Opdater din Smartphone og undgå problemer

opdater apps i app store

Til jer som har en iPhone eller en Android, så har i sikkert prøvet at downloade apps fra Apple AppStore eller på Google Marketplace. Da teknologi og software hele tiden er under udvikling og opdateres ofte idag, så er det vigtigt at følge med og sørge for at få de seneste opdateringer. Opdateringerne af dine Apps kommer fordi apps hele tiden udbygges med nye funktionaliteter og programmørerne bag apps, retter ofte fejl og såkaldte ”bugs” som kan være små-fejl som gør at tingene ikke altid virker som de skal. Derfor er dette en reminder til dig om at du skal huske at gå ind og se om der er opdateringer til dine apps f.eks. via AppStore’en på din smartphone.

Følg med

Der kommer også til tider opdateringer af Android styresystemet samt Apples iOS som nu er nået version 5.0.1 i skrivende stund. Det er vigtigt at du sætter din iPhone til din computer og får opdateret den til den nyeste version med de nyeste funktionaliteter. Hvis du ikke opdaterer dine smartphones svarer det til at købe en bil hvor man betaler for en ekstra serviceaftale men at man aldrig benytter den.
Jeg har dog hørt ”If it ain’t broken why fix it” – og budskabet er sådan set fornuftigt nok, men det er ikke altid det er så fornuftigt da du f.eks. kan have en smartphone med uddateret software på og hvor der måske er sikkerhedsfejl på så du kan få hacket/stjålet din oplysninger hvis du er uheldig. Derfor anbefaler jeg helt klart at du husker at holde dig opdateret på alle dine daglige elektroniske enheder.

Backup

Husk ALTID at tage en backup før du opdaterer din software og apps. Nogen vil måske svare igen med ”Rigtige mænd tager ikke backup!”, til det vil jeg sige ”Nej, men rigtige mænd græder til gengæld som små børn når de mister deres data – tro mig jeg har set det!”.

God opdatering fra Mark – MacGeni.dk / Barner.dk / ComputerArts.dk.

Surf anonymt på Internettet – også på dit arbejde!

anonymouse
Mange arbejdspladser har idag spærret for adgangen til Facebook og andre websites for at styre deres ansattes færden på Internettet. Det er vel også fair nok, når de ansatte får betaling for den tid de er der og de bør vel også udføre deres arbejde indenfor den tidsramme der er sat. Men… Nogle gange så er det alligevel en nødvendighed at kunne komme ind på facebook og andre blokerede sider selvom man er på arbejde. Eller også er chefen så røv syg at Facebook er det eneste sted man kan flygte hen… Eller mener du at du vil studere menneskers facinerende adfærd… og vil du surfe porno!? (Det lyder ikke sandsynligt – men det sker sikkert i nogle virksomheder)…

Løsningen

Du kan nu ved hjælp af Anonymouse.org surfe alle mulige sider uden at chefen og IT afdelingen kan se det. Prøv selv på www.anonymouse.org/anonwww.html og tast den web-adresse ind du vil surfe på, feks. kan du starte på facebook.com.

God surf fornøjelse!

Mac: Opgrader din Macbook til 2 harddiske og spar penge!

Min kammerat og kollega, Morten, har sendt mig en mail om sine erfaringer med at opgradere sin Mac. Nu kan vi allesammen få glæde af nogle gode tricks 🙂 Så her er nogle gode råd til jer andre gør-det-selv entusiaster.

Artikel af: Morten Paarup

Beslutningen

Jeg havde sat mig for at udskifte min 13″ macbook pro (2010) model med en ny i forbindelse med sidste opdatering fra Apple, men synes (som så mange andre) det var en skuffende opdatering (i hvert fald for 13″-eren) eftersom det reelt set kun var processoren-opgraderingen som jeg kunne bruge til noget (2,66GHz core 2 duo til 2,7GHz i7 dual core) og det på bekostning af 3 timers batterilevetid (10 timer til 7 timer).

Macbook Pro opgraderingen

Jeg besluttede jeg mig for at opgradere den “gamle” maskine med 8GB ram og en SSD-disk, men priserne på en hurtig SSD-disk med ca. 4-500GB er sindsyge (8000+ i dk) og 240 GB er ikke nok til mit behov. Ved at Google lidt, fandt jeg frem til et produkt der hedder data doubler fra OWC. Det er kort fortalt en ramme der har samme dimensioner som det indbyggede dvd-drev i alle macbook-modeller og gør det muligt at montere en ekstra harddisk istedet. Jeg bestilte rammen fra en internetshop i belgien (macupgrade.be), men der findes en række alternativer og har man ca. 3 ugers tålmodighed kan man få en billigere version på ebay (fra hong kong) helt ned til 150,- + fragt.

På indkøb

Jeg købte en hurtig 240 GB ssd disk (ocz vertex 2) som jeg installerede som min primære disk og min eksisterende 500 GB seagate momentus disk blev sat i data doubleren som sekundær disk. Selve operativ systemet, applikationerne og de projekter jeg arbejder mest på er installeret på ssd disken, mens alle de ting der bare er rare at have med sig (musik, billeder, gamle projektfiler mv.) ligger på den gamle disk. Det overskydende dvd-drev har jeg sat i en lille ekstern kasse så det kan tilsluttes via usb, men jeg tvivler på at det bliver nødvendigt eftersom alt foregår på nettet og appstoren nu også findes til mac.

Performance

Performancemæssigt (med de ting jeg laver) oplever jeg virkelig en forskel i det nye setup og umiddelbart kan jeg ikke se at det har en mærkbar indflydelse på batterilevetiden.

Pris

Jeg vil skyde på at opgraderingen kostede omkring 3500,- for både disk og data doubler (med moms).

Man kan jo vælge f.eks. at købe en 120 gb disk og en data doubler klon på ebay, så kan det nok gøres for ca. 1700,-

I får også lige et par vedhæftede billeder inkl. resultatet fra xbench for de to diske.

PS. Lad mig høre om jeres erfaringer i kommentarerne. 🙂


Den engelske og mere udførlige udgave


OK, so my 13″ MacBook Pro is now officially a month old – time for some upgrades… Læs resten af guiden her: thingsthatmademegowtf.com

WordPress guide: Hvordan man udgiver et blogindlæg via email

wordpress email

Har du stået i samme situation som jeg og forsøgt at få din WordPress.org på eget domæne til at fungere med email. Jeg har i lang tid arbejdet på at sørge for at jeg kan sende emails til min Barner.dk blog, som derved vil opdatere min blog med nyheder. På denne måde så behøver jeg ikke at logge ind i wordpress men kan i stedet blot sende en mail.

Jeg deler dette med jer da jeg endelig har fået det til at virke… Jeg har dog ikke fået det til at virke med det indbyggede wordpress under “indstillinger > skrivning”. Jeg har ved at læse på nettet (på dette link) fundet frem til plugin programmet til wordpress, nemlig “Postie” som hjælper dig med at få det hele til at virke.

Installationsguide

Det eneste du skal gøre er følgende:

1. oprette en hemmelig emailadresse, såsom diowpwkd@ditdomæne.dk, og denne kan du så sende til når du vil udgive noget på din blog.

2. logge ind på din wordpress backend www.ditdomæne.dk/wp-admin/
3. klikke på plugins i venstre side
4. klikke på tilføj nyt plugin
5. søg efter “postie”
6. klik “installer” for at installere plugin’et og aktiver det efterfølgende
7. konfigurer “Postie” under indstillinger ved at indtaste alle detaljer. (jeg bruger one.com og derved deres mailserver: pop.mitdomæne.dk)

Postie Screendumps