprotein, youghurt, ost eller skummemælkspulver.. (Sikkert mange flere ting). Det er derfor en kæmpe udfordring at finde noget spiseligt… Selv en pølse eller en kartoffelmos og pommefritter indeholder som standart mælkeprodukter!

Men jeg fandt en dessert waffel, sidst på dagen, fra Golden Toast. Jeg læste den tyske indholdsfortegnelse (mit tyske er lige så godt som en feltmadras under krigen! = ergo meget på gefühl) og synes ikke der var specielt mange ord som mindede mig om “milch” (mælk). Der stod dog at det kan indeholde spor af “milch”, hasselnødder og pitacie – som alle er fyldt med nikkel. Men såkaldte “spor er sjældent slemt nok for mig til at få symptomer på allergi = hoste, kløe, øjenkløe, øjenkatar, snue og nedsat immunforsvar (kompliceret men man skal vide at allergi stresser kroppen og derved kan man få sænket immunforsvar).

Jeg endte alt i alt med at købe de “Golden Toast” wannabe wafler i håb om de mindede om de ægte wafler (typisk med mælk i) man køber i Tivoli/strøget osv. som jeg normalt ikke kan tåle… SURPRISE: de smagte af tørt men fugtigt gammelt gummibrød! Men det er sjældent jeg finder en kage jeg kan tåle at spise, så jeg spiste halvdelen af pakken!!!!!

Golden Toast = hühnereiweiß = allergi
Efter at jeg 3 timer senere fik øjenkløe og øjenkatar samt kløe i svælg, måtte jeg igen læse på den tyske pakke. Jeg faldt bla. Over ordet: “hühnereiweiß” som er svært at finde en oversættelse på her på hotellet men en google billedesøgning viser mig utallige valleprotein pulver = mælkeprodukt!! Så hvis det er sandt, så vil jeg fraråde jer allergikere at spise produkter med hühnereiweiß i. Det er muligt at hühnereiweiß ikke er synderen men at det er “spor” af mælk, nødder, osv, som er årsagen til min allergi slog til!?

Uanset hvad så vil jeg ikke anbefale Golden Toast til nogen af jer – det er noget bras, synes jeg – så hellere en nutellamad efterfulgt af 2 sygedage fordi der er mælk i – det kan få gange om året være det hele værd haha…

Hvordan lever man med allergi?

Uanset om Golden Toast eller hühnereiweiß er årsagen til min allergi, så er det, som allergiker, vigtigt at gøre følgende når man er ude:

1. Forklar altid restauranter, spisesteder at du er allergiker og kan slå ud, hvis der feks er mælk i. Der er feks være mælk i almindelige fødevarer, som brød, pølser, kyllingpålæg, kyllingespyd (feks dem fra 7 eleven), dressinger, mayonaise (selvom det burde bestå af æg, olie, sennep, eddike, salt, citron).
Man kan ALDRIG VIDE SIG SIKKER FØR MAN BEDER DEM SPØRGE KØKKENET – de kan finde på at stege i smør.

2. Informer venner og events at du er allergiker dage inden du kommer – da de kan blive kede af de ikke vidste det og gerne tog hensyn, frem for at smide maden ud du ikke kunne tåle!

3. Læs altid indholdsfortegnelser før du køber din mad. Slå ord op du ikke kender på google eller spørg i butikkerne. Klag over når de ikke kan svare dig på det – på en god måde såsom “det er ærgerligt i ikke kan hjælpe da jeg meget gerne ville være kunde i jeres butik – kan du måske spørge chefen og bede ham vende tilbage til mig pr. Mail eller telefon?” – så hjælper du på den måde dig selv og fremtidige allergikere imens vi gør det samme for at hjælpe dig 😉

4. Lav så meget af din mad selv og køb kvalitetsprodukter som ikke er fyldt med tilsætningsstoffer. Det vil give dig indsigt i gode allergivenlige råvarer og retter

5. Nyd livet og madkultur med alle de andre ting du kan tåle og fokuser på dem, for de er vigtigst! Spis sundt og vær glad 🙂

6. Lav en handel med dit lokale takeaway sted, hvor du spørger dem om de feks. kan lave pizzaer uden mælk i dejen og uden ost… Til gengæld lover du at købe pizza/mad hos ham 2 gange om ugen… Så kender du indgredienserne og det gør faktisk livet bedre, hvis du spørger mig 😉 – Jeg har aftaler med 6 takeaway steder tæt på hvor jeg bor.

 

Kom gerne med spørgsmål eller tips og så god tur til et sundt liv uden allergi!

20130506-002936.jpg

Du sætter folk i bås… Vil du vide hvorfor?

Personlig Branding - sætter du folk i bås? Mads Barner-Christensen i camping habit

“At tale grimt er som at tage grimt tøj på og forvente at folk synes man er pæn…”

Du sætter folk i bås… Vil du vide hvorfor? Som titlen her også siger: At tale grimt er som at tage grimt tøj på og forvente at folk synes man er pæn… Kan du selv se det? Nej måske ikke – men det tøj du har på er med til at “sælge” dig selv. Hvis du har grimt tøj på, så er det svært for andre at se dig som pæn. Det kan være de starter med at tage afstand fra dig og tænke “Han er sikkert fattig eller har dårlig smag” eller også synes de at du er en “særling”. Om vi vil det eller ej så er det bare sådan det er i vores natur. Vi bliver utrygge hvis der er nogen der skiller sig for meget ud fra ‘normalen’. Ja det er da kedeligt at være ‘normal’, tænker du måske -men det er sådan hjernen fungerer. Hjernen er tryg hvis alt omkring os er genkendeligt. Hjernen bliver utryg, hvis der er noget der ‘stikker ud’ fra flokken.

Du kender måske til dette eksempel på et scenarie, hvor man sætter folk i bås:

Du ser en muskuløs fyr, fyldt med tattoes af dødninghoveder eller andre vilde tegning op og ned af hans store overarme. Han har sikkert en adidas sportsjakke på og er helt skaldet. Han går bag dig en mørk aften hvor du er på vej hjem af gaderne, som er tomme for mennesker. Hvad tænker du først? “måske han vil låne mig en 100kr til en taxa?” Ej, jeg tror de fleste vil tænke “oh shit, jeg håber ik han smadrer mig” eller lign. (med mindre du selv er en stor fyr med tattoes eller en lille pige der tænder på store fyre med tattoes, så tænker du måske anderledes haha). Men forstå hvad jeg mener. Historien ender sikkert med at du skifter fortov i frygt for der kunne ske noget. Hvad du ikke vidste var at fyren hedder Henrik på 30år, og er træningsvejleder i dit lokale fitness center og hans kone tænder på tattos. Han har sikkert 2 små søde børn derhjemme og er en rigtig rar familiefar. Men en aften, hvor han kommer gående i mørket, så sætter du ham automatisk i bås. Det er synd for Henrik, for han skal bare hjem og sove efter en lang dag på arbejde, hvor han måtte arbejde over. Men Henrik ved heldigvis godt at hans udseende kan virke skræmmende på nogen, derfor gør han et stort nummer ud af at vise folk, hvem han er når han møder dem og at han er en stille og rolig familiefar med hang til store muskler og en sund krop 🙂 Det er en del af Henriks “personlige branding” at være ekstra sød, for ikke at skræmme folk væk med hans meget maskoline udseende. Måske hjalp det Henrik, hvis han fremover gik med en træningstrøje, hvorpå der stod “Træningsvejleder og stærk Familiefar”.

Det er var kun en ide til hvordan Henrik kan påvirke andre mere positivt…

Så husk: Du er din personlige branding – så tal og opfør dig som du vil opfattes af andre.

Du er din personlige branding!

Med ovenstående viden, som du måske allerede vidste… Så er det da relevant for dig at tænke over hvilken form for TV du ser, hvordan du taler med dine venner, hvilke ord du bruger i det daglige. Synes du selv du lyder intelligent? eller vil du gerne lyde klogere, så andre respekterer dig mere og ikke sætter dig i bås, som værende dum, flabet, arrogant. Tænk over det!!!
For mig handler det altsammen om personlig branding! Det tøj du går i, den måde du taler på, din duft, din motorik (hvordan du bevæger dig/går). Alt dette afspejler, hvem du er og det gør at folk automatisk sætter dig i bås. Er det frustrerende? Ja det kan det da være, men det sker helt automatisk for de fleste mennesker – det er en naturlig måde for os alle at forstå verdenen på ved at sætte dig og andre i bås – husk at du gør det selv, uanset hvor meget du selv synes at du ikke gør, så gør vi det alle automatisk. Det er en nem måde at aflæse farer på, som stammer fra urtiden.

Hvorfor jeg går op i det?

Tal ordentligt det koster noget at lade være

Hvorfor jeg går op i det? Jo fordi at det er basal viden som skolesystemet åbenbart har fejlet stort i at lære fra sig – og det undrer mig ikke med alt det Lockout og manglende resourcer i en verden der er på kanten af forfald og i krise… (læs “whatever!”). TV og Radio bærer et stort ansvar for, hvordan vi taler og opfører os!!! Alt for stort – men sådan er det og det må vi acceptere men dog være med til at være kritiske eller komme med positive ideer til bedre at “uddanne” vores børn med bedre TV!!
Det korte svar er at jeg er søn af en dansklærerinde og lægesøn af en far med stærke traditioner og holdninger om korrekthed – så jo jeg har fået det banket ind i hovedet siden jeg var barn – og det er ikke alt der er blevet ‘derinde’… 🙂

Hvad gør du for ikke at blive sat i bås?

Kom gerne med dine gode råd i kommentarerne her på siden…

Det danske sprog bøjer under for uvidenhed!

isbjørn tager sig til hovedet over det de dumme danskere - bjørnetjeneste og forfordelt

Det danske sprog bøjer under for uvidenhed! Vores sprog er dalende i værdi, fordi det ikke vedligeholdes. Jeg er klar over at alle sprog altid er under udvikling men jeg synes der er tegn på at det kan gå den forkerte vej hvis ikke vi er opmærksomme på det. Feks. har den nudanske ordbog omskrevet betydningen af ord, fordi unge mennesker ikke fatter essensen af, hvad det betyder og tror det betyder noget andet. Her er 2 eksempler på ord som har fået modsat betydning (pendulord= ord der kan have modsat betydning) fordi unge mennesker ikke har forstået ordene og bruger dem forkert:

En bjørnetjeneste:

‘Bjørnetjeneste’ betyder ifølge Nudansk Ordbog en velment tjeneste som imidlertid gør mere skade end gavn. Men mange børn og unge mennesker tror det betyder “en stor tjeneste”, fordi at en bjørn er stor!! Det er vist børns logiske sans, fordi de er vænnet til at en bjørn er et godt dyr via tegnefilm. Betydningen af Bjørnetjeneste stammer fra en historie La Fontaine fortalte om en bjørn der ville vifte en flue væk fra sin herres ansigt men kom til at slå panden ind på ham i stedet.

At være Forfordelt:

‘Forfordelt’ betyder i ifølge Politikens “Nudansk Ordbog”, 17. udgave fra 1999: At give nogen en mindre del end det de har krav på eller for lille en del i forhold til andre. Feks. at være forfordelt, når man skal dele fodboldhold op med vennerne, betyder nemlig at være valgt til sidst eller blive sat på det dårlige hold med vilje. Desværre tror mange unge mennesker at når man siger “for-” foran delt, betyder det at man bliver valgt før andre – altså at man vælges først! Denne forståelse af ordet er derfor den direkte modsætning af ordets oprindelige betydning! (Pendulord).

Det er utrolig at ovenstående ord kan blive omskrevet – i stedet for man lærer de folk at bruge dem rigtigt! På nuværende tidspunkt kan jeg ikke have en samtale hvori jeg bruger ordene bjørnetjeneste eller forfordelt, uden at jeg herefter skal forklare, hvordan jeg mener ordene bør forståes – ellers mister min sætning forståelsen af hvad jeg prøver at sige og kan pludselig forståes helt modsat end det mente!

Skal vi ikke bare blive enige om at den gamle version af bjørnetjeneste og forfordelt kom først og derved stadig er den overvindelige betydning! Bare fordi en bjørn er stor og nogen gør dig en stor tjeneste – så kan du jo bare sige “han gjorde mig en stor tjeneste” og derved holde nallerne fra den oprindelige betydning af bjørnetjeneste! Skal vi endelig ind på tjenester – så bør en bjørn være den dårligste til at gøre tjenester, fordi den er uforsigtig, selvvist og ligeglad med dig – den gør kun det den selv synes gavner den selv. Ergo bjørne gør ikke tjenester der er gode!!! Det kunne måske hedde en “hundetjeneste“, klik på ordet og se hvorfor 🙂 Hmmm… Verden er af lave…

Har du andre interessante eksempler på at ord er blevet lavet om eller nuværende ord ikke giver mening – så del det gerne i kommentarerne her på siden 🙂